Kun ophold
+Fly & ophold
Kun billeje
Loading
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

Monticelli Brusati er en lille undselig landsby midt i det ombejlede vindistrikt Franciacorta. Det særlige ved dette område er, at man kan stornyde de billedskønne vinmarker og samtidig nyde godt af udflugtsmulighederne ved Iseosøen, som blot ligger ca. 10 km væk. Her kan man besøge Iseo by, der både har søpromenade og togstation, eller man kan sejle over til øen Monte Isola, som er den største ø i en sø i Europa.

I selve Monticelli Brusati, som har omkring 4.500 indbyggere, finder man et par spisesteder og et lille apotek - og i nærområdet finder man mange gode spisesteder og vinproducenter. Som alle andre italienske byer har Monticelli Brusati også et ugentligt marked: her er det hver torsdag morgen.

Kort over Monticelli Brusati

Klik på kortet og få et overblik over byen, samt de ferieboliger vi kan tilbyde her og på andre rejsemål i Lombardiet.

Toscana Sardinien Sicilien Abruzzo Aosta Apulien Basilicata Calabrien Campania Emilia-Romagna Friuli Lazio Ligurien Lombardiet Marche Molise Piemonte Sydtyrol Umbrien Veneto Kort over Italien

Hoteller og feriehuse

Hos In-Italia Rejser kan du finde ferieboliger i hele Italien - hvilket inkluderer et bredt udvalg af hoteller, ferielejligheder og andre former for indlogering i Lombardiet. Vi har besøgt dem alle selv og sætter en ære i at vores information om de forskellige boliger objektiv og retvisende, så du ved, hvad du får. 

Brug  søgemaskinen i toppen af siden til at finde ferieboliger i Monticelli Brusati. Klik ind på de enkelte boliger for at få flere oplysninger om faciliteter og området. Har du spørgsmål eller specielle ønsker til ferien i Italien, er du velkommen til at ringe eller skrive til os.

Lufthavne og lokal transport

Lombardiet er et oplagt mål for en kør-selv ferie til Italien, men vil du heller flyve, er der også let og billigt. Når du skal bo i Monticelli Brusati, er Bergamo Lufthavn nærmest. Denne lufthavn, som officielt hedder Aeroporto Orio al Serio, er især interessant på grund af Ryanair, som har mange ruter hertil. Inden for rækkevidde ligger dog også for ekempel lufthavnene ved Milano, og det er derfor normalt muligt at finde en direkte forbindelse hertil fra Danmark.

I vores søgemaskinen kan du selv nemt søge efter aktuelle priser og flyruter til samtlige lufthavne i Italien. Du kan dog kun købe flybilletter gennem os, hvis du bestiller en rejse til Lombardiet som en pakkerejse.

Der er ingen direkte togforbindelse til Monticelli Brusati, men det er dog muligt at komme hertil med en kombination af tog og bus, hvor du for eksempel skifter i Brescia. Kommer du i bil, er der motorvej det meste af vejen hertil. Har du egen bil eller eventuelt en lejebil, er det da også noget lettere at komme omkring i løbet af ferien til seværdighederne i regionen. 

Læs mere om Monticelli Brusati

Udflugter

Rammes du af shopping-trang, bor du bare få kilometer fra Franciacorta Outlet, hvor du kan gå på jagt blandt mange af de prestigefyldte designeres kollektioner. Her er også mange spisteder og et legeområde. 

Hovedattraktionen i området er dog Iseosøen og det frodige bakkede vindistrikt Franciacorta, som byder på masser af uforglemmelige udflugter. Sejler du en tur ud til den bilfri Monte Isola, kan du for eksempel nyde billedskønne fiskerlejer, fremragende restauranter og smukke vandreture rundt på det lille bjerg i søen.

Har du en bil til rådighed, kan vi varmt anbefale dig at bruge en dag på at køre hele søen rundt. Det er en god mulighed for at opleve både charmerende middelalderbyer og flotte udsigter over de bakkede landskaber. Det er dog også muligt at udforske søen fra vandsiden ved at benytte færgerne, der forbinder flere af de omkringliggende byer. Syd for søen lokker Franciacorta vindistriktet  med sine bløde bakker beklædt med vinstokke og talrige vingårde, middelalderslotte, borge, klostre og kirker. Du kan eventuelt følge vinruten, som både kan følges i bil eller på cykel.

Lokale links

Byens egen hjemmeside (italiensk)

Vinrute: www.stradadelfranciacorta.it

Skjul teksten
 
 

Anbefalinger til dig

Residence La Filanda

Costermano del Garda, Veneto

Residence Taki

Brenzone, Veneto

Residence Onda Blu

Manerba, Lombardiet

Populært i Lombardiet

search map