Kun ophold
+Fly & ophold
Nyhed
Loading
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

Når du rejser til Milano er du ikke i tvivl om, at du er ankommet til et økonomisk og kulturelt kraftcenter. Milano er det dominerende centrum på den store Po-slette, hvor hovedparten af Norditaliens industri og landbrug hører til, og du møder en by, som er ganske anderledes end de store modpoler i syd, Rom og Napoli.

Tag hertil på shopping, for at se motorløb på den berømte Monza-bane, opleve storbyens sus, eller som udgangspunkt for oplevelser i hele Norditalien.

Populære ferieboliger i Milano

I Milano er forholdene mere Nordeuropæiske, ordnede og moderne, og ud over at være Europas modecentrum, er byen også hjemsted for den italienske børs, og dermed økonomisk referencepunkt for store, italienske virksomheder. Som rejsende bliver man hurtigt begejstret for Milanos transportsystem, som holdes sammen af en række effektive metrolinjer, ligesom man kan lade sig fragte med lynhurtige supertog til de andre storbyer i Norditalien - ja, endda helt til Syditalien i løbet af få timer.

Kort over Milano og rejsemål i denne del af Italien

Benyt kortet til at finde dit hotel eller ferielejlighed i Milano. Du kan også se hvilke rejsemål der ligger i denne del af Italien, samt de mange seværdigheder i området, afstande til lufthavne og meget andet.

Toscana Sardinien Sicilien Abruzzo Aosta Apulien Basilicata Calabrien Campania Emilia-Romagna Friuli Lazio Ligurien Lombardiet Marche Molise Piemonte Sydtyrol Umbrien Veneto Kort over Italien

Mange direkte flyforbindelser til Milano

Milano betjenes direkte af den bynære Linate-lufthavn, som primært tager imod små fly, og den noget større Malpensa Airport, som ligger et stykke udenfor byen. Også Bergamos Lufthavn benævnes nogle gange Milano, og tager imod mange flyvninger fra særligt lavprisselskaberne.

Hos In-Italia kan du booke en samlet pakkerejse til Milano, inkl. flybillet med rutefly, feriebolig og evt. lejebil i lufthavnen. Altsammen garanteret af Rejsegarantifonden, så du ikke kommer i klemme. Ruteflyene giver optimal fleksibilitet, så du kan tage en forlænget weekend i Milano, eller måske en 10 dages ferie - alt efter dit ønske og behov.

Mere information til din rejse til Milano

Milano er regionshovedstad i Lombardiet i den nordlige del af Italien. Byen har omkring 1,350,000 indbyggere i den indre by - og omkring 4,250,000 indbyggere i det bymæssige opland - hvilket gør den til det største byområde i Italien. Den er samtidig Italiens finansielle og industrielle centrum, har den største økonomi blandt de europæiske byer, der ikke er hovedstæder, og huser Italiens børs, Borsa Italiana.

Byen er desuden et internationalt centrum for mode, design, kunst, medier, sundhed og uddannelse.Milano byder dog på meget andet end økonomisk robusthed, mode, design, og shopping-muligheder, restauranter og cafeer en masse: Den har også mange spændende kulturelle og historiske seværdigheder, f.eks. det verdensberømte operahus La Scala, der er én af de førende operascener i verden; den storslåede gotiske domkirke Il Duomo, der er den største kirke i Italien - hvis man ser bort fra den større Sankt Peters-kirke, der formelt set ligger i Vatikanstaten - og den femte-største kirke i verden.

Se også det imponerende slot Castello Sforzesco fra 1400-tallet, der engang udgjorde én af verdens største fæstninger; og det overdækkede shoppingstrøg ved domkirkepladsen, Galleria Vittorio Emanuele II, der er ét af verdens ældste indkøbscentre, bygget i det samme år som Italien blev samlet i 1861, og opkaldt efter Italiens første konge af Kongeriget Italien.

Hvis du tilbringer flere dage i byen og får lyst til at komme lidt væk fra det stressende storbyliv og se andre dele af Norditalien, er der et væld af udflugtsmuligheder omkring den, som enten kan nås ved hjælp af en lejebil (hvis du altså ikke er kørt afsted i egen bil fra Danmark) eller med tog fra byens enorme hovedbanegård, der er et knudepunkt for trafik i hele det nordlige Italien. Du kunne f.eks. vælge at tilbringe en dag ved én eller flere af Norditaliens smukke søer, såsom Maggioresøen, Comosøen eller Leccosøen, der alle ligger inden for overkommelig afstand, eller tage på en dagsudflugt til kulturbyen Bergamo, der kun ligger 40 kilometer fra Milano, og hvis gamle bydel er en af de smukkeste i Norditalien.

>> Få mere information til en ferie i Milano her

 

Anbefalinger til dig

Hotel Pedraladda

Castelsardo, Sardinien

Ristoro del Cavaliere

Piazza al Serchio, Toscana

Residence Gli Ontani

Orosei, Sardinien

Nyheder fra In-Italia's
BLOG
Her kan du blive inspireret til din ferie i Italien

Populært i Lombardiet

Hotel Tripoli

Desenzano del Garda

Rezia Hotel

Bormio

search map