Hotellet ligger 3 km. fra lufthavnen, og du kan tage en shuttle-bus mod et mindre gebyr. Det er ikke her, du vil bo under hele din ferie, men det er et rart sted at tage en enkelt overnatning. Holiday Inn Express Milan Malpensa Airport har 124 værelser, og tilbyder enkle, men gode faciliteter. Du kan regne med, at niveauet af komfort er sådan, som du forventer dig af et lufthavns-hotel. Med andre ord: Et godt sted at lægge hovedet på puden, så du kan stå frisk og veludhvilet op næste morgen.
Her er ingen restaurant, men du kan både dag og nat købe snacks og drinks i baren. Morgenmadsbuffet'en kan du nyde i morgenmadssalen.
Her går du ikke forgæves, hvis du har behov for at få rørt kroppen lidt. Hotellet har både fitness-rum og pool, og mod ekstra betaling kan du også benytte saunaen. Du har adgang til Wi-Fi overalt på hotellet.
Læs mere om Holiday Inn Express Milan Malpensa Airport
Hotellets 124 værelser er varme og rummelige. Selvom hotellets services generelt er til den enkle side, er værelserne virkelig komfortable. De er udstyret med trægulve, aircondition, betalings-tv (fladskærm), faciliteter til at lave te og kaffe, og lydisolering. Her er, udover almindelige dobbelt- og singleværelser, værelser med twin-senge, familieværelser og værelser til mennesker med fysiske funktionsnedsættelser.