Agriturismo El Giardì | |
Rent og pænt | |
Gæstfrihed | |
Beliggenhed | |
Selve indkvarteringen på Agriturismo El Giardì | |
Dobbeltværelse | |
Faciliteter på stedet | |
Internetadgang/Wi-Fi | |
Pool (evt. sæsonåben) | |
Restaurant | |
Rejseperiode | Juni 2013 |
Antal rejsende | 2 voksne |
Navn |
Vi har haft en rigtig dejlig og afvekslende tur.
El giardi ved iseo søen var helt fantastisk, vi spiste hver dag på stedet, folk kom fra Bergamo for at spise på restauranten, med den mest fantastiske udsigt. Værterne var utroligt søde og med dansk italiensk parlør gik kommunikationen fint.
Rejseperiode | Juli 2012 |
Antal rejsende | 2 voksne |
Navn | Kirsten Isager, Brønshøj |
Turen til Italien gik over al forventning. Det første stop var i Marone ved Lago D’Iseo. Udsigten fra hotellet var supergod med søen og bjergene i baggrunden. Vi spiste der begge dage om aftenen, og maden var god og billig. Drikkevarer var inkluderet i middagens pris. Der var en god og afslappet stemning, som vi nød godt af. Vejen ned til hotellet var meget smal og stejl, men man vænnede sig til det.
Efter to dage tog vi til Umbrien, hvor vi boede en nat i Podere le Olle. Fandt det efter en køretur i en olivenlund, som ikke var planlagt. Stedet lå godt, og værtinden var imødekommende, men atmosfæren levede ikke op til vores forventninger. Måske var det ikke italiensk nok. Håndklæder fra IKEA (meget ru) og hvide havemøbler i træ. Vi kom en lørdag, og spiste middag der. Fin udsigt. Morgenmaden O.K.
Videre til Abruzzo og Santo Spirito. Kørselsvejlednigen det sidste stykke fra byen Fasso til Ocre var uden værdi. Vejen var spærret gennem byen, og målet var ca. 5 km borte. Ingen oplysning eller omkørsel. Vi spurgte en dame i byen, men der var ingen hjælp at hente. Efter ca. en time fandt vi frem til klostret. Lukkede døre. Dog var der en lille gitterport med en dørtelefon. Inden for var der en ro og stilhed, som naturligvis hører et kloster til. Værtsparret var meget søde og hjælpsomme. Da vi ikke kunne spise der om aftenen, bestilte de et bord på en restaurant i nærheden. Næste dag spiste vi på klostret på en balkon højt oppe, med udsigt til bjergene. Flot opdækning og virkelig god mad. En oplevelse vi vil huske. Vi var de eneste, der boede på Santo Spirito, men det føltes ikke ensomt. Værelset var stort, og udsigten fantastisk. Nationalparken Gran Sasso er stor og imponerende. Høje bjerge og uspoleret natur.
Turen går videre til Apulien. Nær Noci boede vi på Abate Masseria i en trullo. Det var et dejligt sted, og værtsparret vældig imødekommende. Vi boede der
i fire dage og fik set en masse. Castellinagrotten, Matera med hulebyen Sassi, Trullibyen Alberobello og den hvide græske by Ostuni. Meget spændende
og fremmedartet. Hulebyen Sassi gjorde et stort indtryk og står som et af højdepunkterne. Trullibyen var også meget speciel og kan ikke sammenlignes med andre byer.
Rejsen er ikke forbi, så vi kører gennem Basilicata (meget flot landskab med kæmpemarker og stejle stigninger på vejene) til Salerno og langs kystvejen
(lidt af et mareridt en lørdag eftermiddag) til lidt uden for Amalfi, Hotel le Terrazze. Om aftenen spiste vi højt oppe i landsbyen Conca. Hotellet sørgede for gratis transfer til og fra restauranten. Der var en vidunderlig udsigt, og maden var god og billig. Hotellet var godt, selv om vi kun havde delvis havudsigt. Til gengæld var der en stor terrasse på hotellet, hvor vi nød at sidde sent på eftermiddagen med et glas hvidvin. Amalfikysten er en lang og snoet strækning med små vige og naturligvis det blå hav. Udsigten er dog mest betagende oppe fra bjergene. Ravello er en dejlig by, og Villa Cimbrone er noget helt specielt. Parken er lidt som et eventyr med små overraskelser, som skulpturen Eva i grotten samt stier i forskellige nivauer. Uendelighedens terrasse med den vidunderlige udsigt slår næsten alt. Vi spiste på hotellet Villa Cimbrone og fik 10% på regningen ved fremvisning af entrebillet til haven. Lækkert sted, god udsigt og selvfølgelig fin betjening. Kan anbefales. Vores andre udflugter gik til Positano, Pompei og Vesus, men turen til Paestum overgår de andre. Templerne imponerede og museet med de bemalede kistelåg.
Efter fem dejlige dage går rejsen til Østtoscana. I Tre Baroni ved Poppi. Et dejligt sted lidt oppe i de skovklædte bjerge. Værelset var fint med en fransk altan og udsigt til landsbyen. Restauranten var dyr, men maden god. Vi havde to dage til udflugter, og den ene blev brugt i Firenze. Uffizierne og Santa Croce
manglede vi efter et tidligere besøg. En god dag. Den anden dag gjaldt det Eremitklosteret i Camaldoli. Meget interessant. Da vi var de eneste udlændinge, fik vi soloomvisning på engelsk.
La Verna var det næste mål. Efter en bjergrig køretur nåede vi frem. Det er et valfartsted ligesom Assisi. Mange mennesker, munke og de skønne blåhvide altertavler af Robbia. De er typiske for denne del af Toscana. Vi så dem i eremitklostret og i domkirken i Arezzo. Arezzo er en by med megen charme og liv. I centrum af byen er der et meget skrånende torv og en flot søjlegang. I domkirken overværede vi sidste del af et bryllup. En gruppe af spillemænd klædt i middelalderdragter spillede derefter en fanfare med trommer og trompeter. Det var som et skuespil fra gamle dage, og passede helt til omgivelserne. Fest og farver. En god afslutning på en dag med masser af indtryk. Vi spiste på et godt osteria i byen.
Dagen efter rejste vi til Genua, hvor vi overnattede. Den gamle bydel med de smalle gyder er et besøg værd. Måske kommer vi igen. Rejsen fra Italien endte dagen efter i Alessandria, hvor vi tog biltoget til Berlin.
Vi har været meget tilfreds med de overnatningssteder, hvor vi har boet, og synes det er en god måde at rejse rundt i landet på. Hver region har noget at byde på. Anderledes landskaber, attraktioner, men et fællestræk er den gode mad. Det har været en spændende tur med masser af oplevelser og et møde med de altid venlige italienere. (Måske har vi været heldige, men jeg tror det ikke).
Jeres udflugtsprogram har været en god hjælp og brugt flittigt samt anden rejseinformation.
Rejseperiode | Juni 2012 |
Antal rejsende | 2 voksne |
Navn | Bjørn, Skovlunde |
Rejseperiode | Juli 2012 |
Antal rejsende | 4 voksne |
Navn | Lars, Täby |
Tak - det har været en fantastisk dejlig ferieoplevelse.
Først og fremmest, så har I som bureau været gode til at sende beskrivelse m.m. til os, og det gav os et godt udgangspunkt for vores ferietur. Vi har ventet længe på at skulle afsted, så det var rart at være så godt forberedt.
Vi vil meget gerne give jer tilbagemeldinger fra turen, og I har lov til at indsætte alt det I vil på nettet.
Turen derned var lang - lidt dumt at vælge lørdag - lørdag i højsæson. Der var meget vejarbejde på A7 ned gennem Tyskland. Men vi så heldigvis ingen grimme ulykker. I må gerne til andre foreslå, at man i god tid - f.eks 14 dage før afrejse - kontakter FDM, for at købe mærkater til vejskat - alt efter hvilke lande man kommer ind i. Men det skal være ca. 14. dage før, ellers kan de ikke nå at fremsende dem. Man kan faktisk købe noget til Italien også, men det har vi ikke prøvet.
Det er helt fantastisk, at I skriver Koordinaterne ind i jeres materiale - det fik vi hårdt brug for. Adressen alene kunne vores GPS ikke klare, men da vi indtastede jeres koordinater, så kørte vi lige til stedet. Og jeres beskrivelse af "når I tror, at kun bæltekøretøjer eller firehjulstrækker kan komme videre" den var god, for sådan tænkte vi også. Man skal være forberedt på, at der er meget meget små og smalle veje, og det går op og ned. En del af Italienerne kører som de taler - meget hurtigt.
Stedet - det er en fantastisk perle. Vi kan kun anbefale det til andre. Det er nogle fantastiske søde mennesker. Datteren kan tale en del engelsk - men hun er der ikke så tit i dagtimerne. Manden kan noget tysk og konen kun italiensk. Men det betyder intet - vi kunne sagtens kommunikere med dem. De har også en meget meget sød pige ansat - Sonja. Hun gør alt hvad der står i hendes magt for at gøre alt godt for gæsterne. Anna - som er konen i huset - laver vidunderlig mad. Vi spiste der 3 gange under vores ophold. Værelserne er enkle med fine og rene. Badeværelserne er i orden. Udsigten fra stedet er helt ubeskrivelig. Vi var kede af at de 7 dage gik så hurtigt, og vi håber, at vi igen kan komme derned
Rejseperiode | Juli 2011 |
Antal rejsende | 2 voksne |
Navn | Inga, Løgumkloster |
Vi havde to skønne dage i Marone. Venlig og personlig betjening fra de søde mennesker. Maden var begge dage fantastisk til en rimelig pris. Udsigten over søen var ligeledes fantastisk. Vi er begge blevet en skøn oplevelse rigere.
Det var svært at finde stedet - GPS'en kunne ikke finde ud af det, og kørevejledningen var ikke blevet printet ud i tiltro til GPS'en.
Rejseperiode | Juli 2011 |
Antal rejsende | 2 voksne |
Navn | Jimmy Zander, København Ø |
Vi var 4 personer (2 voksne + 2 ”børn” på hhv. 13 og 19). Vi havde på forhånd fået at vide, at vi ikke kunne få 2 værelser, så vi var klar over, at vi fik et værelse. Der manglede ikke noget på værelset i forhold til beskrivelsen, men det var meget småt. Der kunne kun akkurat stå en dobbeltseng + et lille skab, og på den lille hems var der kun lige plads til 2 senge. Faktisk kunne man ikke åbne døren helt ind til værelset, da den stødte på sengen. Der var altså ikke megen plads, heller ikke til vores 3 kufferter og hvad man nu ellers har. Døren til badeværelset bandt og kunne heller ikke åbnes helt. Ting vi sagtens kan leve med, i og med at man primært kun sover der. Men sammenholdt med de steder, vi tidligere har booket gennem jer, synes vi ikke pris og værelse matchede. Det er den hidtil dyreste bolig vi har haft, og det stod ikke i forhold til tidligere boliger, samt at området Lago d’Iseo ikke er et af de store (og dermed forventet dyre) turistmål. Ydermere kom vi lige fra Milano, der på mange måder var rigtig dyr (forventet), men hvor vi havde 2 pæne dobbeltværelser til en meget rimelig pris.
Kritikken går som sagt ikke på selve stedet, men på at vi ikke synes, der var sammenhæng mellem pris og selve indkvarteringen.
Det vil dog ikke holde os tilbage fra at anbefale jer el. booke bolig igennem jer igen. Generelt synes vi, at stederne altid har levet 100 % op til jeres beskrivelser, og at I leverer en meget fin og professionel service.
Rejseperiode | Juli 2011 |
Antal rejsende | 4 voksne |
Navn | Vibeke, Hørsholm |
Vel hjemme igen, vi havde nogle rigtige dejlige dage på El Giardi, stedet var lige så smukt som det fremgik af jeres hejmmeside.
Alt levede helt op til vores forventninger, meget sødt værtspar, maden var super, vi havde valgt halvpension hvilket skal anbefales til dette sted, det var sandelig også et plus at vin samt kaffe var inkluderet i prisen for halvpension. Vi kørte hver dag ud på nye oplevelser, men stedet inbyder også til fordybelse.
Vi har været super tilfredse med jeres formidling og behandling af os som kunder, vi føler at gennem jer har var vi i trygge hænder. Tak for jeres søde hilsener samt diverse opfølgninger.
Rejseperiode | Maj 2011 |
Antal rejsende | 2 voksne |
Navn | Gert, Herlev |
Rejseperiode | Oktober 2011 |
Antal rejsende | 2 voksne |
Navn | Michael, Braunschweig |
Rejseperiode | Juli 2011 |
Antal rejsende | 2 voksne |
Navn | Monica, Bankeryd |
Rejseperiode | Juni 2011 |
Antal rejsende | 2 voksne |
Navn | Rolf, Stockholm |
Rejseperiode | Juni 2011 |
Antal rejsende | 11 voksne |
Navn | Preben, Røyken |
Hvis en bedømmelse ikke er skrevet af en dansk gæst vil du kunne læse vores oversættelse som er frit oversat. Du kan naturligvis også altid læse den originale anmeldelse.
Foruden anmeldelser fra In-Italias gæster kan du på mange af vores ferieboliger også finde vurderinger fra TripAdvisor, ligesom mange vælger at anmelde In-Italia på Trustpilot. Husk at du også kan få inspiration til din ferie i Italien på bloggen.
Hej Vibeke. Tak for din mail. Vi er kede af at I var skuffede over El Giardí, og at I ikke syntes, at standarden matcher prisen. Dog vil vi gerne gøre opmærksom på, at v har tildelt El Giardí 3 sole, dvs. mellemstandard. Derudover har I boet på et firesengsværelse, dvs. et dobbeltværelse med to ekstra opredninger. Firesengsværelser kan opleves lidt indeklemte, specielt hvis man bor i et sådan med store børn/ 4 voksne personer. VH Johanne, In-Italia