Rejser til Luganosøen

½ Schweiz, ½ Italien

Blot ca. 1.200 km fra den danske grænse finder du Lugansøens dramatiske sølandskab med bjerge, der rejser sig fra det smukke vandspejl. Du sparer altså masser af km på turen til Italien ved at vælge Lugansøen med både mini-storby og flotte søstrande.

Det særlige ved Lugano er, at den ligesom Maggioresøen spænder over to lande. Også i dette tilfælde Italien og Schweiz. Luganosøen er mest kendt for sin uberørte natur, den livlige hovedby Lugano (i Schweiz), kasinoet i Campione d'Italia og endelig den smukke by Porlezza med søstrand og historiske bykerne. Desuden er der kun ca. 10 km til både Comosøen og Maggioresøen, hvor man dog også finder flere turister.

Italiensk - schweizisk

Den østlige og den vestlige del af søen ligger i Italien, mens den centrale del, og dermed hovedparten (ca. 63 %), er beliggende i Schweiz. Søen (på italiensk: Lago di Lugano) er meget forgrenet og snørklet - men kan passeres ad motorvej A4 ved Melide-dæmningen, hvor Campione d'Italia ligger. Landskabet er overvejende bjergrigt og dramatisk, men enkelte steder finder man fine søstrande, eksempelvis i Porlezza.

Luganosøens byer: Porlezza, Campione d'Italia og Lugano i Schweiz

Porlezza er muligvis Luganosøens mest charmerende by - afhængig af om man spørger en italiener eller en schweizer. Porlezza er en forvokset landsby, hvor der er lidt af det hele men ikke for meget. Stemningen er intim og byen tiltrækker besøgende med sin søstrand og fine historiske bykerne. Derudover ligger Comosøen blot ca. 10 km væk.

Det særlige ved Campione d’Italia er, at denne italienske by er omgivet af schweizisk territorium og er derfor en italiensk enklave i Schweiz. Campione d’Italia er også kendt for sit kasino. Byen er ikke særligt stor men stemningsfuld - især langs søpromenaden, hvor man finder kaffebarer, spisesteder og glade sommergæster.

Lugano er søens hovedby og har lagt navn til søen. Lugano ligger i Schweiz og er livlig og velbesøgt. Her er der et rigt handelsliv, blomstrende parker, en charmerende søpromendade og i det hele taget en stemning, der minder lidt om en tidslomme fra 1960'erne.

Tæt på Comosøen

Selv om Luganosøen ligger i en dal for sig selv, er afstanden til Comosøen næsten til at overse. Der er nemlig kun ca. 10 km mellem de to søer - og på ca. et kvarter kan man køre fra Porlezza til Menaggio, hvorfra der afgår bådfart til Bellagio, Varenna og resten af Comosøen. Det betyder, at mange vælger Luganosøen (især Porlezza) som feriemål, da her er fred og ro - og ofte lavere priser end ved Comosøen, som traditionelt set altid har været mondæn og eftertragtet. Luganosøen er nem at ankomme til, da motorvejen A4 (Skt. Gotthardtunnellen - Milano) kører lige dertil.



Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Andre links

Hoteller ved Luganosøen

Hvad siger gæsterne ved Luganosøen?

7,6
Samlet gæstebedømmelser
Baseret på 30 anmeldelser