Anmeldelser af Hotel Villa Romantica

 
Hotel Villa Romantica er ikke tilgængelig i øjeblikket
Hotel Villa Romantica er ikke en del af programmet hos In-Italia i øjeblikket. Men frygt ej, der er masser af andet godt at kigge på.

Vi har derfor fundet disse ferieboliger i samme område til dig:

>> Se flere udvalgte alternativer og priser her

>> Læs mere om ferie til Limone sul Garda og se priser samt aktuelle tilbud på alle ferieboliger
Kun ophold
+Fly & ophold
Nyhed
Loading
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

Gæstebedømmelser af Hotel Villa Romantica

Læs personlige anmeldelser af Hotel Villa Romantica som ligger ved Gardasøen. Bedømmelserne af hotellet er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Hotel Villa Romantica. Foruden vurdering af selve hotellet kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.
Jannie og Kim fra Bjert boede på Hotel Villa Romantica i Limone sul Garda fra d. 29. juli til d. 5. august 2006.

Vi er kommet godt hjem efter en forfærdelig lang køretur (der var vildt meget trafik). Vi havde en rigtig god tur, vejret var dog ikke med os, havde kun solskin et par dage, men det kan man jo aldrig forudsige.

Limone er bare en super dejlig by, især om aftenen, rigtig hyggelig og nogle dejlige butikker og restauranter. Rigtig god betjening. Selve hotellet var ok, men synes dog at værelserne var lidt små, og sengene var ikke særlige gode at ligge i. men bortset fra det, var det et dejligt sted, og nogle søde værter. Så alt i alt var det en god tur.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2006
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Jane og rejsefælle fra Greve boede på Hotel Villa Romantica i Limone sul Garda fra d. 14. til d. 23. juli 2006.

Hotel Villa Romantica lever fuldt ud op til sit navn, omgivelserne er super og hotellet samt personale er virkelig søde. Vi havde bestilt et værelse med balkon og søudsigt, hvilket vi også fik, men .... balkonen gik lige ud i en stor fælles terrasse, så vi kunne ikke sidde ugenert. Om morgenen var der rengøring - fint nok - og om aftenen sad andre gæster lige udenfor vores balkon. Så næste gang ønsker vi værelse og balkon på etage -3.

Maden var udsøgt lækker, dog måtte vi forlade spisningen midt i et måltid et par aftner, da der ofte gik 1 time fra salatbuffeten til forretten. Dette betød, at vi først var færdige med hele måltidet omkring kl. 21,15 - 21,30 og det var derfor vanskeligt at planlægge sin aften. Men som sagt måtte vi gå midt i måltidet, da vi en aften havde booket et aftensejltur på søen. Det er heller ikke så hyggeligt at gå aftentur i Limone, når alt er lukket ned.

En af de sidste aftner blev der slet ikke åbnet til spisesalen før kl. 19,30. Hvilket var afstedkommet af gæster som ville være længere ved poolen, og derfor havde fået rykket spisetiden. Det havde man blot glemt at informere resten af gæsterne om. Igen en aften, hvor vores planlægning skred. - Iøvrigt en smule underligt, da vi ved ankomst på en pæn måde fik at vide, at man gerne så at vi kom til tiden, da det ellers ville ødelægge det for andre gæster. Så alle kom kl. 19,00. - Det er også lidt lang tid at sidde over et måltid - 2 - 2½ time - når man er i en ferieby, og gerne vil opleve strandpromenaden om aftenen.

Men som sagt, maden var superlækker, hvorfor vi nogle dage bar over med dette lille irritation.

Da vi skulle afsted den sidste morgen kl. 7,15 havde vi fået hotellet til at bestille en taxa. Det var ganske udemærket, men da taxaen ikke kom til tiden blev vi nervøse. Vi skulle til Peschiera og tage toget til Milano, hvorfra vi skulle videre med fly. Så - vi var meget afhægige af at taxaen kom til tiden. Vi gav ham 10 minutter ekstra, hvorefter vi bad Christina om at ringe og rykke for denne taxa. Svaret vi fik var, at det havde hun ikke tid til, men vi kunne vente til kl. 8,00, når de andre kom. Det var vores afsked med Villa Romantica. Det gav et stort skår i den fornøjelse vi ellers havde haft ved vores ophold der. (Men hun var nu også meget favoritiserende over gæsterne, - der var tydelig forskelsbehandling, ikke at man ikke blev behandlet pænt, men der var nogle der blev 'fedtet' rigtig godt for.)

Taxaen kom dog - var bare forsinket.

Men - vi nød vores ophold i Villa Romantica, og vi har allerede nu besluttet at vores by-ferie til næste sommer også skal slutte dér.

Med hensyn til taxa, - så blev vi nødt til at tage en sådan, da vi desværre var blevet fejlinformeret fra in-italias side, om bus 64. Man havde 'glemt' at den ikke gik om søndagen. Men efter at have fået information fra Jer om, at taxakørsel fra Limone til Peschiera kostede ca. kr. 500,00 tænkte vi, nå skidt, vi tager en taxa. Derfor vil jeg blot til slut fortælle, at en taxa på denne distance koster 135,00 euro. - Og det er jo en lidt anden pris. Denne information kunne I have fået ved blot at henvende Jer til turistinformationen i Limone, som har en tabel de slår op i.

Dette var alt det negative, men I skal også vide, at vi hele tiden har oplevet, at have fået en rigtig fin behandling og service fra Jeres side, også selvom jeg ringede et par gange omkring det at komme fra Limone til Peschiera. I har altid være søde og tålmodige, og vi har nydt vores ferie, og begge de steder vi har boet.

Allerede nu går vores planer for sommeren 2007 ud på, at tage nogle dage i Firence og derefter tilbage til Limone og hotel Villa Romantica. - Så I hører helt bestemt fra os igen.

Tak for venlig behandling og jeg synes det er et stort PLUS, at I følger op på vores tur.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2006
Antal rejsende 1 voksen, 1 barn
Navn
Bent og Anna fra Harlev boede på Hotel Villa Romantica i Limone sul Garda fra d. 7. til d. 12. maj 2006.

in italia
Vi har kun godt, at sige om vor tur til Limone sul Garda. Byen er meget hyggelig med mange , smalle gader lige ned til vandet hvor der er meget liv. Færger der går til andre byer ved gardasøen, er også en oplevelse, og da færgerne går flere gange i timen er det meget nemt.
Vort hotel vi havde bestilt hos jer Hotel Villa Romantica, var meget charmerene , værelset pænt og rent, personalet meget imødekommende og hjælpsomme, aftensmade var en rigtig god oplevelse, 4 retter hver dag , vi spiste fra kl. 19,00-21,00. derefter gik vi ind til Limone ca. 10 min. og nød livet ved søen.

Det har været en god oplevelse at bestille rejsen hos jer, vi blev også kontaktet på hotellet af jer om alt var vel , det var dejligt.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Maj 2006
Antal rejsende 2 voksne
Navn

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juni 2006
Antal rejsende 2 voksne
Navn
 Anmeldelsen er skrevet på svensk. Klik her for at se originalen
Gørill og Ole fra Sølrød boede på Hotel Villa Romantica i Limone sul Garda fra d. 26. til d. 30. juli 2005.

Hotel Romantica
Limone sul Garda levede fuldt ud op til vore forventninger. Hotellet ligger perfekt på kanten af vandet. Varmen var ekstrem hvilket hotellet ikke kunne gøre for men det ville være et enormt plus hvis hotellet havde klimaanlæg på værelserne eller mindst på restaurenten. Maden var dejlig varieret og serveret af et hold entusiastiske tjenere som sikkert ikke har den store tjener uddannelse.

Vechio
Stedet er jo pragtfuldt, med et stort potentiale, som kan danne ramme om et perfekt ophold. Omgivelserne, poolen og værelserne er rigtig gode men så er det positive også nævnt. Værten var helt håbløs. Ind i mellem småfuld og til tider bar anretningen af morgenmaden præg af at "mor ikke var hjemme". Efter påtale fra gæsterne blev der rettet op på dette. At stedet skulle være kendt for sin gourmet standard oplevede vi ikke. Den såkaldte vinkælder var mere egnet til opbevaring af emballage og skrammel end til salgslokale for en iøvrigt god vin. Samlet set levede stedet ikke op til vore forventninger

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2005
Antal rejsende 4 voksne
Navn
Kjeld og Hanne fra Solbjerg boede på Hotel Villa Romantica i Limone sul Garda fra d. 19. til d. 24. juni 2005.

Hotel Romantica fra d. 19 juni til d. 24 juni 2005 Skønt hotel med en dejlig beliggenhed direkte ved søen, med kun 10 minutters gang til Limone.Flot udsigt over søen samt bjergene. Service og betjening helt i top med et dejlig smilende personale.Vi blev meget overrasket over maden: 5 retter hver aften samt et dejlig morgenbord. Skøn pool der blev flittig brugt. Et meget vellykket ophold som vi varmt kan anbefale.vi kommer ihvertfald igen. PS. vi anbefaler også JER til vore venner, da alt har været OK.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juni 2005
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Bjarne og kone fra Vejle boede på Hotel Villa Romantica i Limone sul Garda fra d. 11. til d. 18. juni 2005.

Hotellet har en perfekt beliggenhed, lige i vandkanten af søen, meget flot udsigt fra værelset/altanen. Udsigten stod
absolut mål med det der var lovet, i jeres beskrivelse af stedet.
Søens "skvulp" var det sidste vi hørte inden vi sov, og udsigten over søen, var det første vi så når vi vågnede.
(vi kunne ligge i sengen og nyde udsigten over søen).
Sengene og badeværelset var i top, værelset lidt lille efter Danske forhold, men det vidste vi godt.
Maden - lidt ensformig, lidt for meget fokuseret på de fem retter, mindre mad kunne ha` gjort det, go` morgenmad.
Betjeningen generelt i top, meget søde og flinke personale, og meget rent over alt på hotellet.
Limone er en af de gode steder ved Garda, mange gode spisesteder, dejlig terren at gå i, op og ned hele tiden.
Så alt i alt, en absolut vellykket tur, der på alle måder levede op til vore forventninger.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juni 2005
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Helle og Niels fra Lyngby boede på Hotel Villa Romantica i Limone sul Garda fra d. 28. til d. 31. august 2004.

Vi begyndte i Limone sul Garda på Hotel Villa Romantica. Og det levede fuldt op til beskrivelserne og forventningerne. Det er et rigtig dejligt sted. Smukt, fredeligt, professionelt, venligt. Og man må faktisk have hund med. Det er et rigtigt "par" sted. Hvis vi skulle pege på noget der kunne være bedre, så er maden ikke overvældende interessant. Men den er ok. Tak i øvrigt for hjælpen med at give besked om vores forsinkede ankomst. Skulle andre en anden gang vælge at ankomme den sidste søndag i august så kør videre og tag den sydlige indgang til Garda. Der var by-fest i Riva og det tog 2½ time at komme fra motorvejen og frem til Riva. Derefter tog det bare 5 minutter !!!

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode August 2004
Antal rejsende 2 voksne
Navn

Hvis en bedømmelse ikke er skrevet af en dansk gæst vil du kunne læse vores oversættelse som er frit oversat. Du kan naturligvis også altid læse den originale anmeldelse.

Foruden anmeldelser fra In-Italias gæster kan du på mange af vores ferieboliger også finde vurderinger fra TripAdvisor, ligesom mange vælger at anmelde In-Italia på Trustpilot. Husk at du også kan få inspiration til din ferie i Italien på bloggen.

Side Forrige side 1 2
 
search map