Hotel i Limone sul Garda ved Gardasøen

Hotel San Pietro

 
Hotel San Pietro er ikke tilgængelig i øjeblikket
Hotel San Pietro er ikke en del af programmet hos In-Italia i øjeblikket. Men frygt ej, der er masser af andet godt at kigge på.

Vi har derfor fundet disse ferieboliger i samme område til dig:

>> Se flere udvalgte alternativer og priser her

>> Læs mere om ferie til Limone sul Garda og se priser samt aktuelle tilbud på alle ferieboliger
Kun ophold
+Fly & ophold
Nyhed
Loading
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

Hotellet ligger ved siden af det mere kendte Hotel Cristina, som det deler reception med. Selvom receptionen er fælles med det nærliggende hotel, så henvender de sig til forskellige målgrupper. Værelserne har godt nok mulighed for ekstra opredninger, men hotellet er i bund og grund indrettet efter de voksnes premisser. Vi anbefaler, at du ankommer hertil i bil, men hotellet tilbyder også minibusservice til centrum af Limone flere gange om dagen - mod betaling - alternativt kan du gå ned til søen på ca. ½ time.

Afslapning og hygge på Hotel San Pietro

Her bor du på en skråning over Gardasøen og er omgivet af en frodig park med middelhavsvegetation og tropiske planter. Hotellet har parkeringsplads samt garage, indendørs opvarmet pool samt flot udendørs poolområde med tilhørende solterrasse og grillbar, hvor der også serveres lette retter. Hver aften er der dans og musik på terrassen.

Læs mere om Hotel San Pietro

Måltiderne på hotellet

Morgenmaden serveres som buffet og byder på både de typisk italienske sødere sager og på nordeuropæiske produkter, der gør morgenmaden mere hjemlig. Hotellet har to restauranter, hvor du kan nyde dine måltider. Der serveres frokost ved grillbaren ved pool, mens middagen serveres på hovedrestaurant San Pietro med self-service-buffet til de gæster, der vælger ophold med halvpension.

Pæne værelser til voksne gæster

Hotellets 89 værelser bærer præg af, at de er blevet bygget og indrettet i starten af 00'erne. Her er der taget højde for, at gæsterne ønsker balkon eller terrasse mod søen, og med tiden er vegetation vokset så meget, at ikke alle værelserne mod søen har åben panoramisk søudsigt. Alle værelserne har Wi-Fi, aircondition (tændt i faste tidsrum i de varmeste perioder efter direktionens vurdering), satellit-tv, værdiboks, minibar og mulighed for at selv at tilberede kaffe eller te samt badeværelse med toilet og bruser eller karbad samt hårtørrer.

Læs om værelserne på Hotel San Pietro

Skjul teksten
 
 

Gæstebedømmelser af Hotel San Pietro

Læs personlige anmeldelser af Hotel San Pietro som ligger ved Gardasøen. Bedømmelserne af hotellet er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Hotel San Pietro. Foruden vurdering af selve hotellet kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.

Se alle 3 anmeldelser fra Hotel San Pietro

Super godt ophold

Vi var på San Pietro ialt 11 nætter, og var meget tilfreds med opholdet, maden og forholdene var meget fine, og værelserne var rene og pæne. Poolenerne var rene og pæne, og områderne omkring var pænt passet og med flot beplantning.
Maden og personalet var flinke og hjælpsomme, maden var god og vellavet, lidt negativt var at opvaskeren i køkkenet, ikke var lige heldige med alt porcelæn, og selvom poolenerne var rene, kunne de godt støvsuge dem lidt oftere, og der manglede nogle børnetv på fjernsynet, men det er småting, og ødelagde bestemt ikke en god ferie.
Vi kan bestemt anbefale San Pietro og vil helt sikkert komme der igen.

Læs mere

aftens mad på hotellet


Det er med en del undren at aftensmad lukker 20.30 . Herefter er det kun muligt at bestille en toast . Jeg mener i varmen er det først omkring 21 . Hvor det bliver lidt køligere at du har lyst til at få noget at spise .

Læs mere

Formidabel udsigt over Gardasøen

Vi havde nogle dejlige dage på Hotel San Pietro. Vores værelse var godt med god plads og gode faciliteter. Udsigten over Gardasøen fra vores værelse og balkon var formidabel! Pool-området var stort, fint og velholdt med god plads.
Desværre levede morgenmaden ikke op til vores forventninger. Der var meget mad at vælge i mellem, men standarden og kvaliteten var lav. Her mærkede vi ikke meget til den sædvanlige italienske kærlighed til maden og råvarerne. Det fandt vi heldigvis mange andre steder i skønne Limone Sul Garda. Personalet virkede generelt uinteresserede og ligeglade - både i receptionen og i restauranten (som vi kun benyttede til morgenmaden).

Læs mere

Carsten og rejsepartner fra Slangerup boede på Hotel San Pietro i Limone sul Garda fra d. 23. til d. 28. august 2008.

Efter 12 skønne dage på vingården gik turen til Limone ved Gardasøen. Vi boede på hotel ”San Pietro”.
Gardasøen ligger smukt mellem bjergene, og fra hotellet kan man se solen stå op over bjergene. Meget smukt. Hotellet er fantastisk. Værelserne er store, servicen på hotellet er god, og da hotellet er forholdsvis højtbeliggende er der en fantastisk udsigt over søen og selve Limone. Enkelte af værelserne har dog ikke udsigt på grund af noget højt beplantning. Det er meget vigtigt at sikre sig et hotelværelse med udsigt.
Det var en stor del af oplevelsen for os at nyde udsigten. At sidde på terrassen om aftenen med et glas rødvin og kigge ud over byen og søen.
Området omkring Limone er mest hoteller og restauranter, men det er på en hyggelig måde. Bjergene, de frodige omgivelser, og ikke mindst søen gør at stedet indbyder til hyggelig ture i byen og sejlture på søen. Dagene blev mest brugt til afslapning. Vi tog en sejltur til byen Malcesine. Besøgte byen Sirmione og kørte en tur til Dolomitterne, hvor vi gjorde ophold i en lille by der hedder Moena. Et skisportssted om vinteren, men bestemt også hyggelig om sommeren.
Alt-i-alt en dejlig ferie i Italien, hvor der stadig er mange ting vi gerne vil se. Vi vender helt sikkert tilbage. Faktisk sidder vi allerede og savner pladsen i Moncalvo, Matteo, udsigten, og den helt fantastiske mad.

Læs mere

Lene og familie fra København Ø boede på Hotel San Pietro i Limone sul Garda fra d. 5. til d. 8. juli 2008.

Vi var også overvejende tilfredse med San Pietro i Limone, men der var et par ting, som ikke rigtigt passede med hvad vi havde forventet udfra beskrivelsen på jeres hjemmeside. Det der med sø-udsigten passede ikke rigtigt på vores værelse. Man skulle gøre sig meget umage for at få et glimt af søen gennem bevoksningen udenfor balkonen. Det ville måske være en ide at oplyse om, at der er meget begrænset søudsigt fra nogle værelser. Der har sikkert været fin søudsigt engang, før haven var vokset så meget til. Værelset var ellers super fint. Der er heller ikke gratis minibusservice. Det koster lidt at bruge bussen-i hvertilfælde når man kun har kvartpension. Det ville også være rart at vide på forhånd. Vi var meget tilfredse med den lækre aftensbuffet, som man kunne få på hotellet.

Læs mere

Sven Erik og Ruth fra Fredericia boede på Hotel San Pietro i Limone sul Garda fra d. 28. juni til d. 2. juli 2008.

Området kendte vi i forvejen, men er som altid et meget dejligt område. Opholdet på San Petro var ualmindeligt dejligt og vi kan varmt anbefale det til andre. Der var meget fine værelse og der var mulighed for at være ved en pool, hvor man rigtig kunne slappe af. Vi havde taget opholdet med morgenmad, men spiste alle aftener på hotellet, da vi syntes det var både godt og billigt.
Kan varmt anbefales til andre. Måske ikke så meget til familier med børn på dette hotel.

Læs mere
 
search map