Casa Maria ligger i smukke grønne omgivelser i udkanten af bydelen Crone i Idro by, og har en dejlig udsigt mod Idrosøen. Her kan du nyde naturen og udsigten til de omkringliggende bjerge fra din terrasse eller fra den fælles have.
Huset ligger højt i et område med villaer, og der er knapt en kilometer til centrum, hvor der er indkøbsmuligheder samt nogle få restauranter. Ca. 500 meter fra huset ligger søen, hvor man kan bade fra småstens strande, sejle i kano eller fiske.
Læs mere om Casa Maria
Treværelseslejlighed med 4/6 sovepladser:
- Casa Maria består af to lejligheder med hver sin indgang, som er beliggende henholdsvis i stueetagen og på 1. sal. Der er en stor fælles have, primært med græs, hvor der også er plads til at parkere sin bil. Lejlighederne er begge på ca. 80 m², og meget enkelt indrettet. De består af opholdsrum med dobbelt sovesofa (bedst til børn), satellit TV og åbent køkken med komfur, ovn og køleskab. Der er to soveværelser med dobbeltseng samt badeværelse med bruser og vaskemaskine. Der er møbleret terrasse til hver lejlighed.
Ved ankomst henvender man sig på Hotel Alpino på torvet i Crone, hvor man får udleveret nøgler, og bliver fulgt til lejligheden.