Hotel Baia d'Oro rummer hele essencen af et romantisk søhotel! De varme farver, det indbydende soldæk der rager ud over søen, smagsoplevelserne i restauranten og ikke mindst den storslåede søudsigt fuldender det hele.
Den enestående beliggenhed på selve søbredden betyder, at der ikke er trafikstøj og at man faktisk ikke kan undgå at følge søens omskiftelighed, der afhænger af vejr, årstid og tidspunkt på dagen. Hotellet ligger i den lille landsby Villa blot små 500 m fra Gargnano centrum, hvor der er et lille handelsstrøg og spisesteder.
Læs mere om Hotel Baia d'Oro
Ud over de skønne udeområder - især soldækket i træ med liggestole - finder man indenfor en reception (4 trin ned), internetpoint, elevator, solterrasse på 1. sal, fjensynsstue og en stemningsfuld pejsestue på 1. sal til de sjældne gråvejrsdage. Der er mulighed for parkering på hotellet (mod tillæg) - de har dog kun seks pladser, så det er tilrådeligt at forudbestille.
Hotellet har restaurant, og maden serveres i sommermånederne både indenfor og ude på terrassen med udsigt over søen. Også morgenmaden serveres ude, når vejret tillader det.
Dobbeltværelse Standard med søudsigt og terrasse
- Disse to værelser har søudsigt (begrænset) og terrasse (ikke nyrenoveret). Værelserne har wi-fi, aircondition, minibar, fjernsyn, trægulv, værdiboks og badeværelse med toilet, hårtørrer og bruser. Ekstra opredning er ikke muligt her.
Dobbeltværelse Classic med søudsigt
- Disse tre værelser har søudsigt. Værelserne har wi-fi, aircondition, minibar, fjernsyn, trægulv, værdiboks og badeværelse med toilet, hårtørrer og bruser. Ekstra opredning er ikke muligt her.
Dobbeltværelse Superior med søudsigt og terrasse
- Disse fem værelser har søudsigt og terrasse. Værelserne har wi-fi, aircondition, minibar, lcd-tv, trægulv, værdiboks og badeværelse med toilet, hårtørrer og bruser. Op til to ekstra opredninger er muligt i flere af værelserne.