Rejser til Domaso

En af Comosøens mest børnevenlige strande

Domaso har placeret sig i den øvre del af Comosøen - tæt på de skønneste naturområder, fx vådområdet Pian di Spagna og de vandrevenlige højdedrag i baggrunden.

Ud over et lille historisk centrum så er Domasos fortrin utvivlsomt den skønne søpromenade, som både er gangbar eller kan opleves på to hjul. Promenaden fører bl.a. forbi den ældre del af Domaso og videre hen til den meget børnevenlige søstrand, der består af småsten og ikke bliver hurtigt dyb. Den slags findes der ikke mange af langs med Comosøens bredder. Den lille by Domaso huser naturligvis også bank, bager, spisesteder og supermarkeder.

Udforsk området i alle retninger

Hvis du gerne vil ud og se dig omkring, så kunne en dagstur gå til den meget smukke by Chiavenna (i nordlig retning mod Schweiz) eller den smukke dal Valtellina (i retning mod Sondrio). Valtellina er især kendt for sine kraftige rødvine, som næsten er en hel rejse værd. Prøv varianter som Grumello, Inferno, Sasella eller Sforzato. Alternativt kan du køre Comosøen rundt - eller eventuelt halvere turen med en af bilfærgerne, som konstant sejler på kryds og tværs på den centrale del af søen. Endelig er Luganosøen også et besøg værd.

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Domaso