Palace Hotel Desenzano

Officiel kategori

Escapeaways kategori

9,0
Fabelagtigt
1786 anmeldelser
Patricia Johansson
Udvalgt af
Patricia Johansson

Palace Hotel Desenzano er et dejligt og populært hotel, som ligger i kort gåafstand fra søen. Indretningen er pæn og der er bar, morgenmadsrestaurant, et lille Wellnesscenter samt to swimmingpools, hvoraf den ene er placeret på taget med udsigt over søen.

Hotellet har ikke deres egen restaurant, men du har et par stykker at vælge imellem i kort gåafstand fra hotellet. Fra Palace Hotel kan du tage på mange fine udflugter, og du er tæt på den lille pittoreske by Sirmione og hyggelige Desenzano del Garda med de gode udbud.

På hotellet kan du vælge mellem to forskellige swimmingpools. Den ene ligger i haven, og foruden solsenge og parasoller er der også hydromassage. Den anden, med saltvand, ligger på taget med panoramaudsigt over søen og omgivelserne. Den er også åben i vinterhalvåret, da den er opvarmet. Foretrækker du en svømmetur i søen, er der blot en kort spadseretur på ca. 200 meter, hvor du finder den lille strand Spiaggia La Zattera, hvor du kan leje solsenge og parasoller. Den lille bådehavn Porto Zattera ligger blot 350 meter væk. Her kan du leje mindre både, og tage en dejlig sejltur på søen.

Hvis du har lyst til lidt motion, kan du enten tage en dejlig spadseretur langs søen, eller låne en cykel på hotellet (efter tilgængelighed) og udforske området på to hjul. Har du lyst til at spille tennis, er der en mulighed 3 km væk, og nærmeste golfbane ligger ca. 8 km fra hotellet. Rejser du med børn, er minigolf - ca. 5 km måske interessant og 4 km fra hotellet kan du dyrke forskellige former for vandsport. Hjemme på hotellet kan du slappe af ved poolen eller besøge hotellets lille Wellness, hvor der er badstue og tyrkisk bad. Du kan også bestille massage og forskellige behandlinger. Sig gerne til i god tid i receptionen, da det i visse perioder kan være svært at få plads.

Der er mange spisesteder at vælge imellem rundt om Gardasøen, men hvis du foretrækker at lade bilen stå, er det også en mulighed. Den nærmeste restaurant finder du et par hundrede meter fra hotellet, og lægger du 150 meter oveni, dukker den næste op. Vi har selv testet La Zattera Grill, som ligger ca. 350 meter fra hotelelt, og ud over sin fine beliggehed ved søen, smagte maden også godt. Hvis du ønsker et større udvalg, kan du enten tage til Sirmione eller Desenzano del Garda, hvor der er mange restauranter at vælge mellem. Både i Desenzano og Sirmione, er der også butikker af forskellig slags, tobakskiosk, bank, apotek m.m. Fra Desenzano kan du tage en lokal bus til steder som Verona, Riva del Garda, Peschiera og Salò, for at nævne nogle få interessante steder.

Der er meget at se og gøre i området, både rundt om Gardasøen men også i baglandet. Foruden søens hyggelige småbyer som Sirmione, Lazise, Bardolino og Malcesine, kan du besøge operabyen Verona med sit charmerende centrum og gode shoppemuligheder. Synes du om vin, og måske specielt om Amarone, kan du tage en tur til vinområdet Valpolicella. Du kan også besøge vinområdet Soave eller det nærliggende Colline Moreniche syd for søen, eller du tage på dagstur til det dejlige Prosecco-område ved Venedig.

 

 

Derfor skal du vælge Palace Hotel Desenzano

  • Nærmeste lufthavn: 31 km
  • Nærmeste strand: ca. 210 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi

Godt at vide

Receptionen er åben 24/7. Adgang til SPA-afdelingen samt adgang til poolen med jacuzzi på tagterrassen (som kun nås via trapper) er mod betaling. Garageplads er gratis, men efter tilgængelighed. Vil du være garanteret en plads, kan du bestille den i forvejen mod betaling. Aircondition reguleres af hotellet. Morgenbuffeten er åben mellem kl. 07.30-10.30 og er italiensk, dvs. en enklere udgave. Barneseng kan lejes.

Kort og afstande

  • Nærmeste strand: ca. 210 m
  • Afstand til centrum: ca. 1.3 km
  • Sirmione - Lugana: ca. 3.2 km
  • Sirmione - Colombare: ca. 3.4 km
  • Desenzano del Garda: ca. 4.6 km
  • Besøg Catullos grotter i Sirmione: ca. 6 km
  • De Venetianske forsvarsværker i Peschiera del Garda: ca. 9 km
  • Padenghe Sul Garda: ca. 10 km
  • Soiano del Lago: ca. 13 km
  • Manerba: ca. 16 km
  • Gardaland med forlystelser til hele familien: ca. 16 km
  • Castelnuovo del Garda: ca. 18 km
  • San Felice del Benaco: ca. 20 km
  • Salò: ca. 24 km
  • Den stemningsfulde fæstningsby Lazise: ca. 26 km
  • Opera, Romeo & Julie og store vine er alt sammen at finde i Verona: ca. 40 km
  • Italiens mest populære sø, Lago di Garda: ca. 45 km
  • Hovedbyen i Valpolicella, Negrar: ca. 53 km
  • Franciacorta med sin gode spumante (mousserende vin): ca. 60 km
  • Oplev den kosmopolitiske stemning i elegante Vincenza: ca. 87 km
  • Hvor stor produktion og stor dedikation mødes, besøg vinhuset Cavit: ca. 97 km
  • Italiens mest berømte producent af mousserende vine - Ferrari (har ingen relation til røde biler der kører stærkt): ca. 97 km
  • Verona Lufthavn: ca. 31 km (30m)
  • Bergamo Lufthavn: ca. 84 km (1h 0m)
  • Milano Linate Lufthavn: ca. 132 km (1h 30m)
  • Milano all Lufthavn: ca. 140 km (1h 50m)
  • Milano Malpensa Lufthavn: ca. 170 km (1h 50m)

På Palace Hotel er der 85 værelser i forskellige kategorier, som alle holder samme stil med lys indretning. De har faciliteter som aircondition, wi-fi, satellit TV, minibar, værdiboks, kaffe- og tefaciliteter, badeværelse med bruser eller badekar, hårtørrer, badekåbe og tøfler.

De rumtyper, der har adgang til spaen, angivet i værelsesnavnet, har 1 entré og 2 timer pr. Så medfølger et spa-kit (inkl. taske og håndklæde).

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Palace Hotel Desenzano. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • Strand under 1½ km væk
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Hotelbar
  • Tæt på vandet (under 4 km væk)

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Viale Francesco Agello 114a
25010 Desenzano Del Garda

Koordinater

Latitude: 45.4605
Longitude: 10.5858

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Lignende hoteller

Italien, Norditalien, Lombardiet, Padenghe sul Garda
9,1
Fabelagtigt
975 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 21 km
  • Nærmeste strand: ca. 20 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Italien, Norditalien, Lombardiet, Gardone Riviera
8,6
Meget godt
630 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 60 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
Italien, Norditalien, Lombardiet, Gardone Riviera
9,1
Fabelagtigt
953 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 59 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi