Hotel i Desenzano del Garda ved Gardasøen

Hotel Piroscafo

Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Det lille familiedrevne hotel ligger lige ned til den gamle havn i Desenzano, så beliggenheden kan ikke være mere perfekt. Du har alle Desenzanos butikker og hyggelige restauranter lige uden for døren, og der er kun få minutters gang til fægen, som sejler rundt mellem byerne i Gardasøen. Fællesarealerne bliver løbende vedligeholdt, men du skal være opmærksom på, at nogle af værelserne fortsat er ganske enkelt indrettet og derfor ikke lever helt op til det indtryk af hotellet, som man får ved første øjekast. Det skal dog bemærkes, at værelserne er rene og velholdte, og omgivelserne er charmerende, og serviceniveauet på hotellet er fint.

Morgenmad på den skyggefulde terrasse

Under den store arkade foran hotellet er der dejligt skyggefuldt i de varme dagtimer, og her kan du nyde en kølig drink mens du betragter livet ved den gamle havn. Det er også her du kan spise morgenmad i sommerperioden, accompagneret af den hær af små mænd og maskiner, som hver dag sørger for at området omkring havnen er "klinisk" rent. Morgenmaden serveres som buffet. Fra den store hyggelige og solrige terrasse på første sal, har du en romantisk udsigt over den lille havn og de mange caféer, der ligger rundt om den. Og når solen skinner, kan du slikke sol på en solseng netop her.

Læs mere om Hotel Piroscafo

Uovertruffen beliggenhed

Med sin centrale position er hotellet ideelt for dig, der ønsker at bo midt i den livlige by og tæt på bådfarten, men samtidig ikke ønsker at være på de mest larmende strøg. Her er ca. 1 km til nærmeste strand. En yderligere fordel ved at bo i Desenzano er, at byen har togstation og usædvanligt mange gode restauranter og vinbarer. Der er mulighed for parkering i garage få hundrede meter fra hotellet (mod betaling), og ellers er der offentlig parkering i nærheden.

Enkle men komfortable værelser

Alle hotellets 32 værelser har badeværelse med toilet, bruser eller badekar og hårtørrer, satellit TV, telefon, kaffe- og tefaciliteter og gratis wi-fi. Værelserne er ikke så store, og nogle har udsigt over havnen, mens andre vender mod byen og den lukkede baggård. Vi har ikke mulighed for at garantere værelser med udsigt, og det skal bemærkes, at ingen af hotellets enkelt- og tresengsværelser vender ud mod havnen. En del af hotellets værelser har kun adgang via trapper, så er du dårligt gående og har brug for elevatoren, bedes dette oplyst ved bestilling.

Læs om værelserne på Hotel Piroscafo

Skjul teksten
 

Søg priser og
bestil ophold

Søg priser og
bestil rejse

Kun ophold
+Fly & ophold
Nyhed
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
 

Gæstebedømmelser af Hotel Piroscafo

Læs personlige anmeldelser af Hotel Piroscafo som ligger ved Gardasøen. Bedømmelserne af hotellet er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Hotel Piroscafo. Foruden vurdering af selve hotellet kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.

Se alle 6 anmeldelser fra Hotel Piroscafo

Hyggeligt hotel

Fint lille hotel midt i centrum af Desenzano. Ikke meget at klage over. Eneste at bemærke er at vi skulle ud på gangen for at få kontakt med Wi-Fi, men ikke det store problem

Læs mere

Et godt sted at være

Det var som sædvanligt dejligt på dette hotel. Jeg syntes dog at I skal informere om hvordan man forholder sig til parkering når man bor der. Man skal have et parkeringsbevis i receptionen, så man kan parkere gratis.

Læs mere

Bedømmelse af Hotel Piroscafo

Hotellet ligger i nydelige omgivelser. Vi havde egen terrasse, et stort plus. Dejlig morgenmad. Både byen og hotellet var en positiv oplevelse!

Læs mere

Bedømmelse af Hotel Piroscafo

Læs mere

Super hyggeligt hotel, elendig Internet forbindelse

Dette hotel ligger bare så super hyggeligt på det lille torv og det er fantastisk at sidde på den lille altan med et dejligt glas italiensk vin og følge med i livet nedenfor.

Værelset vi havde var så lille og døren i det tilhørende badeværelse kunne slet ikke åbnes helt uden at støde ind i vasken, men det gik heldigvis uden de store udfordringer.

Morgenmaden var lidt skrabet, måske fordi vi først var der i starten af september og kaffen var stort set altid lunken.

Læs mere

Andrea fra Tilst boede på Hotel Piroscafo i Desenzano del Garda fra d. 21. til d. 24. september 2012.

Vi har haft en super dejlig tur. Alt var perfekt.. Hotellet i Desenzano lå så dejligt og var et rigtig hyggeligt lille hotel. Dejlig morgenmad og selve byen var rigtig fin. Vi kastde vores kærlighed på en lille bar/cafe som lå lige ved siden. Et rigtig sjovt og undeholdende sted med venlig servering.

Læs mere
 
search map