Hotel Lido International ligger lige ud til søen med panoramisk udsigt til Sirmione-halvøen. Her bor man i rolige omgivelser ca. 1 km fra Desenzanos gamle bydel, dog lige ved centrum.
Dette 4-stjernede hotel råder over 24-timers reception, privat parkeringsplads, flot have med panoramisk terrasse ned til søen og flot svømmebassin. På hotellet er der elevator, aircondition i alle fællesrum, bar og restaurant. Der er få parkeringspladeser tilknyttet hotellet. Restauranten serverer morgenmad bestående af buffet. Middagen byder på et udvalg af flere menuer samt salat- og grøntsagsbuffet.
Læs mere om Hotel Lido International
Er man til golf, så er her også mulighed for dette på de nærliggende golfbaner Golf Club Verona (ca. 30 km), Golf Villafranca (ca. 25 km) og Franciacorta golfbane (ca. 45 km). Her får man fordelagtige priser, hvis man er gæst på Hotel Lido Internationale .
Hotellets 36 værelser råder alle over telefon, sikkerhedsboks, aircondition, satellitfjernsyn og badeværelse med toilet og bruser samt hårtørrer. Comfort- og superior-værelserne kan fås med søudsigt til en lidt højere pris. Balkon kan ikke garanteres. Hotellets to Suite-værelser ligger i stueetagen og råder begge over både terrasse og søudsigt. Bemærk at der kun er mulighed for én eller to ekstra opredninger i suite-værelserne.