Seven Park Hotel

Officiel kategori

Escapeaways kategori

Marie Strutzenblad
Udvalgt af
Marie Strutzenblad

Seven Park Hotel vil stimulere dine sanser

Her på stedet smager det lidt af luksus - og af kropslig og mental velvære. Du kan nemlig nyde godt af masser af albuerum, et sandt potpourri af faciliteter og en usædvanlig god beliggenhed. Velkommen til Seven Park Hotel.

Godt for alle

Seven Park Hotel spænder bredt. Her er noget for dem, som vil bo tæt på by, sø og natur. Her er noget for romantikerne, da der både er spa og restaurant. Og her er noget for børnefamilierne, da der er en stor plaske-pool og en søstrand. Samtidig er Seven Park Hotel velegnet til handicappede og gangbesværede, da her er masser af plads og det meste af hotellet udspiller sig i stueplan. Hotellet er meget moderne og minimalistisk i udtrykket - og primært holdt i lyse farver.

Ude godt ... og ude bedst

Seven Park Hotel lever op til ønsker og krav om plads og rummelighed. De store plæner foran hotellet leder direkte ned til søen, hvor du finder Colicos offentlige strand. Den består ikke af de fineste sand - men af søerne at være, er det en ganske fin strand - med en fabelagtig udsigt mod Comosøens modsatte bred. Mellem hotellet og vandkanten løber der en gangsti. Hotellets store grønne vidder brydes elegant af de to pools' lokkende blå farve. Den ene pool er reserveret til afslapning og en rolig stund - mens den anden primært benyttes til de lange svømmetag, plask og leg.

Seven Beach Bar og restaurant

Kan du ikke få nok af udsigten og trænger til en forfriskning, så bør du aflægge strandbaren Seven Beach Bar et besøg. Her kan du i indbydende lokaler skue ud over stranden og søen. Du kan også bare nyde en espresso og en god bog. Restauranten benyttes både til morgenmad (som buffet) og til aften. Herfra kan du nyde en fin udsigt mod haven og poolen.

Magen til beliggenhed ...

Du får ikke bare direkte adgang til sø og strand - du har tilmed den hyggelige by Colico med butikker og søpromenade inden for absolut slentre-afstand. Der er nemlig kun ca. 300 m derhen. Du har også gåafstand til både togstationen og færgelejet. Færgerne sejler ikke så ofte, men er forbundet med de fleste af byerne langs søen. Ønsker du flere afgange, kan du med fordel tage sydpå til nabobyerne Bellano og Varenna. Toget derimod sørger for, at du nemt og bekvemt - og uden at skulle skifte undervejs - kommer til centrum af Milano på bare 1½ time. Hvis du kommer i bil, så er der en rummelig p-plads på stedet (mod tillæg).

Indbydende spa-afdeling

Seven Park Hotel er toptunet på wellness-fronten. Her finder du både sauna, salt-terapi, tyrkisk bad, lounge-afdeling, badefaciliteter, brusere med lysterapi, massagerum og træningsfaciliteter. Som gæst på stedet får du én gratis adgang til wellness-området pr. person pr. besøg. Øvrige betales på stedet. Massagebehandlinger er mod tillæg og aftales nede på stedet. Bemærk også, at aldersgrænsen til Spa'et er 16 år og til træningsfaciliteterne 18 år.

Fine værelser

Der er i alt 36 værelser, som ligger fordelt i to forskellige bygninger, der forbindes af en glastunnel. De er lyse i farverne og har minibar, aircondition, sat-TV, WiFi, safeboks og badeværelse med toilet, hårtørrer og bruser. Værelserne er til max to personer - men hotellet har flere værelser, som er forbudne med en dør (connecting door) og egner sig derfor fint til familier på fire personer. Alle tre værelseskategorier er ens i indretningen og størrelsen. Det er beliggenheden og udsigten som er varierer. Dobbeltværelse (standard) ligger ud mod parkeringspladsen. Dobbeltværelse (garden) med terrasse ligger ud mod haven og har desuden to solsenge på terrassen. Dobbeltværelse med søudsigt og terrasse har udsigt mod søen og har to solsenge på terrassen.

Derfor skal du vælge Seven Park Hotel

  • Nærmeste lufthavn: 81 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant

Seven Park Hotel er ikke tilgængelig i øjeblikket

Seven Park Hotel er ikke en del af programmet hos Escapeaway i øjeblikket.

Kort og afstande

  • Sorico: ca. 9 km
  • Domaso: ca. 14 km
  • Gravedona: ca. 16 km
  • Bellano: ca. 17 km
  • Villa Cipressi's smukke have i Varenna: ca. 21 km
  • Milano - med sin fantastiske domkirke: ca. 98 km
  • Bergamo Lufthavn: ca. 81 km (1h 30m)
  • Milano Linate Lufthavn: ca. 97 km (1h 20m)
  • Milano all Lufthavn: ca. 101 km (1h 40m)
  • Milano Malpensa Lufthavn: ca. 111 km (1h 40m)
  • Verona Lufthavn: ca. 181 km (2h 30m)
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Seven Park Hotel. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • I by eller landsby
  • Strand under 1½ km væk
  • By under 3 km væk
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Hotelbar
  • Motionsrum

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Via Montecchio Nord, 21/A
23823 Colico (LC)

Koordinater

Latitude: 46.1408
Longitude: 9.3744

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere