Hotellet har altså den fordel at befinde sig i bydelen Bergamo Bassa, hvor du finder et rigt handels- og restaurationsliv samt kabelbane op til den gamle bydel Bergamo Alta. De to nærmeste restauranter ligger ca. 150 m væk.
Ud over gåafstanden til stationen finder man også gratis parkering her. Når man træder ind i hall'en, bliver man hilst velkommen af en elegant reception med antikke og indbydende møbler samt en lille bar. Store dele af hotellet er moderniseret, og seneste skud på stammen er elevatoren, som fører op til tagterrassen, hvor man finder morgenmadslokalet (buffet) og en fin udsigt til Bergamos gamle bydel. Det er ikke muligt at sidde udedørs og spise, men siderne af teltdugen åbnes om sommeren, så der er fri udsigt til byens tage fra morgenbordet. Man må selvfølgelig forvente at kunne høre morgentrafikken herfra, da man befinder sig midt i en større by.
Læs mere om Hotel San Giorgio
- De ca. 30 værelser fordeler sig på enkelt-, dobbelt- (de fleste), tresengs- og firesengsværelser og ligger i stueplan og på 1./2. sal. De har alle fjernsyn (med italienske kanaler), lille køleskab, gratis wi-fi internet, ventilator samt badeværelse med toilet og bruser. To af værelserne (et dobbeltværelse og et firesengsværelse) ligger side om side med en dør imellem, som er en god løsning til store familier. Bemærk, at toget kører i nærheden af hotellet, men da der er tale om en lokalbane, er der ingen togstøj om natten - desuden har værelserne termoruder, hvilket også tager det meste af støjen fra den (i dagtimerne) befærdede vej. Der er kun ét firesengsværelse, men familier på fire personer kan glæde sig over at få to dobbeltværelser ved siden af hinanden til samme pris, hvis firesengsværelset er optaget.
Hotel San Giorgio ligger centralt, nær den gamle bydel, personalet er venlige og hjælpsomme.
Vi var til F1 løb på Monza og boede to nætter på Hotel San Giorgio. En meget privenligt hotel. Imødekommende personale og rent og behageligt værelse.
Hotellet er fint til prisen. Beliggenheden er god med gåafstand til bymidte og kun 20 min kørsel til lufthavnen.
Pænt og rent med et venligt personale.
Hotellets beliggenhed er idéel for at tage på udflugter. Indenfor 15 min. kan man gå til kabelbanen som fører op til den smukke gamle bydel Bergamo Alto.
Værelset var lille men rent. Det bedste er ved morgenmadsserveringen, hvor der er en smuk udsigt til Bergamo Alto som ligger foroven.
Der var meget gunstige priser for parkering, jeg var på motorcykel og det var ikke noget problem.
Personalet var meget venlige.
Vi boede en nat på dette hotel, da vi landede sent i Bergamo Lufthavn. Hotellet var helt okay og modtagelsen var venlig. Morgenmaden var enkel, men vi var tilfredse. Hotelværelset var tilpas køligt og pænt.
Kontakten med jeres rejsebureau In-Italia kan kun bedømmes med et stort A. I har været en stor hjælp ved forskellige spørgsmål og altid imødekommende. Hotellerne vi valgte har levet op til vores forventninger. Vores lille selskab af 7 personer er alle meget tilfredse med vores valg. Stor tak til jer.