Villa Melzi

Villa Melzi ligger i udkanten af Bellagio ved Comosøen. Denne store hvide villa blev bygget mellem 1808 og 1810 til vicepræsidenten for Den Italienske Republik under Napoleon, Francesco Melzi d’Eril.

Opførelsen

Melzi d’Eril var inspireret af Napoleons Frankrig med sin neoklassiske stil, og valgte derfor arkitekten Giocondo Albertolli til at opføre villaen. Villaen blev dekoreret og indrettet af nogle af de mest berømte kunstnere i den tid, bl.a. den schweiziske arkitekt og dekoratør Giuseppe Bossi, arkitekten Giocondo Albertolli, der også stod for selve opførelsen af villaen samt skulptøren Antonio Canova. Efter hertugens politiske karrieres afslutning, slog Melzi sig ned i villaen og senere hen, frem til sin død, brugte han kun villaen som sommerresidens.

Mange spændende områder

Haven var første eksempel på en engelsk have ved Comosøen. Den er udsmykket med ægyptiske og romerske skulpturer og er designet af arkitekten Luigi Canonica og botanikeren Luigi Villoresi. I haven finder man Den Orientalske Have, Dantes og Beatrices Pavillonen, Det Lille Kapel, Bambus-oasen, Klippe-haven, en smuk terrasse med udsigt ud over søen og mange andre spændende områder. Haven kan besøges fra marts til oktober.

Læs mere på http://www.giardinidivillamelzi.it/