Når talen falder på Comosøen og især Bellagio, så får de fleste mondæne associationer. Det harmonerer godt med filosofien bag Residence Borgo Le Terrazze, som foreskriver eksklusive rammer både ude og inde - uden at den høje standard afspejler sig tilsvarende i prisniveauet. Her har alle lejligheder balkon/terrasse med søudsigt og står godt til den panoramiske swimmingpool med udsigt over Comosøen.
Residence Borgo Le Terrazze ligger lidt hævet over Comosøen blot ca. 3 km fra centrum af livlige Bellagio. Det giver uvilkårligt et af søens bedste udsyn, som der er rig mulighed for at nyde fra de mange panoramiske terrasser og ikke mindst fra swimmingpoolen, som er omkranset af liggestole og en udendørsbruser.
Læs mere om Residence Borgo Le Terrazze
Gratis hotel-shuttle
Der er gratis parkering i garagen på stedet, hvilket er en stor fordel i et område som Comosøen, hvor der er knaphed på parkering. Og selv om stedet ligger 3 km fra Bellagio, så kan man faktisk undgå at bruge bilen under opholdet: Hvis man ønsker at spise i restauranten på det nærliggende Hotel Silvio (ca. 2 km), som er ejet af samme familie, så er der gratis shuttle til gæsternes rådighed. Derudover er der gratis shuttle til og fra centrum af Bellagio (ca. 7 daglige afgange fordelt på formiddag og aften, seneste tur er ca. kl. 21:00), hvorfra der afgår færge til både Varenna, Menaggio og Como by. Hvis man i dagtimerne ikke ønsker at bevæge sig væk fra den uimodståelige pool, så er der også mulighed for at købe lidt forskellige småsnacks på stedet.
Indendørs finder man en reception, elevator og morgenmadssal, hvor det er muligt at bestille morgenmad (som buffet) mod tillæg. Stedet fungerer på mange måder som et hotel, ment på den måde, at de normale ekstraudgifter som forbrug (el og vand), sengetøj, håndklæder og slutrengøring alle er inkluderet i prisen. Der er tilmed daglig rengøring i lejlighederne uden mertillæg. Der er et lille fællesvaskeri på stedet, som kan benyttes dog mod tillæg.
Disse 9 lejligheder har alle balkon eller terrasse med søudsigt. Lejlighederne er elegant indrettede med dobbeltseng, dobbeltsovesofa (kan benyttes mod tillæg), køkkenhjørne (med to kogeplader, kaffemaskine, elkedel, mikrobølgeovn, brødrister og køleskab) og badeværelse med toilet og bruser. Der er desuden aircondition, internet (stik) og lcd sat-tv i lejlighederne. Der er wi-fi i lobbyen.
Disse 6 lejligheder har alle balkon eller terrasse med søudsigt. Lejlighederne er elegant indrettede med soveværelse med dobbeltseng, opholdsstue med dobbeltsovesofa (kan benyttes mod tillæg), køkkenhjørne (med to kogeplader, kaffemaskine, elkedel, mikrobølgeovn, brødrister og køleskab) og badeværelse med toilet og bruser. Der er desuden aircondition, internet (stik) og lcd sat-tv i lejlighederne - toværelseslejlighederne har desuden opvaskemaskine. Der er wi-fi i lobbyen.