Rejser til Ventimiglia

Afslappet atmosfære på den italienske riviera

Byen, der ligger tæt på Sanremo og Nice, rummer på fascinerende vis både nyt og gammelt: historiske monumenter, men også moderne forretningsstrøg.

Ventimiglia er den sidste by på den italienske riviera, før du når til Frankrig.  Med dens fascinerende historie, berømte markeder og ikke mindst smukke strande, hører den til blandt højdepunkterne på Liguriens kystline. 

Trods den flotte beliggenhed er byen ikke præget af samme glitter og glamour, som man finder i flere af nabobyerne, men har derimod formået at bevare meget af dens oprindelige, charmerende atmosfære med ægte italiensk hverdagsliv.

Ventimiglia nye og gamle bydel er adskilt af Roia-floden. I den gamle del, Ventimiglia Alta, som er omgivet af bymure, finder du adskillige interessante seværdigheder som for eksempel kirker fra det 10. århundrede og resterne af et romersk teater. Dertil kommer, at der herfra er en flot udsigt over havet. 

Kort over Ventimiglia

Klik på kortet herunder for et overblik over ferieboliger i byen samt en oversigt over de nærmeste lufthavne og afstande fra byer i Nordeuropa.



Hotel, ferielejlighed eller villa?

Escapeaway kan tilbyde dig et udvalg på mere end 1.500 ferieboliger i Italien, hvilket blandt andet inkluderer en bred vifte af håndplukkede hoteller, villaer og ferielejligheder i Ligurien. 

I søgemaskinen ovenfor kan du hurtigt få et overblik over tilgængelig ferieboliger i og omkring Ventimiglia. Har du allerede en klar ide om, hvilken type bolig du søger, kan du med fordel bruge filterfunktionen i søgemaskinen. 
 
Måske søger du et hotel til en badeferie tæt ved vandet, eller en lidt tilbagetrukket villa til en ferie med storfamilien? Du finder begge dele i vores store udvalg. 

Har du spørgsmål om de forskellige indkvarteringsmuligheder, eller vil du gerne have hjælp til at træffe det helt rigtige valg i fohold til specielle ønsker, er du velkommen til at ringe. Vores rejsekonsulenter sidder klar med gode råd og tips til din ferie.

Transport

Ligurien har flere internationale lufthavne, hvis du gerne vil springe den lange køretur fra Danmark over. Skal du holde ferie i Ventimiglia, er den nærmeste Nice lufthavn, men inden for rækkevidde er blandt andet også Genova. I disse lufthavne finder du en bred vifte af flyselskaber og normalt gode muligheder for at finde en direkte forbindelse fra Danmark. 

Udvalget af ruter til de nærliggende lufthavne varierer ofte fra år til år, og derfor bør du altid tjekke aktuel information om ruter og priser i søgemaskinen her på Escapeaway. Her er det nemt at finde de flyafgange, der passer bedst til din ferie.

Der er gode transportforbindelser til Ventimiglia. Du kan for eksempel tage toget hertil fra Nice, Monaco, Genova og Milano. Dertil kommer, at diverse busforbindelser og ikke mindst at kystvejen gør det nemt at komme til og fra byen i bil. Vil du gerne kunne komme nemt omkring i regionen i løbet af ferien, kan en lejebil da også være en fordel. Det er ofte mest praktisk at bestille billeje med afhentning allerede i lufthavnen.

Restauranter og shopping

Der er et væld af restauranter og caféer i Ventimiglia, så du kan nemt finde et nyt sted til hvert måltid, hvis du vil. Her er også talrige spændende småbutikker. Det er dog især om fredagen, at der er gode muligheder for at få stillet sin lyst til shopping. Her afholdes det ugentlige langs byens lungomare, kystpromenaden, med masser af boder, der sælger alt fra tøj, lædervarer og møbler til frisk fisk, vin og andre italienske delikatesser. Der findes også indenførs-markeder i byen, hvor du kan købe frisk frugt og grønt. 

Spændende udflugter

Kan du løsrive dig fra den dejlige strand, er der rige muligheder for at tage på spændende udflugter i området, her kan anbefales de botaniske haver, ”Giardini botanici Hanbury” og grotterne La Grotta del Principe og La Grotta dei Fanciulli.

Ønsker du at udforske regionens seværdigheder med en lokalkendt, certificeret guide, kan vores samarbejdspartnere tilbyde et bredt udvalg af velorganiseret udflugter i Ligurien.

Lokale links

Byens egen hjemmeside

 

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Ventimiglia