Locanda del Borgo

Escapeaways kategori

Patricia Johansson
Udvalgt af
Patricia Johansson

Bliv dus med værtsparret

Det er noget ganske specielt, når du på ferien føler dig velkommen og taget hånd om. Det sker typisk på de mindre steder som Locanda del Borgo, hvor værtsparret lægger deres sjæl i for at give dig en mindeværdig ferie.

Locanda del Borgo er et lille hyggeligt hotel, som ligger skønt i udkanten af Sestri Levante, blot ca. 5 minutters kørsel fra centrum. Der er kun fem værelser, og togstationen Riva Trigoso ligger i umiddelbar nærhed, så man kan køre til de hyggelige små byer i Cinque Terre på blot ca. 30 minutter.

Ikke bare et nummer

Stedet ejes af det meget sympatiske unge par Barbara og Marcello, som gør deres yderste for, at man skal føle sig hjemme, og som samtidig sikrer, at man aldrig bliver et "nummer", som det tit sker på de lidt større hoteller.

Speciel atmosfære

De købte bygningen som en ruin, og har siden brugt al deres energi og penge på at skabe denne lille locanda, hvor der er lagt hjerte og sjæl i alle detaljer. Selve grunden er på ca. 3000 m², som hovedsaligt består af vinmarker, og man er mere end velkommen til at gå en tur, for at indsnuse den helt specielle atmosfære der hersker her.

Besøg de 5 byer

Locanda del Borgo ligger på den gamle hovedvej Via Aurelia, men siden motorvejen blev anlagt, er den kun blevet brugt til lokal trafik, og man skal derfor ikke regne med specielle trafikgener. Til gengæld er det let at komme rundt, både til centrum af Sestri Levante, men også til de mange andre attraktioner, som præger denne del af Ligurien. Bl.a. ligger togstationen Riva Trigoso i umiddelbar nærhed, hvorfra der går tog til bl.a. Sestri Levante (ca. 5 min), Rapallo, Genova og Pisa, men også til de små byer i Cinque Terre (ca. 30 min. til ex. Vernazza og Monterosso), som i virkeligheden allerbedst besøges med tog eller båd.

Lokale specialiteter i restauranten

Der er mange gode restauranter oppe i bjergene, - og spørg gerne Barbara og Marcello til råds, for de fleste finder man ikke på egen hånd. Men det er også muligt at spise på Locanda del Borgo, og det er værtsparret selv som står i køkkenet, og fremtryller lokale specialiteter, som altid er baseret på friske råvarer og dagens udbud i butikkerne.

Jacuzzi og sauna

På Locanda del Borgo er der en mindre parkeringsplads, en møbleret terrasse med solparasoller, reception og restaurant (kun åben for stedets beboere), lige som der står nogle få cykler til gæsternes rådighed, hvis man vil en tur til vandet (ca. 1 km i bydelen Riva Trigoso eller ca. 2½ km til centrum af Sestri Levante). Man finder desuden jacuzzi og sauna, som er tilgængeligt fra april til september.

Værelsernes indretning

Der er kun 5 værelser, som alle har navn efter de fem byer i Cinque Terre. To af værelserne er placeret i et lille selvstændigt hus, mens de sidste tre ligger på første sal. Alle værelserne er virkelig pænt indrettet, og der er tænkt over de små hyggelige detaljer. Værelserne har telefon, satellit TV, internetadgang, minibar og værdiboks samt bad med brus, føntørrer og toilet. Det største af værelserne, Manarola, har to ekstra senge, og kan dermed fint bruges til 4 personer.



Derfor skal du vælge Locanda del Borgo

  • Nærmeste lufthavn: 60 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Parkering

Locanda del Borgo er ikke tilgængelig i øjeblikket

Locanda del Borgo er ikke en del af programmet hos Escapeaway i øjeblikket.

Kort og afstande

  • Genova Lufthavn: ca. 60 km (1h 0m)
  • Pisa Lufthavn: ca. 120 km (1h 20m)
  • Firenze Lufthavn: ca. 178 km (1h 50m)
  • Milano all Lufthavn: ca. 182 km (2h 20m)
  • Milano Linate Lufthavn: ca. 190 km (2h 10m)
  • Milano Malpensa Lufthavn: ca. 225 km (2h 30m)
  • Bergamo Lufthavn: ca. 242 km (2h 40m)
  • Bologna Lufthavn: ca. 246 km (2h 30m)
  • Nice Lufthavn: ca. 251 km (3h 0m)
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Locanda del Borgo. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • I by eller landsby
  • Strand under 1½ km væk
  • By under 3 km væk
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Hotelbar

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Via Aurelia 249
16039 Sestri Levante

Koordinater

Latitude: 44.2651
Longitude: 9.4310

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere