Hotel Vis à Vis

Officiel kategori

Vores vurdering

9,3
Fabelagtigt
865 anmeldelser
Patricia Johansson
Udvalgt af
Patricia Johansson

Du vil falde i svime over Sestri Levante og straks tænke, hvordan kan så meget skønhed være samlet på ét sted? Det forklarer også meget godt, hvorfor Hotel Vis à Vis for et par år siden løb af med 2. pladsen i kategorien "Verdens smukkeste udsigt" på verdens største rejsemesse i London. Og hvilken udsigt ...! Først beder du nemlig din bedre halvdel om at knibe dig i armen - så gnider du dine øjne - og til din store glæde opdager du, at du er vågen og at Hotel Vis à Vis findes i virkeligheden.

Min kollega Louise og jeg har i dagevis gået og glædet os til lige præcist dette Hideaway. Som en uimodståelig rosin i pølseenden er dette vores sidste hotelbesøg efter fire (skønne) dage på Den Italienske Riviera - og vi har gemt turens creme de la creme til sidst. Og kan man som os ikke stå for en panoramisk udsigt, der får det til at krible og sitre i hele kroppen, så er der ikke noget at sige til, at Hotel Vis à Vis slår benene væk under os.

Varm modtagelse af 3. generation

Hotel Vis à Vis slog øjnene op for første gang tilbage i 1964, og nu er driften overtaget af 3. generation - deriblandt Paola og Nicolò, som er fætter og kusine. Da vi ankommer, gør kusine Paola os helt blød i knæene med sit varme smil, venlighed og generøsitet. Vi føler os velkomne og rundvisningen kan starte. På spørgsmålet om vi gerne vil starte rundvisningen ude eller inde, udbryder vi nærmest samstemmende i kor, at vi gerne vil starte med den famøse panoramaudsigt. Endnu en gang bliver vi bløde i knæene - og taber desuden både næse og mund. Da vi atter kommer til hægterne og får samlet vores kropsdele sammen igen :) viser Paola stolt pool-området frem, mens hun beretter om sin familie og lokalområdet ... mens vi spidser ører.

Masser af adgang til vand og velvære

Ved poolen kan du slappe af i grønne omgivelser blandt rosmarinbuske og oliventræer - og skæve ned til Middelhavets blå nuancer og kysten mod Portofino. Dine børn (hvis du har nogen) vil også elske poolen, da to afdelinger har lavt vand i to forskellige dybder, så de små også kan bunde. Og bliver du lidt tør i halsen, så ligger Skybaren Zeus heldigvis lige ved siden af poolen. Den er - ligesom poolen - åben i sommermånederne. Selvom poolen primært er til ren afslapning, så vil du også kunne være heldig at kunne deltage i vandgymnastik eller vand-vollyball i eftermiddagstimerne.

Hvis du ønsker at glæde krop og sjæl med mere end 'bare' afslapning ved poolen, så aflæg wellness-centret Giunone et besøg. Du kan blandt andet vælge mellem lounge-område (hvor du kan samle tankerne før og efter dine behandlinger), tyrkisk bad, massage og skønhedsbehandlinger. Kan du ikke få vand nok, så ligger der hele to strande nede i Sestri Levante - og du finder både offentlig strand og private lidoer - eller du kan tage hotellets gratis shuttle til deres private strand (mod tillæg) i Cavi, der ligger ca. 3 km væk.

Udforsk lokalområdet

Selvom du bor højt hævet over Sestri Levante og kigger ned på alle herlighederne, så kommer du nemt og bekvemt omkring: Hotellet har nemlig en elevator, som bringer dig til gadeplan, og herfra har du kun ca. 200 m hen til den centrale handelsgade med et væld af restauranter, ishuse og specialbutikker. Der åbner sig faktisk en hel verden, som vil ligge for dine fødder: Du kan gå ned til færgelejet og sejle videre til Portofino, Santa Margherita eller Cinque Terre med bådfarten - eller ned til togstationen for at komme hurtigere og billigere (men mindre panoramisk) til de selvsamme udflugtsmål. Du kan tilmed blive i nærområdet og vandre til klippepynten Punta Manara, som tager ca. en times tid. Her kan du glæde dig over at møde færre mennesker på stierne end i Cinque Terre, og så er det tilmed ganske gratis at slippe fødderne løs i dette lokale vandreparadis.

Når du skal til og fra hotellet i bil, så kan du, afhængig af pladsen, parkere enten nede og så tage elevatoren op til receptionen - eller du kan tage hårnålesvingene op til selve hotellet. Der vil være behjælpelig personale til både parkering og bagage.

Kan man smage en udsigt?

Efter en vellykket rundvisning, hvor vi lærte både Paola og hendes hotel bedre at kende, bliver vi inviteret på frokost i Ristorante Olimpo. Det viser sig virkelig at blive et af dagens mange højdepunkter for et par madører som Louise og mig. Vi bliver placeret i første parket med en af verdens smukkeste udsigter og er meget benovede over det gastronomiske niveau. Restauranten er i øvrigt både åben til frokost og om aftenen - og morgenmaden, der indtages som buffet, serveres i de samme lokaler. Kan du ikke få udsigt nok og ønsker at anskue det hele fra en anden vinkel, så kan du også vælge at spise på hotellets anden restaurant Portobello, der ligger nede i strandkanten lige ud til bugten Baia del Silenzio. Den fungerer også som strandbar, så du kan også bare nyde en forfriskning hernede. Efter endt måltid kan Louise og jeg takke af og sætte et foreløbigt punktum for en mindeværdig eftermiddag i Sestri Levante og på Hotel Vis à Vis hos de søde mennesker, som passer godt på hotellet og gæsterne.

Derfor skal du vælge Hotel Vis à Vis

  • Du får en af verdens smukkeste udsigter
  • Du vil finde dig selv i løftet stemning over den mageløse beliggenhed
  • Nyd personalets venlige sind
  • Bo på en frodig bakkekam oven over skønne Sestri Levante
  • Bo med gåafstand til både by, strand, bådfart og togstation
  • Du vil have alt det bedste fra Den Italienske Riviera

Godt at vide om Hotel Vis à Vis

Hotellet er nemt at finde, hvis du ved, hvilken vej du skal køre :) Vi anbefaler, at du ikke stoler blindt på din GPS, men holder øje med hotelskiltene og eventuelt spørger om vej. Husk, at du ikke kan spotte hotellet på afstand, da det ligger højt, men du møder en port og en stribet mur nede i gadeplan.

Når du ankommer til receptionen og får anvist dit værelse, kan det være nyttigt at vide, at Ligurien er meget bjergrig, så her hersker en tradition for at udnytte pladsen, da plads er en luksus i en region uden de store flade arealer. Derfor er hotelværelser i Ligurien ofte en smule mindre end gennemsnittet - men de har naturligvis alle de forventelige faciliteter.

Reception 24/7. Morgenmaden serveres mellem kl 07:30-10:00. Lokal turistskat betales på stedet. Parkering er mod lokalt gebyr og er efter tilgængelighed. Barneseng på forespørgsel, mod afgift. Strandservice kan købes på stedet. Prisen vi nævner kan ændre sig i løbet af sæsonen. For mere information kontakt receptionen.

Derfor skal du vælge Hotel Vis à Vis

  • Nærmeste lufthavn: 63 km
  • Nærmeste strand: ca. 500 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi

Et hotel med charme og karakter

Kort og afstande

  • Centrum af Sestri Levante - ca. 200 m
  • Togstationen i Chiavari - ca. 700 m
  • Strandene i Sestri Levante - ca. 300 m
  • Hotel Vis à Vis' private strand i Cavi - ca. 3 km
  • Mondæne Santa Margherita - ca. 27 km
  • Legendariske Portofino - ca. 30 km
  • Farverige Camogli - ca. 33 km
  • UNESCO-lokaliteten Cinque Terre - ca. 47 km
  • Designer-outlet ved Cinque Terre: Shopinn Village Brugnato - ca. 32 km
  • Genova med et af Europas største akvarier og middelalderbykerner - ca. 45 km
  • Pisa (lufthavn) - ca. 117 km
  • Milano (lufthavn) - ca. 180 km
  • Firenze (lufthavn) - ca. 203 km

Hotel Vis à Vis rummer godt 40 værelser inden for forskellige kategorier. De varierer i form, beliggenhed, udsigt og størrelse - og fælles for dem alle er, at de har et privat udeområde, enten balkon eller lille have. Hvis du får brug for ekstra opredninger, så kan der være i alt fire personer i familieværelserne og tre i juniorsuiterne. Der kan stilles barneseng til rådighed - evt. mod tillæg, som betales på stedet.

Faciliteter på værelserne

  • Satellit-TV
  • Aircondition
  • Wi-fi
  • Minibar
  • Elkedel til kaffe og te
  • Safetyboks
  • Hårtørrer
  • Badeværelse med toilet og bruser eller badekar
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Hotel Vis à Vis. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • Børnepool el. afsnit
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • I by eller landsby
  • Strand under 1½ km væk
  • By under 3 km væk
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Hotelbar
  • Opvarmet swimmingpool (evt. sæsonåben)
  • Tæt på vandet (under 4 km væk)

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Via Della Chiusa 28
16039 Sestri Levante

Koordinater

Latitude: 44.2693
Longitude: 9.3970

Hvad siger vores gæster om Hotel Vis à Vis?

7,5
Ulla Norlyk, Odense M

Generelle betragtninger

1. Der er meget lydt imellem værelserne. 2. Hotellet fremstår slidt, trænger til at blive shinet op 3.Stranden er desværre ikke særlig indbydende,vandet var nærmest...
9,7
Anders Kristian, Kongens Lyngby

8,8
Charlotte & Jan, Skælskør

Brochuren snyder ikke...

Meget smuk udsigt. Venlig og imødekommende betjening. Fantastisk rundvisning da vi ankommer til hotellet.

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Lignende hoteller

Italien, Norditalien, Ligurien, Montemarcello
9,3
Fabelagtigt
194 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 72 km
  • Afstand til centrum: ca. 300 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Italien, Norditalien, Ligurien, Sestri Levante
9,2
Fabelagtigt
515 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 65 km
  • Nærmeste strand: ca. 350 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Italien, Norditalien, Ligurien, Alassio
9,3
Fabelagtigt
898 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 93 km
  • Nærmeste strand: ca. 25 m
  • Internetadgang/Wi-Fi