Hotel i Sestri Levante i Cinque Terre

Hotel Vis à Vis

Denne udsigt sikrede Hotel Vis à Vis andenpladsen i kategorien 'Verdens smukkeste udsigt' Pool med kig til den klipperige kyst Udsigten er som at sidde i et postkort Junior Suite med to balkoner
Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Hotel Vis à Vis lever op til rigtig mange ønsker og krav om en god beliggenhed og et højt serviceniveau. På den ene side bor du midt i byen og på den anden side midt i naturen. Og hvordan kan det så lige gå til? Jo - hotellet ligger nemlig oppe på en frodig bakkekam hævet over centrum af Sestri Levante. Og med en elevator og 200 meters gang, så står du på den stemningsfulde handelsgade i Sestri Levante. Vælger du at dreje til venstre, så dukker sandbugten Baia del Silenzio op med al sin idyl.

Smørhuls-placering

Du kommer med sikkerhed ikke til at bruge din bil under opholdet. Ja - du kan rent faktisk ankomme med offentlig transport ved at lande i Pisa eller Milano lufthavne og tage toget til stationen i Sestri Levante og gå de sidste 700 m hen til hotellets elevator fra gadeplan. Du kan desuden gå til færgelejet, hvor du kan tage bådfarten til Santa Margherita Ligure og Cinque Terre-byerne. Du kan også kridte vandreskoene og tage den skønne vandretur fra Sestri Levante til Punta Manara, som både er panoramisk, gratis og mindre befærdet sammenlignet med vandrestierne i selve Cinque Terre. Endelig kan du fra hotellet gå ned til centrum og til de to karakteristiske sandbugter, som byen er så kendt for. Og er du heldig, så kan det være, at du rammer den årlige H.C. Andersen-festival, der som regel ligger i maj måned. Eventyrforfatteren boede nemlig i Sestri Levante under sin dannelsesrejse i Italien.

Læs mere om Hotel Vis à Vis

Plask dig igennem dagen eller nyd solsengene ved poolen

Poolen er blandt de helt store trækplastre på hotellet. I den ene ende er der en børneafdeling i to forskellige dybder. Husk også at nyde oliventræerne og rosmarinbuskene - for ikke at tale om udsigten hen langs kysten mod Santa Margherita Ligure og Portofino. Får du lyst til havvand, så har hotellet en aftale med en privat lido i Cavi, ca. 3 km herfra. Hotellet tilbyder gratis shuttle-service derhen og har valgt Cavi, fordi her også er meget smukt - og fordi der er lidt færre besøgende end nede på strandene i Sestri Levante.

Opnå velvære i wellness-afdelingen

Trænger krop og sjæl til kærlig behandling, har du også mulighed for at besøge wellness-centret Giunone. Her er der både tyrkisk bad, skønhedsbehandlinger, massagerum og en afdeling, hvor du kan samle tankerne før og efter behandlingerne.

Få hele to restauranter at vælge imellem

Ristorante Olimpo kan du falde i svime over den mageløse udsigt over Middelhavet og Sestri Levante. Selv udsigten til den modsatte side mod de smukke bjergskråninger er værd at rejse langt efter. Du bliver glad for de store vinduespartier i restauranten - for de betyder, at der er udsigt til alle sider. Køkkenet holder et ganske højt niveau og servicen er helt i top. Lokalet bruges både til morgenmad (buffet), frokost og aftensmad. Hvis du gerne vil ned og spise i niveau med havoverfladen, så aflæg deres anden restaurant Ristorante Portobello nede i sandbugten Baia del Silenzio et besøg. Her kan du naturligvis også nøjes med at nyde en drink, mens du fryder dig over udsigten mod den stille bugt og skuer op til Hotel Vis à Vis.

Læs om værelserne på Hotel Vis à Vis

Skjul teksten
 

Søg priser og
bestil ophold

Søg priser og
bestil rejse

Kun ophold
+Fly & ophold
Kun billeje
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
 

Lignende boliger

Hotel Porto Roca

Monterosso, Ligurien

Residence Le Terrazze

Portovenere, Ligurien

Hotel Monte Rosa

Chiavari, Ligurien

Anbefalinger til dig

Agriturismo Golfo dei Poeti

La Spezia, Ligurien

Hotel Leopold

Moneglia, Ligurien

Hotel Sette Archi

Ameglia, Ligurien

Nyheder fra In-Italia's
BLOG
Her kan du blive inspireret til din ferie i Italien
search map