Hotel i Sestri Levante i Cinque Terre

Grand Hotel dei Castelli

Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Grand Hotel dei Castelli er en ener. For hvem kan konkurrere på at have sin helt egen halvø med kæmpe parkanlæg og naturskabt swimmingpool midt i centrum af Sestri Levante? Historiske Grand Hotel dei Castelli har derudover egen panoramisk restaurant og genvejs-elevator direkte ned til centrum og havn med turistbåde til Portofino og Cinque Terre.

Alt inden for rækkevidde: sandstrande, bycentrum, togstation ...

Hotellet ligger på en klippeknold i en panoramisk position ca. 300 m fra byens sandstrande og centrum - og ca. 1½ km til togstationen. For at komme ned til centrum kan man enten vælge at slentre ned ad de snoede gader eller skyde genvej via hotellets private elevator direkte ned til havnen i gadeniveau. De private sandstrande ligger primært i den store vestre bugt (Baia delle Favole) mens den offentlige strand er den billedskønne, lille østre bugt (Baia del Silenzio).

Læs mere om Grand Hotel dei Castelli

Storslået parkanlæg og naturens egen swimmingpool

Det storslåede parkanlæg er på hele 18.000 m² og består af tudsegamle træer (deriblandt oliven og pinje), romantiske terrasser, historiefortællende buster og statuer samt et stisystem, som leder hen til en elevator (ca. 300 m fra hovedbygningen), der fører ned til det naturskabte bassin. Bemærk, at man kun kan komme ned til hotellets naturbassin via denne elevator. Swimmingpoolen er udhugget i klippen og er åben i perioden fra slutningen af maj til slutningen af september (afhængig af vejrforholdene). Her finder man et flot naturscenarium med mange klippeformationer - der er også sandstrand, strandbar, mange solterrasser, brusere og omklædningsrum. Se prislistens gebyr for strandservice, som er adgangskravet til dette område. Liggestolene er fordelt på sandstranden (ca. 30) og klippeterrasserne (ca. 50).

Et romantisk, facilitetsrigt hotel

Hotellet henvender sig primært til par på grund af de historiske og romantiske rammer, men de mange faciliteter, albuerummet og muligheden for op til to ekstra opredninger til familier med børn i enkelte værelser gør også stedet til et attraktivt valg for romantikere med børn. Der er tale om et meget flot og stemningsfuldt hotel med værelser fordelt på flere bygninger. På hotellet finder man ydermere en flot bar med opholdsstue, billard, elevator og konferencefaciliteter. Stedets gæster tilbydes gratis parkering, hvilket er et stort plus i et område, hvor pladserne er få og dyre. Bemærk, at hotellet ligger i miljøzone, men det er lovligt at køre til og fra hotellet som gæst.

Ristorante ai Castelli

Fra hotellets elegante restaurant kan man nyde udsigten ud over bugten mod Portofino med den karakteristiske silhuet Monte Portofino-bjerget. Når dagen går på hæld og lyset bliver gyldent, vil selv den mest upåvirkelige realist utvivlsomt føle romantikken. Køkkenet er helt fremme i skoene, når det gælder vine og regionale retter, især fisk og skaldyr. Man kan vælge enten at spise a la carte eller tilvælge et halvpensionstillæg ved ankomst. Bemærk, at restauranten fra tid til anden kan være optaget af bryllupper eller andre private arrangementer. Hotellets restaurant er også vært ved hotellets morgenmadsbuffet.

Der er ca. 35 værelser. De ligger enten i den historiske hovedbygning med klassisk indretning eller i en nyere bygning, som har lidt større værelser og er lidt mere moderne indrettet. Udsigten varierer fra park til by og hav (kun ganske få kigger mod havet). Alle værelserne er stilfuldt indrettede med antikke møbler og har alle minibar, lcd sat-tv, aircondition, værdiboks og badeværelse med toilet, hårtørrer og badekar (enkelte med bruser). Enkelte værelser har mulighed for op til to ekstra opredninger.

Værelserne på Grand Hotel dei Castelli

Skjul teksten
 

Søg priser og
bestil ophold

Søg priser og
bestil rejse

Kun ophold
+Fly & ophold
Nyhed
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
 

Gæstebedømmelser af Grand Hotel dei Castelli

Læs personlige anmeldelser af Grand Hotel dei Castelli som ligger i Cinque Terre. Bedømmelserne af hotellet er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Grand Hotel dei Castelli. Foruden vurdering af selve hotellet kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.

Se alle 5 anmeldelser fra Grand Hotel dei Castelli

Fantastisk hotel, fantastisk beliggenhed!

Vi havde 4 døgn på Grand Hotel dei Castelli og var rigtigt tilfredse med opholdet :). Vi var så heldige at have et værelse i hovedbygningen, og der var ikke noget støj fra hverken folk eller trafik. Vi havde delvis havudsigt :). Personalet i receptionen, morgenmadsrestaurant og rengøring var alle hjælpsomme og søde. Flotte udeområder :). gåafstand til den gamle by.
Alt i alt...fantastisk ophold på flot hotel med fantastisk beliggenhed :)
Kommer gerne tilbage!

Læs mere

Fantstisk

Super ophold som sidst - lækker luksus i smuk natur

Læs mere

fantastisk udsigt

Dejligt hotel, god morgenmad, rent og pænt. Haven var skuffende. Behagelige omgivelser. Imødekommende personale og god service.

Læs mere

Charme og kvalitet

Spenderede 5 dage og nætter på Hotel Dei Castelli og vi befandt os vældig godt.
Beliggende højt på en bakke i Sestri Levante, men med en betagende udsigt over bugten.
Rene fine værelser og meget god morgenmad. Venligt personale og hotellet har en god badestrand
med en naturlig pool, vi kan varmt anbefale hotellet.

Læs mere

Ynkeligt!

Jeg er meget skuffet og ked af det efter mit ophold på dette hotel, hvis præstationer langt fra er 4-stjernede. Først og fremmest havde jeg en telefonsamtale med en af jeres ansatte (Claudia?), hvor jeg blev overbevist om at slække lidt på havudsigten, til gengæld for et mere rummeligt værelse i den gamle bygning. Da jeg ankom var det til et værelse, hvor havudsigten knap kunne anes mellem træerne, og indretningen var fra 1960'erne. Virkelig beklageligt. Jeg klagede til receptionen, som sagde, at disse værelser hørte til jeres bureau. Der var intet på værelset - ikke noget menukort fra restauranten, ikke et stykke papir, ikke engang en kuglepen, eller en liste over tv-kanaler. Kun en enkelt lænestol, et badekar med et bruseforhæng! Selv gel'en til badet var for sparsom.
Poolen med havvand er faktisk af minimal størrelse, svær at komme til og en smule isoleret! Prisen på liggestolene er højere end de påstår på stedet, og også højere end jeres bureau annoncerer.
Alt dette er langtfra værd at bruge 250 Euro per nat på.
Jeg rejser ret ofte, og det er første gang, jeg møder en så stor forskel på, hvad man kan forvente i forhold til prisen, og hvad man så faktisk får.
I forstår nok, at efter denne oplevelse har jeg ikke tænkt mig at bestille en rejse gennem jer en anden gang.

Læs mere

Solveig og familie fra Charlottenlund boede på Grand Hotel dei Castelli i Sestri Levante fra d. 21. til d. 26. juli 2008.

Il Castelli i Sestri Levante er exceptionelt lækket og velplaceret på et højdedrag over byen med den skønneste udsigt fra restauranten over hele bugten. Fantastisk renoveret, lækre værelser, super morgenmadsbuffet, god service og omgivelser som nærmest må betegnes som out-standing. Svømmeområdet med inddæmmet naturlig "swimming-pool" i direkte forbindelse med havet, hvor selv små børn i "tryg" dybde kan snokle og se fisk, mens de større og voksne kan svømme ud gennem klipperne i det åbne hav var helt fantastisk. Det var mange elementer, hvor man følte at man var landet i en James Bond film. Eneste minus var at når det nu er så forholdsvis dyrt som det er, burde strandstole og håndklæder være inkluderet i prisen. Det var uforholdsmæssigt dyrt og bøvlet. Sestri Levante er derudover meget velplaceret i forhold til ture til Cinque Terre, Portofino mm. En rigtig god oplevelse.

Læs mere
 
search map