Hotellet ligger bag byen omgrænset af en stor flot have, hvor man også har mulighed for at parkere sin bil samt opholde sig på solterrassen. Bygningen der oprindelig er fra år 1790 er for nyligt blevet renoveret, men den har beholdt dens oprindelige karakteristiske atmosfære. Betalingsstrand ligger 100 meter fra hotellet og i kort afstand herfra findes adskillige butikker og restauranter.
Det er et udelukkende familiedrevet hotel med finskfødte Pia som bestyrer. Pia taler blandt andet skandinavisk, hvilket kan være til stor hjælp for mange af gæsterne. Man vil nærmere betegne stedet som værende et pensionat fremfor et hotel, da man får en følelse af at være i familiens private gemakker med billeder og andre detaljer. Restauranten er meget hyggelig og fin med mulighed for at få morgenmad, frokost samt aftensmad. På hotellet findes ydermere internet point (dog langsom forbindelse), elevator, bar og fjernsynssal.
Læs mere om Hotel Mediterraneo
Der er i alt 31 værelser med mulighed for max. 3 personer i samme værelse, eller mulighed for familieværelse til max. 2 voksne og 2 børn under 16 år. Værelserne har alle satellitfjernsyn, telefon, lille køleskab og eget badeværelse med hårtørrer. Størrelserne på værelserne samt møbleringen er meget varierende både i stil og farve, men de føles alle meget hjemlige.