Hotel i Santa Margherita Ligure i Ligurien

Agriturismo Villa Gnocchi

 
Agriturismo Villa Gnocchi er ikke tilgængelig i øjeblikket
Agriturismo Villa Gnocchi er ikke en del af programmet hos In-Italia i øjeblikket. Men frygt ej, der er masser af andet godt at kigge på.

Vi har derfor fundet disse ferieboliger i samme område til dig:

>> Se flere udvalgte alternativer og priser her

>> Læs mere om ferie til Santa Margherita Ligure og se priser samt aktuelle tilbud på alle ferieboliger
Kun ophold
+Fly & ophold
Nyhed
Loading
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

Agriturismo Villa Gnocchi ligger som en lille oase ved den lille bjergkamlandsby San Lorenzo delle Coste oven over Santa Margherita. Her er luften ren, turisterne få og botanikken eksotisk. Fra terrasserne, den skønne have med swimmingpool og værelserne er der en postkortlignende udsigt over Santa Margherita og Tigullio-bugten.

Smuk udsigt

Stedets absolutte styrke er de fredelige omgivelser, den smukke udsigt og de mange udeområder, som lægger op til tilbagelænethed og genopladning. Ved swimmingpoolen, som blev anlagt i 2012, finder man liggestole, parasoller og bruser. Villa Gnocchi har desuden to fælleslokaler til gæsternes rådighed og morgenmaden serveres som buffet. Når vejret tillader det - og det gør det som oftest - så spises der morgenmad ude på terrassen.

Læs mere om Agriturismo Villa Gnocchi

Transport og afstande

Der er gratis parkering på stedet - bemærk at nedkørslen til Villa Gnocchi er meget stejl. Hvis man skal ud at spise om aftenen, ligger der 3-4 restauranter i San Lorenzo delle Coste inden for ca. 200 m (opad). Der er ca. 20 minutters gang ned til Santa Margherita (det tager længere tid at gå op igen), hvor man finder barer og et væld af restauranter og butikker. Det er også her du kan nyde Middelhavets bølger med mulighed for en dukkert på den udemærkede strand med sand og småsten.
Bemærk at taxapriserne er høje i dette område, men der går bus mellem San Lorenzo og Santa Margherita hele dagen, hvis man har lyst til at lade bilen stå. Forår og efterår er sidste tur ca. kl. 20:00, mens der om sommeren er senere afgange indtil omkring midnat. Fra Santa Margherita går der tog til Genova og Le Cinque Terre. Bemærk at toget, som passerer nede i Santa Margherita, svagt kan høres fra Villa Gnocchi. Vi anbefaler klart, at man kommer i bil, men skulle man vælge alligevel at ankomme med offentlig transport, så henter værten Roberto gæsterne gratis ved ankomst og afrejse. Dette skal dog aftales på forhånd - og man må forvente en smule ventetid, hvis han lige er optaget af andre gøremål.

Værelse med balkon/terrasse:

- De 12 værelser er fordelt i tre ejendomme og er alle pænt indrettede med antikke møbler og parketgulve/fliser. De har alle aircondition, minibar, værdiboks, tv og badeværelse med toilet, hårtørrer og bruser (ét med badekar). Mange af værelserne har plads til en ekstra opredning. Et værelse består af to tilstødende soveværelser (familieværelse - men også ideel til fire voksne) og stor skøn overdækket terrasse (uden havudsigt). Alle andre værelser har udsigt over Tigulliobugten og de grønne omgivelser, og alle værelser har enten balkon eller terrasse.

Skjul teksten
 
 

Gæstebedømmelser af Agriturismo Villa Gnocchi

Læs personlige anmeldelser af Agriturismo Villa Gnocchi som ligger i Ligurien. Bedømmelserne af hotellet er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Agriturismo Villa Gnocchi. Foruden vurdering af selve hotellet kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.

Se alle 35 anmeldelser fra Agriturismo Villa Gnocchi

Vidunderlig udsigt

Det er et betagende skønt, stille og fredeligt sted.

Firben, tudser, æsler, kirkeklokker og galende haner forstyrrede dog freden, men det var bare hyggeligt.

Læs mere

Fantastisk sted

Det skønneste sted!! Vi synes faktisk, at stedet er langt bedre i virkeligheden end billederne indikerede. Roberto er helt fantastisk og utrolig venlig og hjælpsom. Morgenmaden overraskende god. Værelset lidt lille, men hyggeligt.
Vi kunne absolut godt finde på at komme igen!

Læs mere

God oplevelse

Man er væk fra alting og kan bare nyde udsigten og naturen fra terrassen, herunder de charmerende æsler i ejerens oliven plantage.

Værten Mr. Roberto fortjener vores bedste anbefalinger!
Min kone er EHS patient, (Elektric Hyper Sensitiv), det betyder hun reagerer allergisk på Wifi og trådløse forbindelser. For at hjælpe slukkede Mr. Roberto Wifi om natten, hvilket var en stor hjælp, da hun så bedre kunne hvile og restituere. Vi søgte ud i dagtimerne alligevel.
Det var vores oplevelse at Mr. Roberto gjorde hvad han kunne for at alle gæster følte sig godt tilpas på hans sted.

Forbedringsforslag, mulighed for at kunne lave kaffe i lejlighederne, der var køleskab men vi savnede en el-kedel, så den må vi nok bare selv huske til næste ferie...:o)

Læs mere

Fantastisk sted

Hyggeligt sted, fantastisk udsigt og meget venligt personale, kan klart anbefales.

Læs mere

Skøn udsigt - fantastisk beliggenhed

Ankomst til Villa Gnocchi gik fint. Roberto stod faktisk klar og tog imod os kl. 11,30. Han er en sjov fætter :-) , meget lun og absolut imødekommen. God til engelsk og ved rigtig meget om området. Han kom med mange gode tips, ideer og havde kort mm til os klar ved ankomst.
Selve stedet er en lille perle ang. beliggenhed. Den mest fantastiske udsigt over Santa Margherita. Skønne have-områder. Dejlig Pool - også med vue - og masser af små liggesteder i haven.
Værelset var rigtig fint. Vores tre-sengs var et stort værelse med en smal / stejl stige op til en hems hvor der er to fine enkeltsenge. Hemsen kan lukkes af, så der er næsten 2 værelser. Både værelse og hems havde klima-anlæg, så det var slet ikke noget problem at være to voksne og én på 15 år. Morgenmaden er italiensk, kage og hvidt brød, men der er hvad der skal være og det er fint ! Vi er jo trods alt også i Italien.
Gode spise-steder i landsbyen San Lorenzo. Det lille pizzeria er et enkelt og simpelt spisested. Super Pizza til små priser !! Restaurant Trattoria Degli Amici som ligger 5 min. fra Gnocchi ser ikke ud af meget fra vejen, men gå ind !! Nøj de laver god mad ! Stedet er mega-stort bagud-til. Det er meget italiensk og de laver så god mad ! Priser er meget overkommelige.
Der er et hav af muligheder for at foretage sig noget - tag færgen fra Santa Margherita til Portofino og San Fruttuoso. Fantasktisk. Bad i havet fra den lokale strand. Skønt. Masser af gode og spændende restauranter i Santa Margherita - gå lidt væk fra torvet de er turistfælder.
Kør en tur til Genova - tager 40 min og det er en fantastisk smuk og skøn by.
Vi har haft super gode dage i Gnocchi og Santa Margherita er helt klart et sted vi gerne vil tilbage til.

Læs mere

Bedømmelse af Agriturismo Villa Gnocchi

En fantastisk hyggelig indkvartering med meget flot og hjælpsom vært, der gjorde alt for at gøre vores ophold så godt som muligt. Værelserne er muligvis noget spartansk dekoreret men omgivelser er absolut vidunderlige. Vejen op til indkvartering var ret stejl og selvom vi gik hurtigt tog det ca. 20 minutter at komme op. Der er en meget god restaurant (trattoria) 5 min fra San Lorenzo

Læs mere
 
search map