Rejser til San Bartolomeo al Mare

Tag dine børn med til San Bartolomeo

San Bartolomeo al Mare er både børnevenlig og familievenlig. Det er især den lange sandstrand, de børnevenlige badeforhold og den livlige strandpromenade, der gør den helt store forskel. Dine børn vil elske det.

Badebyen med det lange navn og den lige så lange strandpromenade ligger i det vestlige Ligurien, blot ca. 60 km fra grænsen til Frankrig. Det betyder ikke bare gode udflugtsmuligheder til den Franske Riviera, men også til byerne Sanremo, Alassio og Albenga på den Italienske Riviera.

Oplevelsesrige feriedage

Selv i nærområdet har du rigtig gode udflugtsmuligheder. Nabobyerne til San Bartolomeo, som rent faktisk ligger inden for 1-2 km og derfor inden for gåafstand, er et godt supplement til en fuldendt ferie. Diano Marina kan I søge henimod, hvis I ønsker lidt mere sommerferiestemning med et større udbud af spisesteder og natteliv - mens Cervo, der ligger til den anden side, er en fascinerende og harmonisk lille pastelfarvede kystby, der klynger sig op ad den bakketop, som den ligger på. Hvis I ønsker at komme en tur ud på havet, så kan I fra Diano Marina og Andora sejle ud til øen Gallinara, hvortil der som regel er to daglige afgange. I kan også tage på hvalsafari med afgange fra Imperia, Andora og Laugueglia.

Livlig sommerferieby

Byens handels- og restaurationsliv udspiller sig primært langs med strandpromenaden - og ellers oppe langs med hovedvejen Via Aurelia. Denne bydel opstod, da man sammenlagde de to mindre byer "San Bartolomeo" og "Rovere". Byen er livlig om sommeren takket være områdets mange hoteller, lejligheder og campingpladser. I San Bartolomeo al Mares bagland ligger den historiske lille by Poiolo med blandt andet en gammel kirke dedikeret til Sant´Anna.

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i San Bartolomeo al Mare