Canyoning ved Rocchetta Nervina

Ved bjerglandsbyen Rocchetta Nervina finder man floden Torrente Barbaira. Udfordringerne består i et forløb, der byder på vandfald, som man overkommer ved hjælp af enten et tov eller, hvor det er forsvarligt og muligt – og man tør – at hoppe, glide eller klatre ned.

Nu har vovehalsene og de frejdige fået endnu en mulighed for at prøve kræfter med Guds smukke natur med sportsgrenen Canyoning – og det har ikke noget med kanoer at gøre, ordet lægger sig nemlig op ad det engelske ord canyon. På italiensk kaldes denne sportsgren torrentismo og kommer sig af ordet torrente for vandløb/strøm.

Vovemod og lyst

Det går i al sin enkelthed ud på til fods at rappelle, klatre, hoppe og glide gennem vandløb, der løber mellem smalle klippekløfter, kun iført våddragt, hjelm og med klatreudstyr som hjælpemiddel. Det kræver ingen ekstraordinære egenskaber ud i klatring eller deslige, men man skal have vovemod og lyst … til at blive våd. Ellers er det både for høj og for lav. Idet en canyoning-tur følger strømmen og som hovedregel går fra et højt punkt til et lavt punkt, er det som regel ikke muligt at vende om, og man må følge strømmen til udmundingen af vandløbet.

Ingen vej tilbage

Ved bjerglandsbyen Rocchetta Nervina finder man floden Torrente Barbaira. Udfordringerne består i et forløb, der byder på vandfald, som man overkommer ved hjælp af enten et tov eller, hvor det er forsvarligt og muligt – og man tør – at hoppe, glide eller klatre ned. Almindeligvis er der en dyb, klar sø neden for et vandfald, som man således kan kaste sig i for dernæst at svømme ind til kanten. Dette er også en af grundene til, at man ofte ikke kan vende om igen. I Torrente Barbaira glider man langs med det pulserende vandløb over glatte klippesider eller må hoppe ned fra vekslende højderne (den maksimal højde er 7 m for hop og 15 m for rappelle), og der er lidt for enhver – selv halvstore børn kan endda deltage, så længe de kan svømme.

Canyoning, en gruppe aktivitet

Torrente Barbaira er et forløb på 2000 m og man kommer gennem små smukke søer med det reneste krystalblå vand omgivet af høje klipper på den ca. tre timer lange tur (45 min. vandring for at komme til toppen). Et rent eventyr for vovehalse og for alle, der ønsker en ny aktiv oplevelse.
Canyoning er ikke en individuel sportsgren, men en aktivitet, der gør sig godt til en gruppe. Kontakt derfor en udbyder for yderligere oplysninger og priser. Prøv eksempelvis en af disse to eller henvend dig på byens torv, hvor der skiltes med Canyoning: