Rejser til Rocchetta Nervina

Rustik bjergidyl nær Italiens riviera

Rochetta Nervina ligger i Ventimiglias indland omkring 200 meter over havet kun 11 km fra kysten. Det er en af de mest charmerende landsbyer inde i Ligurien.

Byen ligger flot på skråningen af Monte Terca langt fra støj og trafik. Heroppe er økonomien stadig primært baseret på oliven- og vindyrkning, hvilket giver stedet en dejlig afslappet atmosfære. 

Beliggenheden lidt oppe i højden i nær rivieraen giver området et behageligt klima, men har du brug lidt afkøling om sommeren, kan du eventuelt tage en dukkert i en af de små søer. 

Kort over Rochetta Nervina

Klikker du på kortet, kan du blandt andet se afstande til lufthavne og placering af de ferieboliger og hoteller, vi tilbyder i området. 

Spor fra middelalderen

I middelalderen passerede pilgrimme gennem byen på deres vej fra Piemonte til Nervina dalen. I dag ses der i landsbyen stadig spor fra middelalderen bl.a. ved den karakteristiske buede vejbro, der forbinder byen og tilkørselsvejen. Byen er en gammel landsby bestående af små skyggefulde huse, der nærmest er viklet ind i hinanden for beskyttelse.

Klatring og canoying

Her er ikke langt til kysten og klimaet er ideelt for en rolig ferie mellem olivenlunde og vingårde. Rochetta Nervina tilbyder rigtig gode muligheder for vandreture i den stille natur og i de nærliggende skove eller klatring i de omkring liggende canyons - man kan tilmelde canoying på byens torv. Efter en lang vandretur er det velfortjent med en god typisk middag fra området bestående af gedekød, bønner og kanin ”alla Rocchettina”. Der er tre spisesteder i byen - to restauranter og et osteria.



Find en feriebolig i Rocchetta Nervina

Du kan bruge hotel søgemaskinen øverst her på siden til at finde hoteller, bed and breakfast, ferielejligheder og villaer i Rocchetta Nervina. Vi har personligt håndplukket ferieboliger i hele Italien og vores udvalg inkluderer mange idylliske steder ved Den italienske Riviera.

Søg på de datoer, du er interesseret i. Så vil du få en oversigt over ledig indlogering i byen. Her kan du læse udførlige beskrivelser af de forskellige boliger, men har du alligevel spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os. Vi har stor erfaring med rejser til Italien og hjælper dig gerne med at sammensætte en uforglemmelig ferie.

Lufthavne og transport

Foretrækker du flyve på ferie, er det mest oplagte at finde en forbindelse til lufthavnen ved Nice (Frankrig), som er nærmeste lufthavn i forhold til Rocchetta Nervina. Det er normalt muligt at finde en passende, direkte forbindelse hertil fra flere danske lufthavne. 

Nærmeste togstation ligger i Ventimiglia, hvorfra der er forbindelse til blandet andet Nice og Genova. Som det ofte er tilfældet, når man gerne vil bo lidt tilbagetrukket i fredelige landsbyer, er "prisen" at det kan være svært at komme til og fra sin feriebolig med offentlig transport. Derfor vælger mange da også at bestille billeje hjemmefra med afhentning i lufthavnen. Med en bil til rådighed bliver det også lettere at udforske områdets seværdigheder i sit eget tempo.

Bestil en pakkerejse med fly til Italiens riviera

Skal du finde en flyrejse, som passer sammen med dit ophold i Rocchetta Nervina? Så er det nemmeste at bestille det hele som en samlet pakke her hos Escapeaway Rejser. Det er både billigt og ikke mindst mere trygt, da din ferie så er dækket af Rejsegarantifonden og pakkerejseloven. Du skal blot vælge at søge efter 'Fly & ophold' ovenfor.

Find en billig rejse til Italiens riviera med fly hos Escapeaway Rejser

Udflugter

Har man mod på lidt udfordringer er canyoning, hvor man føler floden Torrente Barbaira en sjov aktivitet. Udover mulighederne for en aktiv ferie er Rocchetta Nervina dog også et godt udgangspunkt for at besøge et væld af interessante byer i bjergene og nede langs kysten. Der er for eksempel ikke langt til den yndige Apricale med dens indbydende små snævre stræder, trapper og gamle stenhuse i flere niveauer. Nede ved kysten lokker blandt andet Sanremo med et rigt handelsliv og et stort udbud af spisesteder samt et kasino. Du bor kort sagt i et område, hvor der, hvis man vil, er mulighed for at fylde hver dag af ferien med nye spændende oplevelser.

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Rocchetta Nervina