Il Borgo di Campi befinder sig inde i naturparken Le Cinque Terre. Stedet ligger oppe over Riomaggiore by, som man kun kan komme til med bil eller offentlig transport. For indkøb skal man til Riomaggiore by eller den større by La Spezia 15 km væk.
Stedet ligger neden for den traffikerede hovedvej, som dog ikke høres meget fra lejlighederne. Udsigten er fænominal og stedet emmer af rolighed. Bilen efterlades på parkeringspladsen, og man kommer til lejlighederne via en panoramisk lang trappe. Man skal være opmærksom på at det ikke er så let at bringe sin bagage til og fra lejlighederne (ca. 15 meter højdeforskel). Samtidig er dette ikke et sted for gangbesværede samt mindre børn.
Læs mere om Il Borgo di Campi
Der er ikke direkte adgang til havet herfra, men det er nemt at komme til Portovenere og Riomaggiore: Der er 3 km til havet og 9 km til forretninger. Man bør dog være opmærksom på, at egentlige sandstrande ligger ca. 20 km herfra. Der er reception, bar, restaurant med panoramaudsigt og fællesområde med grill. Parkering er inklusiv så længe pladser forefindes, hvilket ikke altid er let i højsommeren.
Der er i alt 26 lejligheder beliggende på forskellige niveauer og i forskellige farver. Udvendigt fremstår facaderne slidte og kunne godt trænge til en kærlig hånd. De er ikke voldsomt store og lyse, da det er gamle huse. Lejlighederne har alle aircondition, telefon, privat udendørs område, terrasse eller have, satellit-TV samt varme- og airconditionanlæg. Køkkenhjørnet har 2 el-kogeplader og køleskab.