Hotel i Recco i Ligurien

Hotel Manuelina La Villa

Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Hotel Manuelina La Villa i Recco kan noget helt særligt, som andre gode hoteller ikke kan tilbyde. Du finder nemlig her et vaskeægte focacceria. Og selvom de naturligvis laver den almindelige focaccia, som regionen Ligurien er så kendt for, så er deres absolutte specialitet nemlig den lokale variant fra Recco. Det er en tynd focaccia med stracchino-ost (focaccia col formaggio eller focaccia di Recco), der har meget lidt til fælles med det originale focacciabrød, da det er to lag papirtynd dej med ostefyld – og også har fået europæisk BGB-stemlet af EU (beskyttet geografisk betegnelse).

Meget mere end focaccia

Den gode focaccia er værd at køre (meget) langt for. Der er dog mange andre gode grunde til at besøge Hotel Manuelina end den velsmagende focaccia. Du vil gerne til Den italienske riviera - og også gerne aflægge både Portofino og måske endda nationalparken Cinque Terre et besøg, men du søger noget mere lokalt - dog uden at give afkald på hverken have, swimmingpool, restaurant eller en god beliggenhed, hvor du ikke konstant behøver at skulle starte bilen. Poolen ligger i haven og har både jacuzzi-funktion og en afdeling for børn. Hvis du ønsker at skifte poolvandet ud med havvand, så har Manuelina en særaftale med en lido i nærområdet, hvor du får rabat på strandservice. Haven er meget smuk - og i det hele taget er omgivelserne rigtig skønne. Og hvis du kan se bort fra trafikken på den vej, der løber ved siden af hotellet og fører til Recco - og synes af motorvejen i det fjerne, så byder stedet kun på herligheder og gode ting.

Vælg mellem to restauranter

Hvis du interesserer dig for lokal madkultur, så er du kommet til det helt rette sted. På Hotel Manuelina La Villa finder du ikke bare en lille butik med olie og andre uimodståelige specialiteter - du har også hele to restauranter at vælge imellem. Manuelina er den klassiske restaurant (den ugentlige lukkedag er onsdag), som serverer liguriske specialiteter og fiskeretter - og som regel både er åben til frokost og til aften. Et lidt billigere alternativ er spisestedet La Focacceria, der ligger lidt skjult nede bagved, ca. 80 m fra hotellet. La Focacceria er kun åbent om aftenen - og serverer mange forskellige slags focacciaer (de minder lidt om et alternativ til pizza med forskellige varianter af råvarer ovenpå) - og deres absolutte specialitet er tynd focaccia med stracchino-ost focaccia di Recco. Der venter dig en himmelsk oplevelse, hvis altså du er til focaccia. Hvis du ønsker halvpension, skal du på forhånd vælge en af de to restauranter. Manuelina (halvpension plus), som er en rigtig restaurant, koster lidt mere, end La Focacceria (halvpension). Hvis du vælger halvpension plus, så spiser du i restaurant Manuelina, som også er åben til frokost. Om sommeren er det ofte muligt at spise ude i haven. NB: Hvis du vælger halvpension plus på Manuelina, så vil du få en rigtig restaurantmenu på La Focacceria, hvis dit ophold falder på en onsdag.

Mange gode bekvemmeligheder

På Hotel Manuelina er der både reception, elevator, parkeringsplads, wi-fi, loungeområde og morgenmadssal.

Læs mere om Hotel Manuelina La Villa

Tæt på alt det du gerne vil

Selv om Hotel Manuelina ligger lidt tilbagetrukket fra Recco, så finder du butikker, kaffebarer og spisesteder allerede inden for 500 m. Og hvis du gerne vil helt ind til centrum af Recco, så skal du gå ca. 1 km. Her finder du også togstationen, så du nemt og bekvemt kommer til den postkortsmukke naboby Camogli eller til det mondæne Santa Margherita inden for få minutter. Du kommer lige så nemt til Genovas smukke historiske centrum (ca. 20 minutter med tog) og til nationalparken Cinque Terre, som ligger en togtur på tre kvarter væk, hvis du fanger en af de gode afgange. Vil du på stranden, så behøver hverken at tage toget eller starte bilen, for du finder strand i Recco, godt 1 km fra hotellet.

Værelserne på Hotel Manuelina La Villa

Enkeltværelse

Pæne og nydelige værelser med badeværelse med toilet, hårtørrer og bruser (langt de fleste) eller badekar. Værelserne har desuden aircondition, sat-tv, wi-fi, minibar og værdiboks. Værelserne har enten gulvtæppe eller parketgulv.

Dobbeltværelse

Pæne og nydelige værelser med badeværelse med toilet, hårtørrer og bruser (langt de fleste) eller badekar (blot to af værelserne). Værelserne har desuden aircondition, sat-tv, wi-fi, minibar og værdiboks. Flere af værelserne har elkedel - og ganske få af dem har privat terrasse. Dette kan dog ikke garanteres på forhånd. Værelserne har enten gulvtæppe eller parketgulv.

Familieværelse

Disse værelser består af to dobbeltværelser (til to voksne og to børn op til 11 år), der ligger ved siden af hinanden. De er ikke direkte forbundet med en dør. Pæne og nydelige værelser med badeværelse med toilet, hårtørrer og bruser (langt de fleste) eller badekar (blot to af værelserne). Værelserne har desuden aircondition, sat-tv, wi-fi, minibar og værdiboks. Flere af værelserne har elkedel - og ganske få af dem har privat terrasse. Dette kan dog ikke garanteres på forhånd. Værelserne har enten gulvtæppe eller parketgulv.

Skjul teksten
 

Søg priser og
bestil ophold

Søg priser og
bestil rejse

Kun ophold
+Fly & ophold
Nyhed
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
 

Lignende boliger

Hotel Vis à Vis

Sestri Levante, Ligurien

Hotel Porto Roca

Monterosso, Ligurien

Residence Le Terrazze

Portovenere, Ligurien

Anbefalinger til dig

Agriturismo Le Pale

Bogliasco, Ligurien

Villa I Poggioli

Ameglia, Ligurien

Hotel Leopold

Moneglia, Ligurien

Nyheder fra In-Italia's
BLOG
Her kan du blive inspireret til din ferie i Italien

Populært i Ligurien

Locanda Il Senatore

Fiascherino di Lerici

search map