Hotel i Punta Mesco i Cinque Terre

Hotel La Giada del Mesco

Havudsigten er svær at undgå Hotellets mange terrasser Swimmingpoolen og havet smelter sammen
Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Hotellet ligger på et fremskudt næs mellem byerne Levanto og Monterosso - blot ca. 2½ km fra Levantos strande. Der er gratis parkering og gratis shuttle til Levanto.

Bo på et fremskudt næs

Hotellet ligger på et fremskudt næs mellem byerne Levanto og Monterosso (Cinque Terre) - blot ca. 2½ km fra Levanto, hvor der er både private og offentlige strande. For friluftsfolket er der stistystemer, som fører ned til både Levanto og Monterosso, hvorfra der er udsigt til samtlige fem byer i Cinque Terre. Der er gratis parkering for hotellets gæster (så kom gerne i bil) - ellers har hotellet en gratis shuttle med fire daglige afgange mod Levanto centrum/strand og fem tilbage til hotellet med den seneste ca. kl. 23:00.

Læs mere om Hotel La Giada del Mesco

Ved poolen glemmer du alt om tid og sted

Poolen har en panoramisk beliggenhed, hvorfra man har et fint vue ud over havet, bjergskråningerne med vinstokke og hele den liguriske kyst (Den Italienske Riviera) mod Portofino og Genova. Omkring poolen er der naturligvis parasoller, solvogne, borde og stole til gæsternes rådighed.

Morgenmad og let frokost

Indenfor finder man først en lille reception, nogle fælles opholdsrum (wifi-internet) og en bar, hvor der serveres læskende drikke og lette måltider (sandwich, etc), så man ikke behøver at tage ned til Levanto til frokost og til aftensmad. Bemærk at der ikke er restaurant på stedet - men hvis I bare ønsker et let måltid, så kan det godt lade sig gøre at spise frokost eller middag uden at forlade hotellet. Fra den lukkede terrasse, hvor morgenmaden indtages, er der en betagende havudsigt, som har det med at forlænge måltidet (da man falder i staver). Her er ingen elevator, men til gengæld er kæledyr velkomne.

Værelse med lille terrasse og havudsigt:
- Samtlige 11 værelser har en lille terrasse med havudsigt. De er fordelt på tre områder: 5 af værelserne ligger under den overdækkede morgenmadssal og har terrasse med pergola og panoramisk havudsigt. De sidste 6 værelser ligger i to gule bygninger oppe bag swimmingpoolen/morgenmadssalen og har ligeledes en fin udsigt ud over havet. Værelserne har minibar, aircondition, telefon, værdiboks, fladskærms-tv med satellitkanaler og eget badeværelse med toilet og bruser.

Skjul teksten
 

Søg priser og
bestil ophold

Søg priser og
bestil rejse

Kun ophold
+Fly & ophold
Nyhed
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
 

Gæstebedømmelser af Hotel La Giada del Mesco

Læs personlige anmeldelser af Hotel La Giada del Mesco som ligger i Cinque Terre. Bedømmelserne af hotellet er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Hotel La Giada del Mesco. Foruden vurdering af selve hotellet kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.

Se alle 62 anmeldelser fra Hotel La Giada del Mesco

En udsigt du ikke bliver træt af.

Dejligt hotel med super flot hav udsigt fra stor balkon (værelse nr. 12). Dejligt med shuttel bus aftale til/fra Levanto, så bilen kunne blive stående på p-pladsen.
Rigtig dejlig pool med en sublim udsigt.
Flinke og hjælpsom service på hotellet.

Læs mere

På vandring i Cinque Terre

Vi er 2 voksne uden børn, som havde et par gode vandredage i Cingue Terre. Der er en fantastisk udsigt mange steder, og der er bare noget dejligt roligt over det at gå - ingen stress og jag, ingen SoMe, ingen iPad og lignende.

Prikken over i’et var dog vort hotel. Super flinke og hjælpsomme. F.eks. har de egen shuttle bus (en lille 7 personers taxi) til og fra den nærliggende by Levanto. Fungerede vældigt godt. Mht mad har de ikke en a la carte menu, men de laver italienske småretter ganske udemærket. Og så får du lige udsigten fra deres restaurant med i hatten.

Alt i alt et godt sted, som vi godt kan anbefale andre at prøve.

Læs mere

Fantastisk service og vidunderlig beliggenhed

Fantastisk service fra samtlige i personalet. Beliggenheden lidt fra Levanto gav en ro og en fantastisk udsigt. Shuttle-bussen til og fra Levanto var en succes.
Dog var værelset noget lille ift at vi var fire personer og to af sengene var ikke tilpasset til teenagere /voksne.

Læs mere

- Fantastiske omgivelser

- Personalet og den bedårende udsigt slog alt. Og så er den korte afstand til Pisa, Firenze og Genua absolut heller ikke en ulempe!

Læs mere

Usædvanlig dejligt ophold

Vi havde 8 dage på stedet og det var virkelig en fornøjelse. Smukkeste udsigt, det venligste og hjælpsomste personale, imødekommende og venlige. Vi kan kun give vores bedste anbefalinger.

Liselotte og Stefan

Læs mere

Vidunderligt ophold og hotel

Dette er et fantastisk hotel med sublim service.
Beliggenheden og udsigterne er bare betagende.
God italiensk mad, ikke nogen stor a la carte menu, men det de har er virkelig godt.

Læs mere
 
search map