Residence Orchidea ligger i et fredeligt beboelsesområde omkranset af palmetræer og oliventræer. Og afstandene er til at overkomme: ca. 700 meter fra havet og nærmeste indkøbsmuligheder, og ca. 900 meter fra Pietra Ligures hyggelige centrum.
På feriecentret er der reception, fælles opholdsstue, bar, elevator, fitnessrum, parkeringsplads (udendørs og ikke overvåget - en plads pr. lejlighed), bordtennis, legeplads samt solterrasse med pool og børnepool, hvor badehætte er påkrævet ved langt hår, hvilet i øvrigt er ganske normalt i Italien. Ved de to pools, som er stedets omdrejningspunkt, hvor ferielivet leves, finder I også toilet og udendørs bruser. Der er vitterligt tænkt på både de store og de små. Mod betaling kan man anvende stedets vaskeri, garage og udlejningscykler til voksne. I højsommeren (juli og august) vil der være arrangeret noget underholdning på stedet til børn og voksne. Hvis I ikke ønsker at gå til stranden eller til centrum af Pietra Ligure - eller skulle belemres med at skulle finde parkeringsplads dernede, så har Residence Orchidea en privat shuttlebus, der kører efter en bestemt køreplan i hverdagene (ikke i weekenden).
Læs mere om Residence Orchidea
Residence Orchidea drives med hjertet og med et smil fra Cinzia og hendes forældre, som alle sætter i en ære i deres job. Du vil bestemt føle dig velkommen her.
Lejlighederne er pæne og fordeler sig på to ejendomme. Der er elevator på stedet. De har alle værdiboks, satellit-tv, ventilator (i soveværelset i type B4), aircondition i de store lejligheder C5 Plus (mod tillæg), køkken eller køkkenhjørne med mikrobølgeovn, køleskab og som oftest 4 kogeplader/gasblus - samt badeværelse med toilet og bruser eller badekar. Alle lejligheder råder over have eller balkon med 2 liggestole. Wi-fi (mod tillæg) dækker hele ejendommen, men signalet kan være kraftigere i nogle lejligheder end andre. I receptionen og på fællesterrassen er dækningen allerbedst.
Disse lejligheder er på ca. 40/45 m² og består af opholdsstue med to sovepladser i sovesofa (bedst til børn op til 15 år) og køkkenhjørne eller separat køkken, soveværelse med dobbeltseng og badeværelse / toilet. Disse lejligheder har balkon (mens enkelte har terrasse i stueplan). Hvis der bestilles barneseng, er denne uden sengetøj. Man er også velkommen til selv at medbringe barneseng (0-3 år).
Disse lejligheder er på ca. 60/65 m² og består af opholdsstue med køkkenhjørne, soveværelse med dobbeltseng (der kan adskilles), endnu et soveværelse (enten med sovesofa eller adskillelig dobbeltseng) samt badeværelse / toilet. Der kan opstilles ekstra senge til op til i alt 6 personer. Vigtigt: lejligheden kan rumme i alt 3 voksne og 3 personer op til til og med 16 år. Lejlighederne har balkon, der vender mod poolen. Disse lejligheder har desuden aircondition, som kan bestilles mod tillæg. Hvis der bestilles barneseng, er denne uden sengetøj. Man er også velkommen til selv at medbringe barneseng (0-3 år).
Vores to uger på Residence Orchidea var dejlig på mange måder.
Lejligheden er bekvem og er beliggende i et roligt område med roser, oliventræer og fuglesang.
Hav, by-centrum, bus og tog er indenfor gå afstand. Der er meget smuk udsigt over bjergene fra balkonen.
Det bedste var at vores værtinde, Cinlia, kom med en masse tips til smukke seværdigheder i Ligurien. Hun var usædvanlig nyttig og gjorde at vi kom til de smukkeste steder, som også var at komme ud til uden en bil.
Vi kan virkelig anbefale at man kommer hertil i maj måned, hvor alle de smukke blomster er i fuld flor og færre turister end i sommerperioden.
Det gik fint flinke ejere og meget rent. Har ikke noget at udsætte på stedet.
Tak, vi har haft en rigtig dejlig tur til Italien. Hotellet var meget lækkert, fine lejligheder og god og venlig betjening af hotellets personale. Vi har dog også et par forslag til forbedringer. Vi havde fået lejligheden i stueetagen direkte ned til poolen - og den ligger meget tæt på poolen, privatliv er stort set umulig i den lejlighed, og man bliver vækket hver morgen kl. 7.00 af pool-manden der gør rent.... Vi syntes det er yderst mærkværdigt, at man vælger at lukke poolen mellem kl. 12.30 til kl. 15.00 hver dag, i de absolut varmeste timer på dagen, det bør helt klart oplyses med store bogstaver, så man er helt klar over det inden man tager afsted, i bedste fald bør hotellet overveje at ændre denne regel. Vi var ikke helt klar over, at vi selv skulle gøre lejligheden rent inden afrejse, ikke bare almindelig oprydning og rengøring af køkken, men gøre badeværelse rent og vaske gulve mv. Vi har tidligere lånt hotel lejlighed i Italien, og der var der rengøring af lejligheden hver dag, på Orchidea skulle vi endda selv sørge for at købe toiletpapir - en lille ting, som alligevel betyder en del i det store billede. Vi syntes rigtig godt om byen, mange gode butikker og restauranter og ting at se - men ikke specielt børnevenlig strand, der er meget store bølger og under strøm, hvilket man skal være opmærksom på inden man sender sine børn i vandet. Vi har været meget tilfredse med servicen fra jeres side - fortsæt endelig med det
Tak for din mail, vedrørende vores oplevelse af opholdet, som vi havde ladet jer booke for os.
Vi har aldrig brugt jer som rejsepartner, ikke fordi vi ikke kender jer, men fordi vi altid har været tilfredse med de andre vi plejer at bruge. Jeg har gennem årene brugt jeres hjemmeside som inspiration både til os selv, men også til andre som gerne ville have en god rejseoplevelse i Italien.
Vi havde valgt at booke Residence Orchieda i Pietra Ligure i uge 36. da vi kom fra familiebesøg i Torino.
Residence Orchieda er nem at finde med jeres kørselsvejledning, der var 4 personer i receptionen, da vi ankom, alle smilende og hjælpsomme, og til vores overraskelse talte de tre personer engelsk, hvilket vi ikke er vant til på de kanter (heller ikke at vi normalt har brug for det)
Rigtigt fint at jeres papirer er på flere sprog,(Dansk & Italiensk) det hjælper udlejeren meget.
Vi fik udleveret vores linned, og blev fulgt rundt om bygningen til appartement 25. En lejlighed med egen indkørsel og gitterlåge så man kunne parkerer lige uden for hoveddøren, dog bygget til Italienske biler, vi kører i en rimelig stor Europæisk bil? Men det gik med et par mm. På hver side ved porten.
Vi blev vist rundt i lejligheden af en yngre medarbejder, der også talte Engelsk, og fik vist hvordan alt fungerede.
En rigtig fin lejlighed med to store terrasser, dog uden sol, men det var der i indkørslen.
Lejligheden var efter vores opfattelse rigtig fin, ren og meget veludstyret, med alt, og det meste af porcelæn og bestik var af samme slags,( det er vi ikke vant til i Italien, det plejer at være rustikt.)
Vi opdagede ikke at det manglede noget i lejligheden, der var proptrækker og flaskeåbner, ja der var alt, selv en nøddeknækker og køkkenrulleholder.
Der er rimeligt langt ned til begrænset indkøb (ca. 800 m.) og der er ca. 1500 m. til supermercato hvor de har alt hvad man skal bruge. Men hvad vi havde ferie og godt af de daglige traveture.
På Residence Orchieda var vi så vidt vides de eneste turister, blandt Italienere, sådan som vi gerne vil have det, da vi nyder at være blandt de indfødte. Der er således mange børn sådan et sted, hvilket jo giver en del støj, men de skal også have lov til at være der.
Dog er isoleringen i bygningen, under lavmål, vi kunne uden at overanstrenge os, følge familien der boede over os, lige fra madlavning til børnepasning, bad, toiletbesøg, natlig hygge, samt børn der falder ud af sengen, ja selv det mindste barn på 2 år der går barfodet over gulvet om natten kunne vi kører meget tydeligt. Ikke at de ikke tog hensyn for det gjorde alle, men det var meget lydt mellem etagerne. Samtidig lå terrasserne således, at al støj fra parkeringspladsen foran Residencen og de to nærliggende veje blev ført op foran bygningen, med den støj det medfører, hvilket vi syntes var meget, i forhold til andre steder i Pietra Ligure. Vi ved jo at skraldemanden og genbrugsbilen kommer tidligt, men da de kom kl. 03.30 og tømte, troede vi de stod på vores terrasse? Det er dog første gang vi har oplevet at de kom så tidligt.
Afrejsen var rigtigt fint, de ringede til os fredag for at hører hvad tid vi ønskede at rejse, og vi aftalte hvad tid de kunne besigtige lejligheden inden afrejse. Alt i alt en super uge igen i Pietra Ligure, med jer som rejsepartner.
Så ganske kort, er vi rigtig meget tilfreds med opholdet på Residence Orchieda. Det er dog nok ikke et sted for den Danske familie, det er for lydt og der er ”langt” til mange ting hvis man er til fods.
Vi taler af erfaring da vi de sidste 14 år har været i Italien 4 – 6 gange om året. Vi har prøvet mange forskellige steder og mange forskellige rejsepartnere, da vi næsten hver gang bruger et selskab til at booke for os den sidste uge dernede.
Der vil være en chance for at vi bruger jer næste gang vi skal af sted, dog skal i jo have noget at udleje der hvor vi skal hen. Men vi er blevet rigtig meget opmærksom på jeres hjemmesider, når vi skal finde et sted dernede.