Hotel i Monterosso i Cinque Terre

Vandreferie i Cinque Terre - 8 dage

Manarola Vernazza
Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Da du rejser på egen hånd, kan du selv bestemme, hvordan dit program skal se ud, men for at lette arbejdet for dig, har vi sammensat et forslag, som du kan se nedenstående. Og det bedste af det hele er, at du kan tage dagene helt i dit eget tempo. Det kræves dog, at du er vant til at vandre, og har en forholdsvis god kondition for at gå visse af strækningerne. Men som sagt er turene frivillige, og har du mere lyst til at hygge dig i solen på en café, er du naturligvis velkommen til det.

Hoteller på rejsen
Dagsprogram
Galleri
Priser og afrejseinformation

Aktive oplevelser hver dag

Nedenfor præsenterer vi dig for, hvordan dine dage kommer til at se ud, og i teksten fremgår det også, hvornår du skifter hotel, for på denne tur kommer du til at bo på to forskellige hoteller. Du kan følge hele programmet slavisk, eller vælge det ud, som du synes lyder mest interessant. Det er nemlig dig selv som bestemmer farten. Sammen med kort over ruten, ligger samtlige billetter til dig i receptionen på det første hotel i La Spezia.

Kort dagsprogram

- Dag 1 - ankomsten til dit første hotel
- Dag 2 - gør noget usædvanligt og opdag ø-livet
- Dag 3 - en udfordring med en spektakulær udsigt
- Dag 4 - det er blevet tid til at skifte område og hotel
- Dag 5 - den mest pittoreske af dem alle
- Dag 6 - besøg et kloster eller to
- Dag 7 - gå mellem Manarola og Riomaggiore
- Dag 8 - I dag går det hjemad, - eller videre


Du bor komfortabelt

Du bor på komfortable værelser på i alt to hoteller, CDH i La Spezia og Hotel Cinque Terre i Monterosso eller Hotel Dora i Levanto (afhængig af plads).

Værelserne på Hotel CDH La Spezia
Dobbeltværelse med dobbeltseng eller to enkeltsenge, badeværelse med bruser eller badekar. Faciliteter er Wi-Fi, TV, minibar, værdiboks og hårtørrer.

Værelserne på Hotel Cinque Terre
Dobbeltværelse med dobbeltseng eller to enkeltsenge, badeværelse med bruser eller badekar. Faciliteter er Wi-Fi og TV.

Værelserne på Hotel Dora
Dobbeltværelse med dobbeltseng eller to enkeltsenge, badeværelse med bruser eller badekar. Faciliteter er aircondtion, hårtørrer, telefon og TV.

Dagsprogram

Dag 1 - ankomsten til dit første hotel

Du ankommer til den pulserende by La Spezia, hvor du checker ind på hotel CDH La Spezia. Det er et 4-stjernet hotel, hvor du bor i tre nætter. Da hotellet ligger centralt og tæt på havnen, har du ikke blot mulighed for at udforske Cinque Terre men også La Spezia. Der er et historisk centrum og mange fine butikker, caféer og restauranter. På hotellet er der bar, gratis wi-fi og parkeringsmulighed. Nærmeste restaurant ligger blot 50 meter fra hotellet.

Dag 2 - gør noget usædvanligt og opdag ø-livet

Efter morgenmaden tager du båden fra La Spezia til øen Palmaria, som ligger lige ud for Portovenere, byen der ligger helt ude på spidsen. Vel ankommet til kajen Terrizzo, følger du den sti, som krydser denne dejlig ø, der bl.a. er kendt for sine "Portoro" marmor stenbrud. Vandrestien er ca. 7 km lang, og tager et par timer, afhængig af din hastighed. Har du badetøj med, kan du tage en svømmetur fra klipperne eller stenstrandene. Det er vældig populært blandt de lokale, som dermed slipper for trængslen på de tætbelagte strande. Når du synes, det er tid at tage tilbage, hopper du bare på båden, som sejler dig til Portovenere og tilbage til La Spezia igen. Efter et forfriskende bad, kan du slentre rundt i byen, sætte dig på en hyggelig café med en god aperitivo, for efterfølgende at få noget godt at spise på en af restauranterne i den gamle bydel.

Dag 3 - en udfordring med en spektakulær udsigt

I dag er det blevet tid til at tage toget til Cinque Terre. Fra byen Riomaggiore tager du vandresti nr. 3, som fører dig op gennem vinmarkerne og vindere til Madonna di Montenero. Denne helligdom er karakteristisk for Riomaggiore, den sidste af fem helligdomme, én for hver landsby i Cinque Terre. På fortet Telegrafo, som er kendt for sin klatrevæg og bag Campiglia begynder en af de mest spektakulære vandrestier, som er udhugget i klipperne, og som ender ved havet. Den fantastiske natur gør dette område til et af de mest seværdige. Denne del af vandreturen er lidt sværere, men når du når til Portovenere, har du god tid til at sætte tempoet ned, så du får en afslappet gåtur. Når du synes, du er færdig med at nyde den smukke udsigt, kan du tage tilbage til La Spezia.

Dag 4 - det er blevet tid til at skifte område og hotel

Efter morgenmaden er det blevet tid til at pakke kufferten og begive dig til hotel nummer to, som enten kan være Hotel Cinque Terre i Monterosso eller Hotel Dora i Levanto, som begge har 3 stjerner. Turen forgår med egen bil eller du kan tage toget. Efter at du er blevet installeret, er det tid til lidt aktivitet. Om eftermiddagen kan du tage en vandretur fra Monterosso til Levanto (eller omvendt hvis du bor i Levanto) gennem olivenlunde og pinjeskove langs vandresti nr. 1, som fører dig til Punta Mesco. Her vil du blive belønnet med unike og uforglemmelige udsigter. Du kan samtidig se hele Cinque Terre og La Spezia-bugten med de tre øer, Palmaria, Tino og Tinetto. For at komme tilbage med toget, tager du den samme vej, som du kom fra. Om aftenen kan du slappe af med et glas vin eller i ro og mag slentre langs havet og måske oven i købet tage en svømmetur.

Dag 5 - den mest pittoreske af dem alle

Dagen starter med morgenmad, inden du skal ud på dagens eventyr. For i dag skal du opleve Corniglia, en af Cinque Terres fem dejlige byer. Du kommer dertil med toget. Corniglias fine og farveglade huse ligger oppe på en bakke med to små eksklusive strande på hver side. Efterfølgende skal du besøge den eventyrlige Vernazza, som er den mest pittoreske og populære af byerne. Her er der fantastiske vandreruter, og vælger du rute nr. 2, vil du have udsigt over den charmerende by, som ligger for dine fødder. Dette er en af de mest fotograferede udsigter i den verdensberømte nationalpark. Hvis du fortsætter ad stien, kommer du til sidst tilbage til Monterosso. I Monterosso har du foruden en fin strand, også et godt udvalg af vinbutikker, hoteller og restauranter. Og så vil vi gerne give dig et godt tips om de lokale vine. I Cinque Terre fremstiller man helt fantastiske hvide vine, hvor druerne vokser på de svært tilgængelige skråninger, og jo tættere du kommer på havet, jo mere ændres vinens karakter. De druer som vokser tættest på havet indeholder en vis mængde salt, mens de der vokser højst oppe, er de tørreste. Da produktionen er meget begrænset, er priserne højere end i andre områder, men det er de også værd.

Dag 6 - besøg et kloster eller to

Fra Monterosso er det blevet tid til at følge den "hellige" sti langs den antikke rute, som fører dig til klostrene Madonna di Soviore, Madonna di Reggio men også Cigoletta og byen Corniglia, som er en af de fem byer i Cinque Terre. For at komme tilbage til Monterosso, tager du toget.

Dag 7 - en dejlig udsigt

Efter morgenmaden tager du toget tilbage til Corniglia, hvor du også var i går, men i dag går du videre til de små fiskerbyer Manarola og Riomaggiore. Der har gået rigtig mange fødder på denne sti, da den ikke er så udfordrende. Desværre er den såkaldte "kærlighedssti", Via dell'Amore helt eller delvist lukket, men der er andre muligheder, som du kan vælge. Når du har set dig mæt på udsigterne og nydt en god italiensk is, kan du tage toget tilbage til Monterosso i dit eget tempo, inden du skal sove den sidste nat.

Dag 8 - I dag går det hjemad, - eller videre

I dag er det blevet tid til at fortsætte eventyret på egen hånd og måske har du lyst til at opleve flere af Italiens små perler. Du befinder dig nemlig i nærheden af Toscana, som ligger mod mod syd med sine bølgende bakker fyldt med vinmarker og olivenlunde. Regionen Piemonte ligger mod nord, og dette skønne områder byder også på fantastiske udsigter. Sidst men ikke mindst, vil vi ønske dig en fortsat god rejse.

Priser og afrejseinformation

Du søger på et 7 nætters ophold, og du kan ankomme alle ugens dage, forudsat at der er plads. Hvad totalprisen inkluderer kan du se i rubrikken "Prisen inkluderer"

Prisen inkluderer:
- Tre nætter på Hotel CDH La Spezia inkl. morgenmad
- Fire nætter på Hotel Cinque Terre i Monterosso eller på Hotel Dora i Levanto inkl. morgenmad
- Togbillet til Cinque Terre, samt et Cinque Terre kort, som giver adgang til nationalparken
- Bådbillet fra Portovenere til øen Palmaria t/r
- Brochurer og kort som du skal bruge for at følge de vandrestier, der er med i programmet

Prisen inkluderer ikke:
- Transport til og fra Italien og til hotellet
- Transport mellem hotellerne og rundt i området (egen bil eller lejebil)
- Øvrige måltider og drikkevarer
- Lokale skatter
- Andet som ikke er nævnt under inkluderet

 

Søg priser og
bestil ophold

Søg priser og
bestil rejse

Kun ophold
+Fly & ophold
Nyhed
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
 

Lignende boliger

Hotel Il Saraceno

Manarola, Ligurien

Locanda Il Senatore

Fiascherino di Lerici, Ligurien

Hotel Rosa dei Venti

Fiascherino di Lerici, Ligurien

Anbefalinger til dig

Villaggio Lido del Sole

Bibione, Veneto

Residence Le Terrazze

Portovenere, Ligurien

Podere La Pieve Vecchia

Riparbella, Toscana

Nyheder fra In-Italia's
BLOG
Her kan du blive inspireret til din ferie i Italien

Populært i Ligurien

search map