Hotel i Moneglia i Cinque Terre

Hotel Villa Edera

 
Hotel Villa Edera er ikke tilgængelig i øjeblikket
Hotel Villa Edera er ikke en del af programmet hos In-Italia i øjeblikket. Men frygt ej, der er masser af andet godt at kigge på.

Vi har derfor fundet disse ferieboliger i samme område til dig:

>> Se flere udvalgte alternativer og priser her

>> Læs mere om ferie til Moneglia og se priser samt aktuelle tilbud på alle ferieboliger
Kun ophold
+Fly & ophold
Nyhed
Loading
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

Hotel Villa Edera er et dejligt familieejet hotel, som ligger i grønne omgivelser i centrum af den hyggelige lille by Moneglia.

Det ligger forholdsvis højt i en velholdt have med palmer og duftende buske af lavendel og rosmarin, og haven inkluderer også en lille vinmark, som illuderer en smuk kulisse når man går den korte vej til det historiske centrum. Der er masser af små siddepladser, så det er nemt at finde et hjørne, hvor man kan læse bog eller nyde et glas af den lokale Cinque Terre-vin - samtidig med at man kan kigge ud over de omkringliggende bjerge.

Læs mere om Hotel Villa Edera

Der er blot 200 meter til stranden og stationen ligger i samme afstand, så hotellet er et oplagt udgangspunkt for de, som ønsker at kombinere en badeferie, med dagsudflugter til de små Cinque Terre-byer. Samtidig tager det så kun 15 minutter at køre til Sestri Levante, hvor der også er tilkørsel til motorvejen, hvis man vil lidt længere væk.

Hotellet har været i familien Schiaffinos eje i mere end 40 år, og det er nu de to voksne døtre, samt børnebørnene der driver stedet, men bedsteforældrene følger også stadig med i det daglige arbejde. Den oprindelige villa fungerer nu som privat beboelse for familien, og hotellet er vokset i flere tempi, så man nu har en kombination af traditionel og moderne stil.

Hotellet har en stor udendørs swimmingpool med separat børneafdeling. Der er et lille fitness rum, lige som der er sauna (anvendes mod betaling). Der er store fælles opholdsrum, som bl.a. inkluderer reception, elevator, lounge, bar samt to restauranter, hvor man bl.a serverer glutenfri måltider (dette gælder også for morgemaden). Der er mulighed for parkering udendørs, eller i garage.

Villa Edera har ialt 27 pænt indrettede værelser, som er fordelt på tre forskellige kategorier:

- Enkeltværelse standard: har telefon, satellit TV, værdiboks, aircondition samt bad med bruser og føntørrer. Værelserne er små, og vender primært mod parkeringspladsen.
- Dobbeltværelse comfort: har telefon, satellit TV, værdiboks, aircondition samt balkon eller terrasse og bad med bruser og føntørrer. Mulighed for 3. seng til barn på max. 15 år.
- Dobbeltværelse superior: er større og har telefon, satellit TV, værdiboks, aircondition, minibar, balkon eller terrasse samt bad med bruser føntørrer samt tøfler og badekåbe.

Skjul teksten
 
 

Gæstebedømmelser af Hotel Villa Edera

Læs personlige anmeldelser af Hotel Villa Edera som ligger i Cinque Terre. Bedømmelserne af hotellet er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Hotel Villa Edera. Foruden vurdering af selve hotellet kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.

A very nice hotel with excellent service

Læs mere

Dorte og Kim fra Næstved boede på Hotel Villa Edera i Moneglia fra d. 23. til d. 30. juli 2011.

Vi var meget tilfredse med det sted I havde fundet til os i relation til beliggenhed i forhold til Cinque Terre mm. Det var perfekt og nemt at kunne tage toget til de destinationer vi ønskede. Byen Mognelia var også tilpas størrelse. Hotellet var meget flot. Vi havde dog håbet på lidt havudsigt. Hvad angik servicen på hotellet, så var rengøringen mm perfekt. Vi var dog meget skuffet over værterne på hotellet. Vi fik en pæn velkomst den første dag, men det var så det!!! Det betyder meget for os at vi føler os velkomne, og at folk kan smile, men på dette punkt levede værtsparret ikke op til vores forventninger. Når vi spurgte om noget, følte vi ikke at der vare den store respons, og dette er vi ikke vant til på andre hoteller vi har boet på i italien. Så et godt råd til værtsparret, Smil lidt mere og hils på gæsterne når i møder dem..............

Læs mere

Henning og familien boede på Hotel Villa Edera i Moneglia fra d. 18. til d. 22. oktober 2010.

Hotellets fysiske rammer var som forventet. Der var gode værelser og store altaner. Vi savnede havudsigten, men det vidste vi, at vi ikke kunne få. Der var pænt og rent. Der var svømmepøl, som så ud til at være OK. Den blev gjort ren under vores ophold, så man kunne bruge den - vi havde dog ikke medbragt badetøj.

Hotellets personale var klart mere imødekommende, venlige og søde end forventet. Der var en venlig og åben atmosfære, som vi sjældent ser i Italien. Da vi kom fik en meget flot introduktion til hotellet og området. Receptionisten insisterede endog på at hjælpe med at bære vore kufferter op på værelserne. Det var i den stille eftersæson, og personalet havde masser af tid til at hjælpe os og svare på vores spørgsmål, ligesom de var meget behjælpelige.
Vi var på halvpension. Morgenbuffeten var ganske udmærket - klart bedre end man ser så mange andre steder, men omvendt heller ikke det ypperste, vi har set. Der var, hvad vi forventede i en god kvalitet. Aftensmåltidet var klart bedre end forventet. Der var reelt en 4 retters menu hver aften. En lille forret, en egentlig forret, en hovedret og en dessert. Bortset fra den lille forret var der to valgmuligheder af de andre retter. Derudover var der et salatbord, som nok i kvantitet lå under, hvad vi ser i Danmark, men det, der var, var i en god kvalitet. Selve maden var i en fremragende kvalitet. Dertil fik vi god typisk lokal vin, som vi valgte efter råd fra betjeningen.

Vi kan anbefale dette hyggelige og gode hotel, som er et udmærket udgangspunkt for en ferie i området.

PS: ganske få minutters gang fra hotellet er en sandstrand, som så meget dejlig ud.

Læs mere

Torben fra Vejle boede på Hotel Villa Edera i Moneglia fra d. 31. juli til d. 7. august 2010.

Har I været glade for byen og området? Ja vi har været super tilfredse, dejlig by og masser af muligheder. Det eneste vi fandt irriterende var at man ikke kunne leje strandstole, selv om der var masser af ledige. De var købt for hele ugen. Det syntes vi er mærkeligt for det giver ikke os der ikke kommer på det helt rette tidspunkt nogen mulighed for at leje stole. Og samtidig er stranden fyldt med tomme stole.
Har opholdsstedet levet op til jeres forventninger? Ja det har det. Det var super.
Har I tips til de næstkommende? Ud over det m strandstolene – nej. Gåtur fra Monterosso til Vernazza er en rigtig god tur og meget smuk. Men OBS på at den er hård og lang og somme steder på meget meget smalle stier.
Har I ellers andre kommentarer om bolig, området, de lokale eller os?
Det er et sted man kan få lyst til at komme tilbage til.
Vi modtager gerne en beskrivelse af jeres oplevelse af at rejse med In-Italia og lægger det - med jeres tilladelse - på vores hjemmeside under rejseoplevelser... (kun med fornavn og rejseperiode således at du forbliver anonym).
En ros til at i en uges tid før vi skulle ankomme til stedet sendte en mail med alle informationer, dokumenter, kort etc – det er bare super service.

Læs mere

Anton og fra Agedrup boede på Hotel Villa Edera i Moneglia fra d. 26. juli til d. 2. august 2008.

Vi ville bl.a.bruge placeringen af hotellet i Moneglia som afsæt for oplevelser i Cinque – Terre området. Og ifølge beskrivelsen af hotellet og ikke mindst billedmaterialet på In-italias hjemmeside indikerede, at der også her var tale om et hotel af høj standard og med indbygget charme og ro.
Beskrivelsen og ikke mindst det benyttede billedmateriale af forholdene på Hotel Edera matchede ikke den oplevede virkelighed.
Hotellet er et pænt hotel og ikke mindst værelserne, men så er det også sagt. Hotellet er placeret i en have med swimmingpool, fint nok - og duften af rosmarin mm var der da også, men – men – men, det skal jo også holdes ved lige!
.Ro var der ikke meget af. Børnefamilier dominerer hotellets gæster og deraf naturlig barne/børneleg omkring poolen – og sådan må det naturligvis være.
Men så skal man ikke annoncere med ro etc. Den lille vinmark, der er i beskrivelsen af stedet og omgivelserne var svær at finde, og dog. Det viste sig, at der var tale om, at der var plantet nogle vinranker hen over en pergola på ca. 20 m.
Et stort plus i forbindelse med opholdet på hotellet, i de 7 dage vi var der, skal absolut fremhæves: Der er tale om et familiedrevet hotel med harmoni. Personalet er ligefremt og dygtige.

Find dog et andet sted at spise. Lige nedenfor hotellet ligger der en kirke, drej til højre ad den anden vej og 50 meter længere fremme ligger indbegrebet af en italiensk restaurant. I får ikke navnet. Find det selv!!!Der er blå, småternet duge på bordene. Husk at bestille bord! Og tag den lille italienske parleur med. Spisekortet er kun på italiensk – men hvilket spisekort!!De har ikke pizza! Men så har de alle de andre kulinariske oplevelser. Prisniveauet er meget fornuftigt set i forhold til, at området er blevet ekstremt dyrt. Hele Cinque-Terre området mangler pt. 40 % af deres gæster bl.a. på grund af det høje prisniveau i området.
Cinque-Terre er absolut en ubeskrivelig oplevelse.

Læs mere

Anette fra Frederiksberg C boede på Hotel Villa Edera i Moneglia fra d. 7. til d. 10. juli 2008.

Vi brugte ikke byen særlig meget da vores primære formål var at besøge Cinque Terre. Hertil var beliggenheden fin,
da hotellet ligger tæt på stationen, hvorfra toget nemt førte os langs kysten. Området og udflugtsmulighederne var helt perfekt.

Standarden på hotellet var rigtig fin - dog savnede vi i den grad en balkon, hvilket vi havde forventet. Vi tog det som en selvfølge
at værelset havde balkon og er blevet en del klogere med hensyn til hvilke forholdsregler man skal tage når man bestiller hotelværelse.
Der havde vi "sovet i timen". Personalet på hotellet var venlige og imødekommende. udover det sædvanlige.

Super område med mange muligheder for udflugter samt aktiv ferie. Moneglia virker lidt som en soveby men det fandt vi meget charmerende i forholdt til de ofte overturistede byer ved rivieraen

Læs mere
 
search map