Rejser til Manarola

Et farvestrålende syn

Manarola giver dig ren ferieglæde i form af pastelfarvede huse, vue ud over Middelhavet og nem transport via tog eller båd til de andre fire byer i Cinque Terre.

Byen er en af de i alt fem indbydende og smukt beliggende fiskerlejer på Cinque Terre-kysten. De ligger som perler på en snor og forbindes desuden af flotte vandrestier.

Se byerne til fods

Den mest populære af stierne, og samtidig den korteste, forbinder netop byerne Manarola og Riomaggiore, som er den sydligste af de 5 byer. Vandrestien hedder "Via dell´Amore", som betyder kærlighedens sti, og det tager blot omkring 20 min. at gå strækningen. Har du brug for en forfriskning, findes der en lille bar undervejs, hvor man kan nyde udsigten ind mod Manarola. Bemærk at "Via dell'Amore" pt. desværre er lukket på ubestemt tid pga. et stenskred.

Spring i vandet fra klipperne

Mange vælger også at tage badetøjet med, for der er flere små stier, som fører ned på klipperne, hvor man kan tage solbad stort set uforstyrret, - og har man børn med, er det et oplagt sted at medbringe en fiskesnøre eller et lille fiskenet.

Byen ligger som de øvrige Cinque Terre byer "klistret" fast på klipperne, og der er stort set kun èn gade, nemlig hovedgaden, som fører ned til den lille bådplads. En rigtig havn har det ikke været muligt at anlægge, så de små fiskerbåde bliver trukket på land, og ligger faktisk side om side ned gennem hovedgaden.

Kort over Manarola

Klik på kortet herunder for at få et overblik over ferieboliger i byen samt en oversigt over de nærmeste lufthavne og kørselsafstande fra byer i Nordeuropa.



Hotel, villa eller ferielejlighed?

Hos Escapeaway kan vi tilbyde dig mere end 1.500 ferieboliger i Italien - heriblandt et bredt udvalg af håndplukkede hoteller, villaer og ferielejligheder i Ligurien. 

Vil du gerne bo i Manarola, kan du hurtigt få en oversigt over tilgængelig ferieboliger i og omkring byen ved at bruge søgemaskinen ovenfor.

Har du spørgsmål, eller vil du gerne have hjælp til at træffe det rigtige valg, er du velkommen til at ringe til os for en snak om, hvad du skal vælge og hvorfor.

Vil du gerne opleve flere forskellige dele af Ligurien, hjælper vi dig naturligvis også gerne med at vælge at bo forskellige steder i løbet af ferien. 

Transport

Italien har adskillige internationale lufthavne. Skal du holde ferie i Manarola, er den nærmeste Pisa lufthavn, men inden for næsten samme rækkevidde er også Genova Lufthavn. I disse lufthavne finder du en bred vifte af flyselskaber som Ryanair, easyJet, SAS og Norwegian med ruter til store dele af det øvrige Europa - heriblandt Danmark. 

Man kommer nemt til Manarola og resten af området med tog fra Genova og Pisa.  Der er mulighed for at købe et særligt togkort til selve parkområdet, hvilket kan være en fordel, hvis du ikke vil vandre hele vejen frem og tilbage mellem byerne. Biler skal til gengæld parkeres uden for byerne, og i nogle byer kan det på grund af de smalle gader og en tæt trafik i højsæsonen være vanskeligt at komme frem med bil.

Restauranter og shopping

Hos byens lille købmand kan du få brød, frugt og grøntsager samt det meste til de daglige fornødenheder, men vil du handle større ind i et rigtigt supermarked, må du til en af de lidt større byer i området som for eksempel La Spezia.

Byens størrelse taget i betragtning er der et fornuftigt udvalg af spisesteder - flere med en fantastisk udsigt over byen og havet - men på en lidt længere ferie vil du nok også få lyst til at udforske nogle af restauranterne i nabobyerne.

Udflugter og seværdigheder

Holder du ferie i Manarola, har du en god base for at tage på vandring i Cinque Terre. Ønsker du at nyde panoramaudsigterne, men har du ikke lyst til en af de længere og krævende ture eller har småbørn med, så kan vi anbefale en lille lokal tur i Manarola. Turen kan følges fra en sti oppe bag kirken og følger byen rundt ad den nordvestlige skråning, hvorfra man har en fantastisk udsigt til havet og hele Manarola. Turen 'Manarola rundt' tager ca. 20 minutter.

Hvis man skal sejle til og fra Manarola, hvilket varmt kan anbefales, må de små turbåde også forbindes med klipperne via en lejder, da der ikke er nogen anlægsbro. Dette betyder også, at man kun kan sejle til og fra byen i godt vejr, - hvilket i dette tilfælde betyder, næsten vindstille.

Udover de fem små kystbyer er byer som Portovenere, Varesa Ligure, Chiavari også interessante udflugtsmål.

Lokale links

Den officielle hjemmeside for Cinque Terre parken finder du her

 

 





Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Manarola

Hvad siger gæsterne i Manarola?

8,9
Samlet gæstebedømmelser
Baseret på 34 anmeldelser