Feriebolig i Manarola i Cinque Terre

Terrazza Albicocca

Udsigten fra terrassen
 
Terrazza Albicocca er ikke tilgængelig i øjeblikket
Terrazza Albicocca er ikke en del af programmet hos In-Italia i øjeblikket. Men frygt ej, der er masser af andet godt at kigge på.

Vi har derfor fundet disse ferieboliger i samme område til dig:

>> Se flere udvalgte alternativer og priser her

>> Læs mere om ferie til Manarola og se priser samt aktuelle tilbud på alle ferieboliger
Kun ophold
+Fly & ophold
Nyhed
Loading
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

Lejligheden er opkaldt efter det fine abrikostræ lige uden for lejligheden. Det er en lille charmerende lejlighed til to personer, som ikke kræver den helt store plads. Udenfor har lejligheden en skøn møbleret terrasse med havudsigt (ca. 4 m²).

Etværelseslejlighed med terrasse og havudsigt
Den lille lejlighed (på 18 m²) minder med de røde sten og det hvælvede loft mest af alt om en lille vinkælder. Den har - trods sin lille størrelse - alt hvad man har behov for: opholdsrum med behagelig sovesofa til to personer (140 cm), køkkenhjørne med spiseplads til to, to kogeplader, dansk kaffemaskine, køleskab og fryser, samt lille badeværelse med toilet, bruser og hårtørrer.

Læs mere om Terrazza Albicocca

Lejligheden ligger centralt, og der er således blot få minutters gang til butikker, restauranter, færgeleje, stationen og parkeringspladsen. Der ligger endda en god fiskerestaurant umiddelbart ved siden af lejligheden.

Bemærk: ankomst til lejlighederne i Manarola om søndagen er kun muligt fra 1. april til 1. oktober og kun i tidsrummet fra kl. 14:00-18:00.

Skjul teksten
 
 

Gæstebedømmelser af Terrazza Albicocca

Læs personlige anmeldelser af Terrazza Albicocca som ligger i Cinque Terre. Bedømmelserne af ferieboligen er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Terrazza Albicocca. Foruden vurdering af selve ferieboligen kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.

Se alle 3 anmeldelser fra Terrazza Albicocca

Udsigt

Dejlig lejlighed for to personer. Veludstyret med pointering af at der er sengetøj, håndklæder, viskestykker, rengøringsmidler, toiletpapir, og ventilator. Behagelige terrassestole og adgang til underniveau med græsplæne og liggestole.
Desuden forefindes tv og gratis adgang til wi- fi.
Dog ingen microovn som beskrevet!
Vi manglede oplysning om at mange af vandteruterne delvis var nedlagt!!
Alt i alt en super lejlighed som vi gerne kommer tilbage til.
Ville godt have været informeret om selve tilkørslen til Manarola - at man måtte have nøgle til garage i bureau og man IKKE kunne komme før kl 14.

Læs mere

Hyggeligt - og fantastisk udsigt

Lille charmerende og hyggelig lejlighed med flot udsigt

Læs mere

Bedømmelse af Terrazza Albicocca

Læs mere

Sandra og fra Djurmo i Sverige boede på Terrazza Albicocca i Manarola fra 1. til 5. september 2012.

Havde et dejligt ophold i Manarola, meget tilfredse med lejligheden, fantastisk beliggenhed og en vidunderlig udsigt. Meget hjælpsomt personale på arpaspaa som viste os til rette da vi ankom. Vi vil vende tilbage. Er meget tilfreds med In-Italia for en god hjemmeside, og også god hjælp via telefonisk kontakt, tak!

Læs mere

Lisa og hendes rejsefælle fra Ribe boede på Terrazza Albicocca i Manarola fra d. 19. til d. 25. august 2010.

Vil bare lige fortælle, at vi har været rigtig glade for at benytte in-italia. Fik rigtig god hjælp undervejs i beslutningsprocessen, således at vi endte med at komme til at bo det helt rigtige sted for os.

I Manarola havde vi go hjælp af Martina, som residerede på Arba Spa? - kan ikke huske om det var sådan det lokale bureau hed ? Alt fungerede, sådan som I havde beskrevet det . Mens vi var i Manarola, fik vi den ide at ville opleve en Pucchini opera i Torre Lago Puccini. Martina stod på hænder for os for at imødekomme vores ønske, men det viste sig at blive for besværligt mht transport frem og tilbage. Uanset bøvlet arbejdede hun en del med flere alternativer for os.

Vi føler, at af de fem byer i Cinque Terre, var Manarola een af de bedre at bo i og måske den mest charmerende mht det lokale islæt. Vi nåede desværre ikke at opleve Vernazza, men tror også at det var en by, der var værd at gæste.

Terrazza Albicocca var suverænt beliggende for os. Vi nød den smukke udsigt fra terrassen ud over havet og ned over byen og over på modsatte bjergside, hvorfra vi fik underholdning til morgenkaffen, når vi fulgte de lokales syslerier i deres små ufremkommelige stejle kolonihaver - de klippede, nippede, vandede og syslede fra morgenstunden og høstede dagens grønt og frugt, og høns blev snakket til. Vi kunne følge med i,hvordan Manarola vågnede op - når lydene fra byen, 7 "hylder" under os, nåede os - Klirren af glas, når beværtningerne ryddede op, skraldespande, der skulle køres frem, et enkelt host og svagt lyden af samtale. Ingen generende støj af larmende musik, kun en by, der passede på sig selv og var sig selv.
Albicocca havde en fin størrelse og rummede, hvad man skulle bruge for to. Om aftenen kunne vi følge den smukkeste solnedgang i Middelhavet.

Vi nød at kunne gå fra by til by, men kom dog ud på en mere strabadserende vandretur fra Monterosso til Vernazza end forventet. Bagefter var det jo sjovt at ha gennemført turen ! De lokale togforbindelser var lette at finde ud af, det var billigt,( 76 km = 5,20 Euro ) og vi nød, at kunne hoppe af i een by, kikke lidt der og så stå på toget igen på samme billet, blot man var fremme ved målet indenfor 6 timer. Vi bevægede os også på en længere tur til Rapallo og videre til Portofino ad vandvejen. Et fantastisk smukt view at sejle ind til Portofino.

Det har bare været så god en ferie, og stedet får mine varmeste anbefalinger til venner og famile. Jeg ku fint ha lyst til at gæste stedet igen, og vil så kikke nærmere på Vernazza og Portovenere, men måske stadig med Albicocca som udgangspunkt.

Hvis, der skulle ske forbedringer, skulle det måske være lidt mere information om, at man nemt bli'r overfaldet af små stikkende insekter i lejligheden, og hvad man så kan gøre for at undgå det. Der lå forskellige ting til det, men ingen informativ tekst om det.Da vi blev klar over problemets omfang, var vi allerede oversået med en del insektstik.

Vi var to single-piger af sted, og delte dobbeltseng. "Dynen" var 1 stort lagen, som vi som singler og enkeltpersoner ikke kunne bruge optimalt, blufærdigheden taget i betragtning. Vi snakkede med Martina om det, og hun hjalp os til hvert vores lagen. Det bør I måske kræve ved kommende kontrakter med udlejeren.

Vi havde mindre end ti kg bagage med, og det kan anbefales at holde sig derunder, da området overalt er stærkt kuperet og ikke for gangbesværede.

Læs mere

Annette og rejsefælle fra Frederiksberg boede på Terrazza Albicocca i Manarola fra d. 1. til d. 11. juli 2009.

Manarola var aldeles pragtfuld, og vi brugte de fleste af mulighederne for vandreture - både de lettere tilgængelige langs havet og de lidt mere anstrengende op i højderne. Det er et suverænt område til udflugter både med tog og færger. Og når du bare har lyst til at dase, tager du toget til Monterosso eller Levanto og flyder i strandstolene, som dog er lidt kostbare.
Lejligheden (Terazza Albicocca) selv er, som I nævner, meget lille - men til gengæld har jeg aldrig været et sted, der var så veludstyret - der var bare det hele. Det var faktisk som at flytte ind i et privat hjem. Der var bl.a. en kæmpe stak håndklæder i alle farver og faconer. MEN jeg vil dog lige bemærke, at ankomsten var ved at tage livet af os (2 piger på 65!). Vi havde hver en kuffert på 15 kg, og det skulle vi aldrig have haft. 3-400 trappetrin med kuffert er bare en rigtig dårlig ide. Og så netop som man er kommet derop - ja, så skal man ned ad 40 meget smalle og stejle trappetrin MED KUFFERT. Vi fandt dog senere ud af, at man kunne gå en anden vej op omkring kirken, så var det straks meget nemmere - men de sidste 40 stejle, ja dem slipper man ikke for. Men vejen omkring kirken er helt sikkert den, man skulle blive introduceret for ved ankomsten. Alt i alt en herlig ferie, og vi skal nok komme tilbage og benytte jer igen.

Læs mere
 
search map