Anmeldelser af Balcone Mediterraneo 2
 
Balcone Mediterraneo 2 er ikke tilgængelig i øjeblikket
Balcone Mediterraneo 2 er ikke en del af programmet hos In-Italia i øjeblikket. Men frygt ej, der er masser af andet godt at kigge på.

Vi har derfor fundet disse ferieboliger i samme område til dig:

>> Se flere udvalgte alternativer og priser her

>> Læs mere om ferie til Manarola og se priser samt aktuelle tilbud på alle ferieboliger
Kun ophold
+Fly & ophold
Nyhed
Loading
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

Italien når det er rigtig godt

Lige fra første gang vi slog dørene op på balkonen, var vi hjemme. En fin lille og hyggelig lejlighed, hvor alt er som det skal være. Vi blev mødt af en frisk Stefano fra Arbaspaa bureauet (det lokale bureau) og han guidede os på plads på engelsk.

Fra lejligheden var der en vidunderlig udsigt og vi har alt for mange fotos med hjem der fra. Det var ikke til at stoppe. Vi var så ustyrligt heldige, at der stadig stod nogle af Mario Andreolis lysende figurer på den modsatte bjergside og de lyste op for os om aftenen, på den smukkeste måde. Vi kunne se dem fra sengen i soveværelset.

Vi havde set ham på YouTube hjemmefra og blev meget rørte over, at se dem lige dér. Vi var faktisk så heldige, at møde Mario i byen og selv om vi ikke kunne snakke sammen, så blev vi inviteret ind i hans kælder, hvor han laver en dejlig dessertvin og vi fik lov at smage - flere gange. Mario gav os to plakater med hjem fra kulturfestivalen omkring figurerne og på væggen i kælderen hang billeder af stort se alle vigtige kulturpersonligheder i Italien, som har ønsket at møde kunstneren. I blandt dem var Berlusconi.

Restauranterne i byen er af varierende kvalitet og der er ingen der falder decideret igennem. Det er gode retter alle steder. Café Artistride fik vores besøg hver morgen, hvor vi fik caffellatte og en pane di crema, der smagte helt forrygende. Alle i cafeen var utroligt søde og vakse. I det hele taget var der bare styr på betjeningen overalt - inklusiv den lille, skøre fee de har fundet på, for at tjene lidt ekstra. De kalder den "coperto" og det er betaling for dug og servietter. Lidt pudsigt og specielt. Det var gerne 4-5 euro.

Transporten mellem byerne var nem, enkel og billig. Og selve transporten til og fra lufthavnen i Pisa var også lige ud, når først vi fandt fidusen. Der går shuttlebus fra lufthavnen til stationen og det koster €2. Fra stationen til La Spezia får man en regulær togbillet og så får man også en regional, der gælder fra La Spezia til den kystby, man skal til. Og her er et godt råd - husk at stemple hver gang, du skal med toget. Nogle rejsefæller måtte af med €10 pr. person, fordi de glemte det. Billigt i forhold til Danmark.

Riomaggiore, Navazza og Manarola minder lidt om hinanden og her synes vi stadig bedst om Manarola. Monterosso er mere en badeby og har en fin og charmerende by bag ved banen. Corniglia var nok den, der overraskede os mest. Der var mange trapper op og umiddelbart virkede den lidt tom. Det var den dog ikke, da vi anden gang fandt "centro". Her var der miljø, butikker, gode restauranter, udkigsplatform og en lang vej ned til et lille, idyllisk fiskerleje. Den eneste der ikke besejles med rutebådene, som i øvrigt kan anbefales.

Fra altanen i lejligheden kan man se over til byens kirkegård, som er et besøg værd. Lige neden under den åbner der sig en aftenlounge, hver aften og her får man lækker og rimelig billig mad. Lidt mere i den tapasagtige ende og rigtig dejligt og for en gangs skyld noget groft brød. Der er fed loungemusik fra basrigtige højttalere og man sidder og slapper af i topersoners lænebrikse med udsigt over havet og mod Manarola.

Ved havet er der etableret en fed terrazza med betonbænke, hvor en flaske billig og rigtig god Lambrusco fra butikken COOP 5 Terre, kan nydes i solskin.

Der er rigtig mange japanere og kinesere i byerne og selfiestængerne svirrer i luften hele tiden. Det er et skuespil at se, hvordan de hellere vil se på sig selv, end se på byen og naturen. Blot en oplevelse mere.

Og så er der lige kyststierne. De er smukke - og lukkede. Kun stien fra Navazza til Monterosso var åben og sådan har det vist været længe. Det er lidt ærgeligt, da det jo er en del af områdets salgstale som nationalpark. Der bør gøres opmærksom på, at de generelt ikke kan anvendes. Til gengæld kan man fint gå over bjergene. Det er fine stier og utroligt smukt at gå der og som alle andre steder i Italien, så hilser man pænt på hinanden, når man mødes. Det gælder også i byerne. Italienerne er venlige og hilser gerne.

Det var med lidt vemod vi gik til det stedlige bureau og afleverede nøglerne og vi fik en lang snak om, hvorvidt det havde været godt og dejligt at være der - og det var det.

Og ros til In-Italia. Som altid, når vi har booket ophold hos dem, så var det hele fuldkommen i orden og på plads og alle spørgsmål blev besvaret nøjagtigt og nærværende. Tak til In-Italia.
?Denne video siger temmelig meget om, hvad vi rent faktisk oplevede og vi traf to af de medvirkende: https://www.youtube.com/watch?v=4HL-fQFdztg

Link: https://www.youtube.com/watch?v=E10DGu7XpRY

Anbefaling til kommende gæster

Lad være med at købe blandet seafoodmix i kræmmerhuse. Det er en omgang ørevoks. Køb i stedet gerne en pose rent fritterede ansjoser. De er sprøde og smager godt.

Restaurant Dal Billy var lidt opreklameret synes jeg. Pastaen havde vi fået bedre mange andre steder. Til gengæld, kom der en del store flasker på vores bord efter endt middag og vi kunne frit tage for os - lige fra Limoncella til hostesaft med chilli.

Den bedste pasta vi fik i byen var på restaurant Artistride (på piazzaen midt i byen) og il Porticciolo. Det var til gengæld også på den sidste, jeg fik en pizza, der kunne være købt i Holme Olstrup.

Der er marked i Levanto om formiddagen og ved middagstid er alt lukket og det er ikke værd at blive i byen, med mindre man vil bade på en fin strand.

Husk at stille dig i kø i god tid, alle steder, da der skal snakkes meget ved hver ekspedition og det går ikke hurtigere af, at toget står på stationen.

In-Italia's kommentar

Tak for den meget beskrivende og levende tilbagemelding - og de fine billeder. Det er sandt, at det blot er nogle af vandrestierne mellem de fem byer, der er tilgængelige. Dette er pga. vedligehold og prioritering af gæsternes sikkerhed ved lokale jordskred. Der findes dog heldigvis også mange andre vandrestier i området, som både er betalingsfri og mindre befærdede - og du kan til enhver tid altid finde en opdatering på vores side om Cinque Terre: http://www.in-italia.dk/italien/ligurien/cinque-terre/ Venlig hilsen Allan, In-Italia

Balcone Mediterraneo 2
Rent og pænt
Gæstfrihed
Beliggenhed
 
Selve indkvarteringen på Balcone Mediterraneo 2
Treværelseslejlighed med balkon/havudsigt og 2/4 sovepladser
 
Faciliteter på stedet
Internetadgang/Wi-Fi
 

Billeder

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode April 2015
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Vis alle anmeldelser fra Balcone Mediterraneo 2
 
search map