Appartamento Majestic ligger i Levantos bycentrum (via Ulivieri), 50 meter fra stranden og havet. Der er tale om en lejlighed med rigtig god plads til alle gæster og med en central beliggenhed. Bygningen ligger i en rolig gade bag bycentrum ud mod vandet. Lejligheden er meget chamerende og hjemligt indretttet, men fremstår i lidt slidt stand.
Lejligheden har hele 9 sovepladser og består af to soveværelser med dobbeltseng og udgang til balkon, et soveværelse med to enkeltsenge, et soveværelse med køjeseng, et soveværelse med enkeltseng, et badeværelse med toilet og badekar, et badeværelse med toilet og lille badekar, solrig opholdsstue, køkken med vaskemaskine og - tre trin ned udenfor køkkenet, egen stor overdækket terrasse med bord og stole til alle, så man kan nyde sine måltider udendørs. Lejligheden egner sig godt til storfamilien, der vil bo centralt og rummeligt.
Læs mere om Appartamento Majestic