Feriebolig i La Spezia i Cinque Terre

Residence Olivium

Pool med landskabsudsigt Smagfuldt indrettede lejligheder
Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Det er næsten for godt til at være sandt. Blot ca. 6 km fra den mellemstore provinsby La Spezia ved Cinque Terre ligger dette meget smagfulde og charmerende landsted. I La Spezia finder I både handelsliv, shoppingcenter 'Le Terrazze' og togstation, hvorfra I kommer til de fem fiskelejer i Cinque Terre på blot et kvarter. Rammerne for den perfekte ferie på Den italienske riviera kunne ikke være bedre.

Din daseferie ved poolen

Det skønne poolområde med tilhørende solterrasse deles med naboen. Poolen ligger ca. 50 m fra lejlighederne - og bliver dog aldrig rigtig overbefolket, da der kun er seks lejligheder på stedet. Udsigten er til at falde i svime over - du kan nemlig nyde de skønneste og grønneste liguriske bakkedrag med olivenplantager. Derudover er der reception, parkering og vaskeri på stedet.

I olivenoliens tegn

Som stedets latinske navn afslører, så er området præget af olivenlunde og stedet producerer også olivenolie, som rent faktisk kan købes på stedet. Skulle I have interesse for den slags, så kan der arrangeres oliesmagninger og lignende.

Spis aftensmad som du lyster

Hvis I ikke selv ønsker at lave mad hjemme i ferielejligheden, så behøver I ikke at tage bilen for at skulle ud og spise, da der ligger to spisesteder inden for ca. 1½ km fra Residence Olivium (det ene er en agriturismo mens det anden hedder Secondini). Der kan naturligvis være en fast lukkeaften om ugen eller kortere lukkeperioder. Ellers er der et hav af spisesteder i La Spezia og ellers i de billedskønne nabobyer, fx Lerici, San Terenzo og Portovenere. Når I ankommer, vil I finde en lille morgenmads-velkomstpakke til at starte på. Det vil bl.a. være lidt kaffe, tvebakker, marmelade og sådan, så I alligevel kan få lidt morgenmad uden partout at skulle handle stort ind ved ankomst.

Læs om lejlighederne på Residence Olivium

 

Søg priser og
bestil ophold

Søg priser og
bestil rejse

Kun ophold
+Fly & ophold
Nyhed
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
 

Gæstebedømmelser af Residence Olivium

Læs personlige anmeldelser af Residence Olivium som ligger i Cinque Terre. Bedømmelserne af ferieboligen er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Residence Olivium. Foruden vurdering af selve ferieboligen kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.

Se alle 10 anmeldelser fra Residence Olivium

Fantastisk

Rent, friskt og veludrustet sted. Perfekte værter og super omgivelser. Let at komme til Cinque Terre. Anbefales meget!

Læs mere

Kan anbefales

Efterlyser en bedre kørevejledning. Der er korrekt, at navigationen fører til en spærret vej. Herefter en lang omvej, hvor vi kom ind nordsiden. Kan anbefale, at I nævner et vejpunkt tæt ved La Spezia, så vi kan finde den rigtige vej. Der er ikke let at finde et gadenavn i den tætte trafik i La Spezia.

Læs mere

Una Perla

Residence Olivium er et pragtfuldt sted, med en fantastisk vært Nicola. Han byder en velkommen og tager også afsked med folk, og man bliver jævnligt tilbudt en espresso.
Vi blev modtaget af Francesca, der meget detaljeret fortalte os om stedet og om hvad man kunne se og gøre i La Spezia.
Værelset Garden med en lille terrasse, ligger helt ude ved "afgrunden" med en fin udsigt ned til La Spezia.
Der dyrkes oliven på stedt og man kan købe en fremragende olie der. Nicola holdt en times foredrag omkring oliven dyrkning, fremstilling og ikke mindst omkring kvaliteten af oliven olie. Det blev afsluttet med blindsmagning af olie samt Bruschetta og Rosé.
Residence Olivium er absolut et sted man skal besøge og er et godt udgangspunkt for de seværdigheder der er i området

Læs mere

Fabelagtig sted

Fabelagtig og autentisk sted på toppen af bjerget omgivet af frodig natur og fantastisk udsigt.
Super venlig og imødekommende vært og personale.
Nydelig lejlighed med pæne faciliteter.
Kan hjerteligt anbefales.

Læs mere

Fin lejlighed - flot udsigt

Venlig ejer - giver god information.
Lejligheden velholdt

Læs mere

Bedømmelse af Residence Olivium

Det smukkeste sted. Vi blev taget godt imod og havde et skønt ophold med afslapning, god mad og vine.
Den skønneste terrasse, hvor vi kunne side morgen og aften og nye udsigten.

Læs mere
 
search map