Feriebolig i La Spezia i Cinque Terre

Residence Mira-Mare

En af terrasserne til lejlighederne Media A+B+C+D Terrasse til lejligheden Quarta Elementare Terrasse til lejligheden Quinta Elementare Udeområderne til de fire lejligheder Media Il Liceos enorme private terrasse Seconda Elementare Terza Elementare Liceo Liceo Liceo Liceo
 
Residence Mira-Mare er ikke tilgængelig i øjeblikket
Residence Mira-Mare er ikke en del af programmet hos In-Italia i øjeblikket. Men frygt ej, der er masser af andet godt at kigge på.

Vi har derfor fundet disse ferieboliger i samme område til dig:

>> Se flere udvalgte alternativer og priser her

>> Læs mere om ferie til La Spezia og se priser samt aktuelle tilbud på alle ferieboliger
Kun ophold
+Fly & ophold
Nyhed
Loading
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

Mira-Mare er en ferie-åbenbaring på Den Italienske Riviera i området ved Nationalparken Cinque Terre. Denne tidligere skole er på absolut charmende vis omdannet til 10 elegante lejligheder med havudsigt og et poolområde, hvor alt synes at gå op i en højere enhed.

Det lille lokalsamfund Lizza og Nationalparken Cinque Terre

Her blot ca. 4 km fra centrum af den mellemstore by La Spezia med flådestation og ca. 13 km fra det billedskønne fiskerleje Portovenere ligger det lille uforstyrrede lokalsamfund Lizza. Her er intet handelsliv men masser af fred og ro - og gratis offentlig parkering, hvor der som regel er plads at finde (ca. 40 pladser). Der er dog en lille kiosk, som er åben i morgentimerne (ca. 8:30-12:30). Nærmeste storcenter er Il Faro (med supermarkedet Ipercoop) på Viale Giovanni Amendola i La Spezia, mens nærmeste sandstrand ligger på den anden side af bugten i Lerici (ca. 12 km). Turistbådene til Cinque Terre afgår fra den palmedekorerede havnepromenade i La Spezia (ca. 5 km) - alternativt kan man parkere ved stationen og tage toget til Cinque Terre. Det tager fx kun 8 minutter til den første af de fem byer, Riomaggiore. Turistbåden er dyrere men turen er mere panoramisk, mens toget er den absolut billigste og hurtigste løsning.

Læs mere om Residence Mira-Mare

Swimmingpool med panoramisk havudsigt og terrasseopdelt have

Mira-Mare har en panoramisk udsigt ud over bugten, hvor man i forgrunden fornemmer La Spezias flådestation og i baggrunden Marmorbjergene i Toscana - i midten den smukke La Spezia-bugt, som leder ud til havet. Ejendommen ligger på et skrånende terræn ca. 250 m.o.h., hvorfor stedet ikke er specielt børnevenligt. Børn i alle aldre er velkomne på stedet, men det skal bemærkes, at der hviler en ro over stedet, som forventes opretholdt (også ved poolområdet) og det er ikke muligt at bestille barneseng (kan dog selv medbringes). Oppe fra hovedbygningen går man ned til poolområdet, som er omkranset af et velholdt trædæk og smagfulde solvogne og parasoller. Et niveau længere nede er der en saftig grøn plæne og endnu en solterrasse med liggestole, borde og stole midt i en karakterfuld olivenlund.

Trattoria Al Settimo Cielo

Oppe i Lizza finder man ud over den lille kiosk også en restaurant Al Settimo Cielo, som er nabo til Mira-Mare, hvilket er meget belejligt, hvis man ikke selv ønsker at kokkerere og gerne vil ud at spise uden at skulle starte bilen. På dette trattoria kan man bestille en fast menu, som skifter jævnligt til meget rimelig pris, eller spise a la carte eller pizzaer. Gæster på Mira-Mare får 10% i rabat på a la carte-bestillinger, ikke på pizzaer. Her serveres maden naturligvis ude på deres terrasse, når vejret tillader det, hvorfor man på Mira-Mare også vil kunne høre en summen fra restaurantgæsterne i aftentimerne. Hvis man tilvælger morgenmad, så serveres den på Al Settimo Cielo og skal bestilles senest dagen forinden. Restauranten har ikke åbent til frokost.

10 skønne lejligheder med havudsigt

Lejlighederne er fordelt på 4 etager (gadeplan, 1 etage ovenover og 2 etager nedenunder), hvoraf gadeplan og begge de nedre etager vil føles som stueplan, da terrænet skråner. Lejlighederne tager alle navn efter det italienske skolesystem, som går fra 1. til 5. klasse (elementare) efterfulgt af mellemtrinet (le medie) og endelig liceo, der svarer til udskoling/gymnasieniveau. Hvis vi begynder oppefra, så finder man øverst lejlighederne Terza, Quarta og Quinta Elementare og derunder Prima og Seconda Elementare i gadeplan. Derunder ligger de 4 lejligheder Media A+B+C+D og derunder tættest på poolen ligger suitelejligheden Liceo. Der er ikke elevator mellem etagerne. Bemærk, at der ikke er mulighed for ekstrasenge ud over de angivne sovepladser. Ud over de vidunderlige udeområder og selve lejlighederne, så er der ingen indendørs fællesområder på stedet, dog mulighed for ophold ved indgangen og et internetpoint oppe på 1. sal - i disse områder er der wifi, som ellers ikke rækker til lejlighederne. Der er ikke vaskemaskiner i lejlighederne eller vaskeri på stedet, men hvis behovet skulle opstå, så er der et renseri i storcentret i La Spezia.

Læs om lejlighederne på Residence Mira-Mare

Skjul teksten
 
 

Lignende boliger

Residence Le Terrazze

Portovenere, Ligurien

Agriturismo Natta di Monte Tabor

Celle Ligure, Ligurien

Residence Olivium

La Spezia, Ligurien

Anbefalinger til dig

Agriturismo Le Pale

Bogliasco, Ligurien

Villa Giada

Imperia, Ligurien

Hotel Leopold

Moneglia, Ligurien

Nyheder fra In-Italia's
BLOG
Her kan du blive inspireret til din ferie i Italien

Populært i Ligurien

search map