Feriebolig i Imperia i Ligurien

Residenza Borgo degli Ulivi

 
Residenza Borgo degli Ulivi er ikke tilgængelig i øjeblikket
Residenza Borgo degli Ulivi er ikke en del af programmet hos In-Italia i øjeblikket. Men frygt ej, der er masser af andet godt at kigge på.

Vi har derfor fundet disse ferieboliger i samme område til dig:

>> Se flere udvalgte alternativer og priser her

>> Læs mere om ferie til Imperia og se priser samt aktuelle tilbud på alle ferieboliger
Kun ophold
+Fly & ophold
Nyhed
Loading
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

Blot 300 meter fra havet, og ca. 200 m fra motorvejen, ligger dette dejlige lejlighedskompleks midt i en gammel olivenlund i udkanten af byen Imperia.

Tæt på motorvej. Positivt eller negativt?

Borgo degli Ulivi ligger som skrevet tæt på betalingsanlægget til motorvejen, og der er derfor en del tung trafik som passerer forbi, - hvilket nogle nok vil betragte som en ulempe, - og trafikstøj kan ikke undgås. Men beliggenheden kan også betragtes positivt, idet den nærliggende motorvej gør stedet ideelt i forbindelse med udflugter i området. I umiddelbar nærhed finder man også en lille fabrik, som forarbejder olivensten efter olivenolieproduktionen. Det gør, at der i perioder, kan lugte af olivenolie, men ifølge de lokale, er det ikke noget der generer.

Læs mere om Residenza Borgo degli Ulivi

Have med grill

Der er på stedet reception og en stor udendørs parkeringsplads. Der er yderligere en overdækket parkeringskælder, hvor man desuden finder et lille vaskeri og automater med kolde og varme drikke. I haven er der et fælles område med grill, samt borde og bænke. Ca. 100 m fra stedet finder man bar, aviskiosk og supermarked.

Lejligheder i Provence- stil

Lejlighederne er fra 2006, og fremstår derfor i rigtig god stand. De er alle indrettet rustikt i Provence-stil, og der er lagt stor vægt på de små detaljer, samt at vælge gode materialer. Der er planer om at bygge yderligere lejligheder i den gamle olivenlund i løbet af de nærmeste år.

Lejligheder med balkon eller terrasse

De kun 11 lejligheder alle har møbleret terrasse eller balkon. De er fordelt i 2 forskellige huse, og ligger henholdsvis i stuen eller på 1. sal. De er omgivet af en stor velholdt have med græs, lavendler og andre planter, lige som indkørslen er prydet af en af de store gamle kværn-sten fra olivenolieproduktionen.

Toværelseslejlighed med 2/4 sovepladser
- Lejlighederne er fordelt i to nærliggende huse, og befinder sig enten i stueplan eller på 1. sal. Indretningen varierer en smule, lige som størrelsen på de enkelte lejligheder, men standarden er ens overalt. Alle lejligheder har aircondition, værdiboks, opholdsrum med TV, køkken med 4 gasblus, køle/fryseskab og ovn, spiseplads, sovesofa til én eller to personer, samt mulighed for ekstra opredning. Der er soveværelse med dobbelt- eller to enkeltsenge, bad med brus, føntørrer og toilet - lige som alle lejligheder har en møbleret balkon eller terrasse.

Skjul teksten
 
 

Gæstebedømmelser af Residenza Borgo degli Ulivi

Læs personlige anmeldelser af Residenza Borgo degli Ulivi som ligger i Ligurien. Bedømmelserne af ferieboligen er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Residenza Borgo degli Ulivi. Foruden vurdering af selve ferieboligen kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.

Hyggelig lejlighed ved travl gade

Min kæreste og jeg boede en uge (27) i en af de super hyggelige lejligheder i Residenza Borgo degli Ulivi. Vi havde en dejlig uge i lejligheden. Lejligheden var som forventet - romantisk indrettet og med alt det mest nødvendige. Jeg giver 3 stjerner fordi vi gennem det meste af ugen var ret generede af det vejarbejde der foregik på vejen LIGE uden for boligen. Vi troede at boligen lå tæt på byen, men der var nok et par kilometer derind. Supermarkedet der lå tæt på var lukket under hele vores ophold.

Læs mere

Bjarne og Merete fra Stenløse boede på Residenza Borgo degli Ulivi i Imperia fra d. 14. til d. 21. juli 2012.

Vi har haft en dejlig uge, alt var perfekt, har kun god omtale af lejligheden og beliggenheden.

Det kunne have været godt ved modtagelsen at udlejer havde kunnet tale lidt engelsk.

Læs mere

Peter og Tine fra Greve boede på Residenza Borgo degli Ulivi i Imperia fra d. 16. til d. 23. juli 2011.

Turen til Imperia var rigtig god. Residenza Borgo degli Ulivi var som forventet. Gode lejligheder, tæt på alt. Vi kunne ikke høre støj fra motorvejen, men der var en del støj fra vejen der gik lige forbi lejligheden (dog ingen støj når døre og vinduer var lukket). Men støjen fra vejen kunne absolut ikke ødelægge en god ferie i Italien.

Jeres service har vi endnu engang været imponeret af. Vi anbefaler jer til alle og vil helt sikkert bestille næste tur til Italien gennem jer.

Læs mere

Thomas og familie fra Køge boede på Residenza Borgo degli Ulivi i Imperia fra d. 26. juli til d. 2. august 2008.

Vi har haft en rigtig god ferie, som til fulde levede op til hele familiens forventninger - 2 voksne og 2 børn. Vi ankom planmæssigt til lejligheden i høj sol og med en dejlig 30 graders "brise" fra det liguriske hav. Vi blev godt modtaget af personalet i olivenlunden, som aftalt. Lejligheden var i en meget høj standard og lå på et aflåst område med parkeringskælder og en dejlig udsigt fra balkonen.
Den direkte vej til den dejlige strand (ca 400 m) gik gennem et lokalområde med masser af sjæl, et supermarked og en olivenoliefabrik.
For at få den fulde oplevelse af feriestedet, som ligger i udkanten af Imperia, vil vi anbefale at andre - som os - kører i egen bil eller lejer på stedet.
Tilbage efter en skøn uge mangler vi nu kun den dampende espresso, den søde Cornetto og...
Ci vediamo...

Læs mere

Bedømmelse af Residenza Borgo degli Ulivi

Læs mere
 
search map