Lejligheden Notti Ligure ligger ved havnen i den hyggelige bydel Oneglia, som er et kvarter i byen Imperia. Lejligheden har udsigt mod havnen, som er delvist lukket for trafik, så du ikke forstyrres af trafikstøj. Vejen via Bonfante indbyder til shoppeture, mens man som gourmet hurtigt kan blive tilfredsstillet af via San Giovannis store kulinariske udbud.
I søfareren Andrea Dorias barndomshjem finder man denne taglejlighed på 2. sal (uden elevator). I sommeren 2009 blev lejligheden fuldstændig renoveret. Om onsdagen og lørdagen afholdes det lokale, farverige marked under den åbne himmel. Bemærk at i august måned kan der forekomme masser af leben fra eksempelvis sommerbyfester og omrejsende tivolier.
Læs mere om Notti Liguri
Den moderne indrettede lejlighed vil sikkert tiltale de fleste. Her er kælet for detaljerne med harmoniske farver, smagfuldt og eksklusivt udstyr og moderne komfort, der danner rammen for en behagelig ferie.
Toværelseslejlighed med fire sovepladser (med terrasse):
Lejligheden er ca. 80 m² stor og består af rummelig opholdsstue med dobbeltsovesofa til børn og lækkert køkkenhjørne med komfur med fire blus og ovn, køleskab med fryser, mikrobølgeovn, brødrister, elkedel og elektrisk espressomaskine. Der er soveværelse med dobbeltseng i smedejern og badeværelse med toilet, badekar og bruser samt hårtørrer. Lejligheden er endvidere udstyret med vaskemaskine og strygejern og -bræt. Sidst men ikke mindst hører der en dejlig møbleret terrasse med udsigt til lystbådehavnen til lejligheden.
Lejligheden ligger dejligt midt i Imperia. Gratis parkering tæt ved, men ankomst og afrejse er noget stressende, idet man ikke kan parkerer ved lejligheden, og vejen er meget travl.
Når man går ud af hoveddøren, er man lige midt i byens dejlige travlhed, og der er alt hvad man har brug for inden for 5 minuters gang. Byen er livlig og hyggelig - en rigtig by - ikke en turist-flække.
Lejligheden er flot og terressen er SÅ dejlig og stor. Køkken og badeværelse, er som ofte i Italienske hjem, fine og flotte, men upraktiske.
2 ting, der ville forbedre oplevelsen betydeligt, ville være air-condition og internet. Med disse, ville lejligheden være perfekt, og nattesøvnen redet. Der er en del larm fra restaurant-gaden nedenfor, og da man i varmen er nødt til at have alt åbent, forstyres man (særligt fredag og lørdag aften) - heldigvis slutter live-musikken ved midnatstid.
Vi havde en dejlig ferie i Notti Liguri
Imperia er en rigtig dejlig italiensk by med helt almindeligt hverdagsliv. In Italia beskriver byen perfekt.
Vi boede i Notti Liguri ,mens der var den årligt tilbagevendende havnefest. Og det betød 10 dage med en infernalsk larm fra et musiktelt på havnen om aftenen. Tro mig, book ikke Notti Liguri fra d. 14juni og 10 dage frem.
Turen gik supergodt. Alt fungerede i den perfekte lejlighed, hvor især tagterassen og udsigten herfra skal fremhæves. Med kig lige ned til havnefronten og de lokale fiskerbåde, som tøffede til havs og kom hjem med friske fisk, som enten blev solgt fra bådene eller kørt på auktion. Fiskerbådene lå side om side med store yaghts, som blev pudset og poleret i en uendelighed.
Allerede om morgenen kunne man dufte, at der var gang i de italienske gryder rundt om i de forskellige lejligheder.
Lige over for indgangen til den ejendom, hvor lejligheden var øverst oppe, lå en markedshal med friske fisk, grøntsager og diverse charcuterivarer. 2 dage om ugen var der marked i alle gaderne rundt om denne markedshal.
På den anden side af ejendommen var havnefronten og i stueplan en søjlegang med diverse restauranter og cafeer. Vi kan bl.a. anbefale Chez Braccioforte, Ristorante Grock og Pizzeria Hobo´s. På sidstnævte oplevede vi et specielt koncept, idet de bager pizzaer af forskellig slags, og så går de rundt til bordene og spørger, om man er interesseret i såden en pizza, og hvis ikke, må man så vente til næste gang, de kommer forbi med en, man kunne tænke sig. Det går hurtigt, og de har helt tjek på, hvad man har spist.
Dejlig by at gå rundt i, blandt italienere som haster på arbejde eller tager en pause på en café.
Ikke sidste gang vi besøger den.
Tak, vi havde en skøn tur.
Alt fungerede, som det skulle og Notti Liguri levede helt op til beskrivelsen. Imperia var en meget autentisk oplevelse, uden særlig mange turister og med masser af liv. Vi vender helt sikkert tilbage en anden gang.