Opholdet på Il Mulino dei Guisi var vores sidste uge ud af 3 uger i Norditalien. Vi må indrømme at vi havde meget høje forventninger til stedet. De blev så sandelig indfriet! Der var meget smukt både ude og inde. Udsigten ned over Imperia var fantastisk og den lille lejlighed, beregnet for to, var skøn. Fint lille køkken med lækkert service osv. Stort soveværelse med masser af skabe. Dejligt poolområde, hvor vi boede ude, helt for os selv. Værterne holdt sig, som I også beskriver diskret i baggrunden, men holdt også øje med om vi havde brug for noget. De kom med grøntsager, frugt, vin og andre spændende ting fra haven. Turen op til stedet er med stigninger der er værre end i Tour de France og kræver en erfaren billist, men sådan er det jo mange steder i Italien! Vores gps havde i øvrigt ingen problemer med at lede os den rigtige vej. Kun lige til allersidst havde vi svært ved at finde den rigtige adresse, for vi havde ikke fået opgivet noget husnummer og det ydmyge skilt foran indgangen var dækket til med bevoksning! Vi købte det meste ind i Conard og Bennet og synes egentlig at Imperia, som vi også besøgte sidste år, er nem at finde rundt i. Om formiddagen kørte vi nogle gange ned til den lille offenlige strand, hvor vi lå sammen med alle de lokale italienere. En dejlig uge og vi kan sagtens forestille os at komme igen!
Rejseperiode | August 2011 |
Antal rejsende | 2 voksne |
Navn | Rikke Eva, Aalborg |
Hvis en bedømmelse ikke er skrevet af en dansk gæst vil du kunne læse vores oversættelse som er frit oversat. Du kan naturligvis også altid læse den originale anmeldelse.
Foruden anmeldelser fra In-Italias gæster kan du på mange af vores ferieboliger også finde vurderinger fra TripAdvisor, ligesom mange vælger at anmelde In-Italia på Trustpilot. Husk at du også kan få inspiration til din ferie i Italien på bloggen.