Her er du omgivet af de mest beroligende naturscenarier. Du bor i Cinque Terre - men langt fra turisthorderne - så du får reelt set en ærlig chance for at slappe af, lade op og nyde områdets herligheder.
Agriturismo Sostio a Levante producerer vin og olivenolie. Ikke til den helt store guldmedalje, men i begrænsede mængder. Der er dog nok til at tilbyde deres gæster at købe produkterne med hjem - eller evt. arrangere en smagning på stedet. Du kan naturligvis også spise på stedet. I skal bare meddele under morgenmaden, hvis I ønsker at spise hjemme om aftenen. Hvis vejret er til det, så serveres dagens måltid ude på den overdækkede terrasse - og ellers inde i fællesrummet. Det er også i fællesrummet i kan opholde jer og se fjernsyn - man har nemlig helt bevidst valgt ikke at have tv på værelserne. Dette valg er en del af filosofien omkring at hive stikket ud og koble af.
Med få værelser og en beliggenhed midt i naturen, så er det fredsommelighedens mekka, du er kommet til. Når I ikke skal ud og vandre eller besøge andre herligheder i området, så vil poolen med sikkerhed tiltrække de fleste. Poolen ligger omkranset af oliventræer, vinstokke og andre grønne omgivelser. Ved poolen er der reserveret to liggestole til hvert værelse. Haven er tilmed aflukket om natten med en låge. Dette skyldes også de to venligtsindede hunde på stedet, som så ikke render væk.
Når I får brug at handle lidt, så finder I en kiosk/købmand og en lille slagter i landsbyen Castagnola og ellers i Setta, hvor der både er et pizzeria, en bager, en kaffebar og en købmand. Og derudover ligger der en restaurant i landsbyen Costa (Ristorante Silvia), ca. 4 km herfra. Havnen og togstationen i Framura ligger ca. 8 km væk. Her vil I også finde en strand bestående af sand og sten - men det, som folk virkelig kommer hertil for, er at bade fra de smukke klipper i området. Nede i Framura kan I cykle eller gå via en gangtunnel til Bonassola og Levanto (ca. 5 km) og så evt. tage toget tilbage.
Disse to værelser er pæne - og de mindste på stedet, hvorfor de koster mindre end de andre. De har wi-fi, lille køleskab og badeværelse med toilet og bruser. Der er ikke aircondition på værelserne - der skulle efter sigende ikke være behov for det her i 400 meters højde over havet. Ekstra opredning er ikke mulig - se venligst firesengsværelset.
Disse fem værelser er pænt og smagfuldt indrettede. De har wi-fi, lille køleskab og badeværelse med toilet og bruser. Der er ikke aircondition på værelserne - der skulle efter sigende ikke være behov for det her i 400 meters højde over havet. Ekstra opredning er ikke mulig - se venligst firesengsværelset.
Dette værelse ligger på 1. sal og er smagfuldt indrettet. De har wi-fi, lille køleskab og badeværelse med toilet og bruser. Der er ikke aircondition - der skulle efter sigende ikke være behov for det her i 400 meters højde over havet. Værelset kan rumme fire personer.