Hotel Rosa dei Venti

Officiel kategori

Escapeaways kategori

7,6 Gæstebedømmelser
Marie Strutzenblad
Udvalgt af
Marie Strutzenblad

Bo på Italiens smukkeste kyststrækning

Skønhed er som bekendt en subjektiv størrelse - og derfor tør jeg godt at påstå, at Hotel Rosa dei Venti ligger på den smukkeste kyststrækning i Italien. Her afløser sandbugter og klippepartier hinanden i skøn forening - kun afbrudt af idylliske fiskerlejer.

Hotel Rosa dei Venti har den fortræffelige fordel at ligge i området ved Cinque Terre - dog uden at ligge på selve den overrendte rute. Du kan betragte det som en slags Cinque Terre, men med færre turister og med mere smag af lokalkolorit. Området hedder Lerici og ligger i La Spezia-bugten på den modsatte side af Portovenere.

Tag en bid af verden fra tagterrassen

Ud over den gode beliggenhed og det søde personale så er et af hotellets absolut fornemmeste trækplastre den panoramiske tagterrasse. Heroppefra har du det mest mageløse vue over Middelhavet. Du kan også se Portovenere og øerne Palmaria, Tino og Tinetto, der bobler op af havet i al deres frodighed. Den store tagterrasse gør hele forskellen. Nyd en forfriskning i baren, tag plads ved bordene under parasollerne eller slik sol på liggestolene. Og hvis solen bliver for stegende hed, så kan du tage en skyller under de to udebrusere i hjørnet. Om sommeren og når vejret tillader det, så serveres der også aftensmad heroppe på tagterrassen, dog med et begrænset menukort i forhold til restauranten i stueplan. På tagterrassen serveres der primært grillretter og salater.

... Eller tag en bid i restauranten

Nede i stueplan ligger hotellets restaurant, der også er åben for udefrakommende og hvor du kan spise a la carte. Restauranten fungerer både som restaurant og pizzeria. Og de laver tilmed også sandwich og pizza som takeaway. Aftensmaden serveres enten nede i stueplan eller oppe på tagterrassen - afhængig af vejret. Det samme gælder morgenmaden (buffet), som i godt vejr også indtages oppe på tagterrassen.

Tæt på alt det, du kan lide

Mellem de meget maleriske byer Lerici og Tellaro, snor kystvejen sig elegant gennem landskabet og pludselig dukker Hotel Rosa del Venti op ved det lille lokalsamfund Fiascherino. Da vejen ender blindt i Tellaro, er det begrænset med trafik. Fra hotellet kan du krydse vejen og gå ned til hele to sandbugter, som kan slå benene væk under de fleste, der har hang til naturperler. I den ene sandbugt ligger Hotel Fiascherino, som Hotel Rosa dei Venti samarbejder med. Her kan du på dagsbasis købe dig adgang til strandservice (liggestole og parasol) og swimmingpool. For priser, spørg i receptionen på Hotel Rosa dei Venti ved ankomst. Hvis du ikke ønsker at leje solstole og adgang til pool, så er der stadig gratis adgang til begge sandbugter, så du alligevel kan hoppe en tur i bølgen blå. Får du nok af sand og vand og gerne vil besøge områdets maleriske og pastelfarvede byer, som Ligurien og Cinque Terre er så verdenskendt for, så ligger fiskerlejet Tellaro rent faktisk kun ca. 1 km fra hotellet. Med lidt god vilje kan turen tages til fods. Vær dog opmærksom på, at der ikke er fortov på hele strækningen. I Tellaro har I de nærmeste indkøbsmuligheder. Apropos ting du kan lave uden at skulle tage bilen, så er der også gode vandreruter i området tæt på hotellet. De er mindst lige så smukke og panoramiske som vandrestierne i selve Cinque Terre Nationalpark - fordelen her er bare at stierne er gratis og mindre befærdede.

Andre nyttige informationer

Når du ankommer til hotellet, kan du parkere lige før hotellet i svinget - eller efter hotellet, hvor der er lidt flere pladser at vælge imellem. Parkering betales på stedet. Receptionen fremstår rigtig flot og er helt moderniseret. Derudover er den en bar og elevator.

Nydelige værelser

De 26 værelser er alle pæne og nydelige. De har alle wi-fi, aircondition, sat-tv, værdiboks, minibar og badeværelse med toilet og bruser. Hotellet har både værelser med og uden havudsigt, og værelser med og uden balkon.

Derfor skal du vælge Hotel Rosa dei Venti

  • Nærmeste lufthavn: 74 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Parkering

Hotel Rosa dei Venti er ikke tilgængelig i øjeblikket

Hotel Rosa dei Venti er ikke en del af programmet hos Escapeaway i øjeblikket.

Kort og afstande

  • Lerici: ca. 2.3 km
  • San Terenzo di Lerici: ca. 4.2 km
  • Ameglia: ca. 11 km
  • La Spezia: ca. 14 km
  • Sarzana: ca. 15 km
  • UNESCO-lokaliteten Cinque Terre: ca. 35 km
  • Pisa med sit skæve tårn på Piazza del Duomo: ca. 69 km
  • Pisa Lufthavn: ca. 74 km (1h 0m)
  • Genova Lufthavn: ca. 119 km (1h 40m)
  • Firenze Lufthavn: ca. 133 km (1h 40m)
  • Bologna Lufthavn: ca. 215 km (2h 20m)
  • Milano Linate Lufthavn: ca. 223 km (2h 20m)
  • Milano all Lufthavn: ca. 229 km (2h 50m)
  • Bergamo Lufthavn: ca. 262 km (2h 50m)
  • Milano Malpensa Lufthavn: ca. 279 km (3h 0m)
  • Nice Lufthavn: ca. 310 km (3h 40m)
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Hotel Rosa dei Venti. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • I by eller landsby
  • Strand under 1½ km væk
  • By under 3 km væk

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Via Fiascherino 150
19032 Lerici

Koordinater

Latitude: 44.0659
Longitude: 9.9251

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Lignende hoteller

Italien, Norditalien, Ligurien, Lerici
9,3
Fabelagtigt
1332 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 72 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Parkering
Italien, Norditalien, Ligurien, Monterosso al Mare
9,0
Fabelagtigt
961 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 100 km
  • Nærmeste strand: ca. 350 m
  • Internetadgang/Wi-Fi
Italien, Norditalien, Ligurien, Levanto
9,3
Fabelagtigt
639 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 94 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi