Midt i stemningsfulde og maleriske Corniglia tilbyder Sandra Villa tre nyrenoverede værelser med lcd-skærm med satellit-tv og balkon med havudsigt.
Det er umuligt at bo mere centralt og samtidig have fred og ro på sin balkon, hvorfra man kan nyde havudsigten og de indbydende vinmarker, der ligger som terrasser op ad bjergskråningerne.
Læs mere om Villa Sandra Rooms
De tre værelser Acquamarina, Azzurra og Arancia ligger i gadeplan (stueetage) og er præget af fine lyse nuancer. De er alle tre udstyret med aircondition, lcd-skærm med satellit-tv, et fint spejl, lille køleskab til fornødne drikkevarer (kun i Azzurra), fordelingsgang med lyssensor (kun i Acquamarina), badeværelse med bruser, hårtørrer og toilet og måske vigtigst af alt: balkon med havudsigt i Acquamarina og Azzurra (ikke i værelset Arancia). Der er tale om én stor balkon, hvor de to værelser har hver deres ende.
Værelserne har dobbeltseng, og i Acquamarina er der mulighed for en ekstra opredning. Værelserne er uden morgenmad, men man kan købe morgenmad på en kaffebar ved siden af (ikke muligt på torsdage og i hele august måned). Her vil man bl.a. kunne købe the/kaffe, frugtjuice og croissant. Ellers er der rig mulighed for at indtage morgenmaden på andre barer i nærheden. Derudover er alle værelser røgfrie.
Værterne Paolo og Sandra har netop åbnet deres egen lille delikatesseforretning med vin, olie, pesto og andre tillokkende egnsprodukter fra Ligurien. Forretningen hedder Antico Canto og ligger i forlængelse a Via Fieschi, blot ca. 50 m fra Villa Sandra Rooms. Den har ingen faste åbningstider men har som regel i åbent i dagtimerne. Skulle du komme til 'en lukket dør', er det altid muligt at spørge de venlige værter, om der er mulighed for at komme ind og kigge.
Læs om værelserne på Villa Sandra Rooms
Det er en rigtig god lejlighed med en skyggefuld terrasse med god udsigt over vandet.
Værelserne er hyggelige og virkelig rene. Altanen er lille, men brugbar og har en vidunderlig udsigt
Corniglia er en lille hyggelig by, hvor livet går sin italienske gang. Den er et godt udgangspunkt for vandreture.
Fantastisk centralt værelse med bad og balkon midt i Corniglia. Stedet var ideelt som udgangspunkt for vores udforskning af de 5 byer og ikke mindst vandrestierne i Cinque Terre.
Værelse, toilet og balkon meget god. Men vi manglede et
En stor ulempe: smuk klang, men meget forstyrrende kirkeklokker, der ringede selv om natten, og gjorde det vanskeligt at sove