Ferieboliger og hoteller i Chiesanuova

 
Kun ophold
+Fly & ophold
Kun billeje
Loading
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

Fredeligt og uberørt

Oppe bag de kendte og meget besøgte Le Cinque Terre-byer ligger mange fredelige og uberørte landsbyer, hvor de færreste turister har sat deres fod, og hvor larm og spektakel er en by i Rusland. Chiesanuova er en af disse landsbyer oppe ad de grønne stejle bakker.

Kort over Chiesanuova

Klikker du på kortet, kan du danne dig et overblik over byen og området. Her kan du blandt andet se placeringen af de forskellige ferieboliger, vi tilbyder i området.

Toscana Sardinien Sicilien Abruzzo Aosta Apulien Basilicata Calabrien Campania Emilia-Romagna Friuli Lazio Ligurien Lombardiet Marche Molise Piemonte Sydtyrol Umbrien Veneto Kort over Italien

Original landsbyidyl

Landsbyen, som kan dateres tilbage til 1000-tallet, tæller en samling charmerende huse og en dominerende ligurisk kirke. Byen ligger mere præcist mellem badebyen Levanto og den første af de fem Le Cinque Terre-byer Monterosso al Mare med ca. 5 km til dem begge. Fra Chiesanuova er der et fabelagtigt udsyn over Levanto, bjergene og havet. Chiesanuovas største styrke er den stilfærdige og maleriske beliggenhed her 200 m over havets overflade, og den kan prale af ikke at have noget handels- eller kulturliv: charmen er netop at man her ikke finder hverken forretninger, restauranter, trafikstøj eller kaffebarer - kun den rene, originale landsbyidyl.

Læs mere om Chiesanuova

Håndplukkede ferieboliger i Chiesanuova

In-Italia Rejser har stor erfaring med at finde de små, hyggelige steder, som man ofte kan have svært ved at finde uden selv at kende alle afkroge af Italien. Vil du nyde en ferie væk fra masseturismen, skal du derfor bare bruge søgemaskinen øverst her på siden. Her har vi samlet alle de hoteller, ferielejligheder med mere, som vi har fundet i og omkring Chiesanuova. 

Du kan læse mere om de enkelte ferieboliger i de udførlige beskrivelser, som er skrevet med "skandinaviske øjne", så du ved, hvad du får.

Lufthavne og transportmuligheder

Genova Lufthavn ligger nærmest Chiesanuova, men der er dog som regel bedre mulighed for at finde en direkte forbindelse fra Danmark til Pisa Lufthavn. Du kan selv finde den flyforbindelse, som passer bedst til dine feriedatoer ved at søge efter "Fly & ophold" ovenfor.

Uanset om du lander i Genova eller Pisa (eller Firenze), kan du køre med tog langs kysten til Levanto, som er nærmeste togstation i forhold til Chiesanuova. Det sidste stykke op til byen må du med taxi. Alternativt kan du vælge at leje en bil i lufthavnen, hvilket ofte er det vi anbefaler. Især når man vil holde ferie i Italiens lidt afsidesliggende landsbyer, er bilen ofte noget nær en betingelse for at kunne komme ubesværet omkring.

Spisesteder og indkøb

Du finder masser af restauranter og trattoriaer i badebyen Levanto, der ligger få kilometer væk. Her er der også flere steder at handle ind. 

Udflugter

Du vil uden tvivl komme til at stifte nærmere bekendtskab med både Levanto og Monterosso al Mare, den første af de fem fiskerlejer i Cinque Terre. Men stop ikke her. Der er mange andre charmerende byer inden for kort rækkevidde af Chiesanuova. Tag for eksempel også en tur til Vernazza, hvor det er en uforglemmelig oplevelse at nyde en middag i byens smukke kulisser ved vandet. 

Der er også mange som kommer netop til denne del af Italien for at tage på vandre i Cinque Terre, der udover de hyggelige småbyer også byder på fantastiske landskaber, der bedst opleves til fods. 

Vil du gerne udforske områdets seværdigheder i selskab med en certificeret guide? Her hos In-Italia Rejser kan du allerede hjemmefra finde og bestille spændende guidede ture i Ligurien

Skjul teksten
 
 

Populært i Ligurien

search map