Foruden de mange vandforlystelser, er det muligt at spise picnic og nyde noget koldt at drikke i baren. Der er også baby-club for de mindste, vandgymnastik og parkering. Man kan endda også lære at danse latinamerikansk dans, gå til aerobic og mange andre sjove ting for hele familien.
Le Caravelle har åbent alle dage fra 1. juni til starten af september. Man kommer nemt dertil i bil på A10 mellem Genova og Ventimiglia og uden bil kan man tage toget til Albenga station og derfra går der bus direkte til badelandet.