Castellaro Golf Resort

Escapeaways kategori

7,7 Gæstebedømmelser
Marie Strutzenblad
Udvalgt af
Marie Strutzenblad

Golf og SPA med udsigt

Castellaro Golf Resort har en smuk beliggenhed i grønne omgivelser inde bag Arma di Taggia - og selvom du bor oppe i bakkerne, så har du blot ca. 5 km til havet. Dette er stedet for dig, der ønsker at kombinere golf med sol- og badeferie i afslappende omgivelser.

Resortet er bygget i klassisk ligurisk stil og har al den komfort, du har brug for under en god ferie. Her er et dejligt spa, en udendørs pool, en restaurant med panoramaudsigt, en golfbane og store grønne områder, hvor du kan boltre dig. Turen til den lille landsby Castellaro tager ca. 20 minutter til fods (1,2 km), og selvom landsbyen er lille, så huser den et postkontor, apotek, købmand og et par kaffebarer. Både Castellaro Golf Resort og landsbyen har en naturskøn beliggenhed omgivet af grønne bakker.

La dolce vita

Castellaro Golf Resort er et dejligt feriested til dig, der ønsker at bo komfortabelt i rolige omgivelser og have et godt udgangspunkt for at tage på udflugter i området. Den tilstødende golfbane er meget populær på trods af deres kun 9 huller, og det samme gælder det skønne spa-område med motionscenter, sauna og tyrkisk bad. Hvis du ønsker at forkæle dig selv med lidt ekstra, er der også mulighed for at få behandlinger og massage af forskellig art. Du finder også en udendørs pool med liggestole og parasoller, så du fuldt ud kan nyde og slappe af på de varme sommerdage. I poolbaren (1/6-30/9) kan du i løbet af dagen købe forfriskninger. Når du synes, det er tid til sand mellem tæerne og duften af hav, så venter Arma di Taggias sandstrande blot ca. 6 km væk. Nede ved stranden langs med Lungomare di Ponente og Via Lungomare er der en masse restauranter at vælge imellem, hvilket kan være praktisk, når frokostid nærmer sig. Vil du hellere spise "hjemme", så er der også rig mulighed for det, da Castellaro Golf Resort har to restauranter at vælge imellem. Den ene, Andrea Doria, serverer lokale specialiteter med et moderne twist, og er stedet for dem, der sætter pris på friskfanget fisk fra lokalområdet. Den anden, La Buca di Bacco Wine Bar, serverer lidt "hurtigere" retter, som du kan nyde på terrassen med udsigt over golfbanen. I sommermånederne kan du også nyde lette frokostretter omkring poolen.

Til dig som vil på aktiv ferie

Der findes mange måder at aktivere sig selv på, og en af dem er at spille golf. På Castellaro Golf Resort findes som allerede nævnt en 9-hullers golfbane. Som gæst på stedet får du en fordelagtig pris. Er du interesseret, så henvend dig venligst i receptionen, som vil hjælpe dig. Hvis du synes, at denne golfbane er for kort, og du ønsker flere udfordringer, så kan du tage til Sanremo Golf degli Ulivi, der med sine 18 huller ligger ca. 7 km væk, eller ca. 44 km til Garlenda Golf, som også har 18 huller. Hvis du vælger at blive på stedet, så kan du udfordre dine rejsefæller i et slag tennis eller samle et hold og spille fodbold. Foretrækker du derimod at cykle eller vandre, så har du gode muligheder her, fordi du er omgivet af et smukt, grønt landskab med niveauforskelle. Børnene kan lege på de store grønne arealer og på legepladsen, hvor der er gynger og rutsjebane.

Tag på spændende udflugter og se mere af Ligurien

Når du bor på Castellaro Golf Resort, får du glæde af den gode beliggenhed og du bør ikke gå glip af chancen for at se mere af den smukke region Ligurien. Motorvejen ligger kun ca. 6,5 km væk, hvilket betyder, at du nemt og hurtigt kan komme til alle de smukke byer og lokaliteter langs med kysten. Til den populære by Sanremo har du ca. 17 km, og her kan du slentre rundt i byens hyggelige gader og slå dig ned på en hyggelig cafè til en kop italiensk kaffe. Sanremo har også en dejlig strand, et kasino, Nobels villa og et rigt handelsliv. For endnu mere shopping og urban puls kan du køre i østlig retning i ca. 40 minutter (ca. 21 km) til Imperia, som er opdelt i de to bydele Oneglia og Porto Maurizio. Alassio, som ligger ca. en times kørsel væk, er berømt for sin smukke strand og helt særlige sommerliv med den fantastiske handelsgade Il Budello. Alassio er også stedet for dig, der ønsker at sidde og betragte godtfolket og skimte ud over havet. En shuttle til og fra Aregai Marina (strand og havn) er tilgængelig til en pris og til faste tider i perioden 19/6-15/9. For at udvide din horisont endnu mere kan du tage over grænsen til Frankrig, hvor du kan besøge Den franske riviera med blandt andet Menton, Roquebrun og Monaco. Alternativt kan du køre i nordlig retning og besøge naboregionen Piemonte, hvor du kan forkæle dig selv med store vine og lækker mad, mens du nyder den betagende udsigt, hvor vinstokke præger det kuperede landskab.

Du har egen balkon, overdækket terrasse eller have

Der er i alt 120 lejligheder og 64 værelser på feriestedet fordelt på forskellige bygninger omkring hovedbygningen og i udkanten af golfbanen. Lejlighederne er alle udstyret med satellit-tv, værdiboks og aircondition. I køkkenhjørnet finder du køleskab, mikroovn og 2 kogeplader. Eftersom dit udeområde (balkon, overdækket terrasse eller have) er møbleret, så kan du nyde din morgenkaffe udendørs. Parkering og garage fordeles efter først til mølle-princippet. I fællesområderne er der gratis wi-fi. Obs. Der er ca. 6,5 km til nærmeste motorvejsafkørsel, men det skal bemærkes at selve motorvejen løber ca. 800 meter fra boligerne ved golfbanen. Støjgenerne er begrænsede og afhængige af vindforholdene.





Derfor skal du vælge Castellaro Golf Resort

  • Nærmeste lufthavn: 79 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant

Castellaro Golf Resort er ikke tilgængelig i øjeblikket

Castellaro Golf Resort er ikke en del af programmet hos Escapeaway i øjeblikket.

Kort og afstande

  • Kasinoet i San Remo: ca. 14 km
  • Nice Lufthavn: ca. 79 km (1h 10m)
  • Genova Lufthavn: ca. 140 km (2h 0m)
  • Milano all Lufthavn: ca. 267 km (3h 10m)
  • Milano Linate Lufthavn: ca. 275 km (3h 10m)
  • Pisa Lufthavn: ca. 307 km (3h 30m)
  • Milano Malpensa Lufthavn: ca. 312 km (3h 30m)
  • Bergamo Lufthavn: ca. 327 km (3h 40m)
  • Firenze Lufthavn: ca. 366 km (4h 10m)
  • Bologna Lufthavn: ca. 416 km (4h 30m)
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Castellaro Golf Resort. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Børnepool el. afsnit
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • By under 3 km væk
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Hotelbar
  • Motionsrum

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Strada Per I Piani, 1
18011 Castellaro

Koordinater

Latitude: 43.8555
Longitude: 7.8775

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere