Rejser til Camogli

Den lille fiskerby Camogli er populær, især pga. den hyggelige havn hvor de små, traditionelle fiskerbåde ligger skulder ved skulder med de store lystyachts. Her kan du nyde godt af dagens fangst der hurtigt finder vej til byens restauranter. Book din rejse til Camogli med Escapeaway i dag!

Camogli ligger på Riviera di Levante blot et par timers kørsel fra Milano. De to byer kunne dog ikke være mere forskellige. I den lille fiskerby hersker der trods nærheden til metropolen således en helt anden tilbagelænet stemning. Det skyldes nok til dels, at Camogli trods sin umiskendelige charme stadig er en velbevaret hemmelighed, som stadig mest tiltrækker italienere fra Milano og Torino, der tage på ferie her, når de trænger til at slippe væk fra storbylivets stress og jag.

Velkommen til Ligurien med Escapeaway, vi er specialister i rejser til Camogli og andre rejsemål i området hvor du bor på håndplukkede hoteller på din rejse. Benyt søgemaskinen i toppen af siden til at søge blandt udvalgte hoteller i Camogli med gode anmeldelser. Kombinér hotellet med en billig flybillet med rutefly fra København, Aalborg, Billund, Aarhus eller Hamburg, supplér evt. med en lejebil og få det hele samlet i en pakkerejse, som er sikret af Rejsegaranti. Simpelt og fleksibelt - sådan er en ferie med Escapeaway.

Stadig en rigtig fiskerby

Selvom fiskerflåde i Camogli ikke er, hvad den har været, ligger der stadig flere små, traditionelle fiskerbåde i havnen end store lystyachts. Dagens fangst finder hurtigt vej til byens restauranter, hvor den for eksempel serveres sammen med pasta og den lækre lokale pesto. Det har sin helt egen charme, at sidde i aftensolen på en af fiskerestauranterne få meter fra kajen, hvor bådene ligger fortøjet og vugger efter en arbejdsdag ude på havet.

Det kan dog også anbefales at slå dig ned på en af fortovscaféerne oppe på Via Giuseppe Garibaldi. Her får man let lang tid til at gå med blot at betragte livet på promenaden, mens man nyder sin kaffe, is eller for eksempel et af de focaccia-brød, som Camogli er kendt for. Du bør naturligvis også selv slentre en tur hen ad promenaden for at udforske de mange småbutikker og nyde udsigten ned over stranden med de smukke, gamle, okkerfarvede huse i baggrunden.

Gå eventuelt ud på en af de store terrasser for at få det bedste billede af byen og kysten. I de varme sommermåneder er det naturligvis også fristende selv at indfinde sig nede på byens strand. Den består af groft sand med småsten, men vil du ikke ligge på et håndklæde, er der mange steder med udlejning af solsenge og parasoller. Med de mange barer og caféer på promenaden er der aldrig langt til nærmeste forfriskning mellem badeturene.

En god base for udflugter

For dig der vil opleve det ægte Italien, men samtidig gerne have både strand og seværdigheder inden for rækkevidde, er Camogli det helt rigtige rejsemål. På bare lidt over en halv time med tog kan du for eksempel være i Genova, en anden af Italiens lidt oversete perler. Der er ligeledes togforbindelse med få minutters kørsel til den levende lille havneby Rapallo på modsatte siden af Portofino-halvøen. På en dagsudflugt er de fem smukke landsbyer i Cinque Terre nationalparken også inden for komfortabel rækkevidde.

Der er med andre ord rigeligt at tage sig til på en rejse til Camogli, hvis da ikke du blot vil bruge ferien på at nyde stemningen i den lille fiskerby og udsigten over Golfo Paradiso. Husk også at tage et par gode vandresko med. Camogli er således et ideelt udgangspunkt for at udforske det tætte netværk af vandrestier på Portofino-halvøen, der byder på lige så smukke naturoplevelser som Cinque Terres mere berømte stier.

Du kan for eksempel vandre en tur via San Rocco til San Fruttuoso di Camogli. Denne lille bebyggelse i bunden af en idyllisk vig er mest kendt for sit kloster. Men efter at have vandret omkring tre timer er det nok ligså meget stranden og restauranterne foran klosteret, som vil tiltrække sig din opmærksomhed. Vandresturen fra Camogli til San Fruttuoso er på grund af det til tider stejle terræn lidt krævende, men spektakulære udsigter undervejs og muligheden for at tage en forfriskende dukkert i det klare, azurblå hav ved ankomst gør det alle anstrengelserne værd. Efter nogle afslappende timer i San Fruttuoso, kan du tage færgen tilbage til Camogli. Det er værd at have in mente, at færgen ikke sejler, hvis havet er for uroligt. 

Muligheden for at sejle med den lille færge fra Camogli langs kysten er dog normalt en god mulighed for at opleve de andre nærliggende byer, uden at skulle vandre eller køre med tog. Det er noget særligt over at ankomme fra vandsiden til småbyer som San Fruttuoso og Portofino. Du kan sågar tage med en turbåd ned til Cinque Terre, men der er dog normalt kun få afgange i løbet af ugen. Vil du opleve disse berømte landsbyer, er toget derfor normalt den bedste løsning.

>> Læs også om rejser til San Remo
>> Læs også om kør-selv ferie til Ligurien

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Camogli