Det helt moderne Residence Villa Gloria ligger få skridt fra stranden, som man når via en lille viadukt under jernbanen.
På stedet findes der reception, bar, stor opholdsstue, elevator, fitness rum, børnelegeværelse og privat parkeringsplads, som kan benyttes mod betaling. I haven er der legeplads, liggestole, parasoller og svømmebassin (10x5 m), der er åbent fra påske til slutningen af sæsonen. Gæsterne på Residence Villa Gloria kan frit benytte stedets cykler og får rabat på leje af liggestole og parasoller ved den private strand.
Læs mere om Residence Villa Gloria
Ca. 800 meter væk kan man leje tennisbaner. Lejlighederne er alle rummelige og moderne og udstyret med telefon, satellit-tv, pengeskab, varme og aircondition (mod betaling). Desuden har de alle - på nær to etværelseslejligheder i stuen - balkon med sidevendt eller direkte havudsigt.
Lejlighederne er på ca. 28 m². De består af opholdsstue med dobbeltsovesofa, ekstra seng og køkkenhjørne med køleskab og 4 gasblus samt badeværelse.
Lejlighederne er på ca. 35 m². De består af soveværelse med to senge og ekstra seng, opholdsstue med enkeltsovesofa og køkkenhjørne med køleskab og 4 gasblus samt badeværelse. Alle lejligheder af denne type har havudsigt.